Kommentar
Læsetid: 7 min.

Vi kan ikke længere tro på formaningerne om, at når enden er nær, er alting godt

Lea Ypis erindringsværk ’Fri’ viser, at vi ikke længere kan tro på Marx og Engels’ formaninger om, at kriser automatisk leder mod det bedre, skriver ph.d.-studerende i statskundskab ved University of Pennsylvania, Troels Nørgaard Skadhauge, i denne kommentar
Lea Ypi beskriver i ’Fri’ to historiske svigt: først socialismens, dernæst liberalismens.

Lea Ypi beskriver i ’Fri’ to historiske svigt: først socialismens, dernæst liberalismens.

Marcus Emil Christensen

Kultur
10. december 2021

I år fejrer den danske socialisme 150 år. Jubilæumsåret har budt på en fornyet debat omkring socialismens fortid og fremtid. Enhedslistens Pelle Dragsted har i bogen Nordisk Socialisme argumenteret for, at vores samfund allerede rummer socialistiske elementer, der kan og bør styrkes. Den marxistiske filosof Søren Mau har med bogen Stum tvang lagt en mere radikal linje. Det kapitalistiske system bør ifølge Mau udskiftes en gang for alle.

Nu er den albanske politiske teoretiker Lea Ypis erindringsværk Fri så udkommet på dansk. Her fortæller Ypi om sin opvækst i det socialistiske Albanien og om landets overgang til et markedsdemokrati i løbet af 1990’erne. Bogens selvbiografiske form er en stor styrke. Ypi har en særlig evne til at formidle, hvordan de store politiske og økonomiske systemer opleves af de mennesker, der bebor dem.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Ad nyhedsværdi og rubrik ...
Alle ved, at forandringer ikke altid er til det bedre, og at politiske slagmarker er noget skidt... Det går altid ud over proletarerne/arbejderne... Liberalisme, kapitalisme, kommunisme, religionerne... Jeg tror ikke, der er mange, som har levet under politiske ideologiers åg, der vil mene som Marx og Engels. Dengang var det mere tydeligt, at der var muligheder for 'god' udvikling, hvis arbejderne/proletarerne sluttede sig sammen og ved en form for revolution fik ændret produktionsforholdene. Det skete vel også visse steder - og uden revolution. I øvrigt... Marx og Engels var nok udmærket klar over, at udvikling fortsætter, og kriser altid kommer og afløses af andre forhold, som historien viser- enden er aldrig nær. Det, der optog de to tænkere, var mulighederne ved kriserne, især økonomisk, kapitalismens iboende kriser - og så selvfølgelig klassekampen. I dag ænser 'vi' vel knap klassekampen, vi kender ikke til begrebet solidaritet. ... Albanien har i tiden før og under Tito og umiddelbart efter stået for en del kommunister og andre vrangsocialister som det samfund i verden, der kom tættest på reel kommunisme - denne utopi som basalt er opstået som ideologi med gode fremtidsperspektiver, og som magtmisbrug har besudlet. ... Den frihed, undertrykte socialister har set frem til, er, som Ypi også fortæller om sin familie, er mindst lige så undertrykkende. ... Det dejlige ved hendes fremstilling og fortælling er, at hun ikke har opgivet mulighederne for forbedring, og at hun ikke ser socialisme som uddød...

Jens Thaarup Nyberg

To bemærkninger.

Ordet går: når enden er god er alting godt.

“ Han [ Bernstein ] bemærkede, at kapitalismens udvikling ikke havde gjort hele folket til proletarer, som Marx og Engels havde spået. “
Til Bernstein må vi så sige, at idag finder vi rigtig mange lønarbejdere. Nogle med egne boliger, andre bor til leje.

Henrik Nissen: "Albanien -før og under Tito"

Øhh \ldots

T. Skov ???

Ikke Tito, men Enver Hoxha.

\ldots = ellipsis {...}

Selvfølgelig Hoxha... Dog Tito og USSR var ind over i det område ;-) ... er min måde at lave pause/afsnit ... ganske udbredt ;-)

Margit Johansen

Ja, det er og bliver et problem med krise-udrensninger, revolter og reformer: at der er nogen der betaler prisen og den er tungest for de svageste skuldre. Det er klart at en ureguleret markedskapitalisme ville "rense" sig selv, men det ville være blodigt og svært at se på rundt i rendestenene for ikke at tale om lugten! Det samme problem har vi i DK - fanden tager de sidste med ginnikvotienten, omlægning fra skat på arbejde til skat på forbrug, grøn omstilling, demografisk udvikling m.v. derfor er S
stadig et stort folkeparti.