Ugen på kulturgangen
Læsetid: 5 min.

Messerschmidt bliver Loud-vært, Gucci-familien hader Gucci-filmen og Angela Merkel er punk

Kulturgangen har i ugen, der gik, været optaget af, at Rihanna er den nye dronning af Barbados, at Disney+ har klippespas med kinesisk undertrykkelse ud af The Simpsons og af, at kansler Merkel har en spændende musiksmag
Kulturgangen har i ugen, der gik, været optaget af, at Rihanna er den nye dronning af Barbados, at Disney+ har klippespas med kinesisk undertrykkelse ud af The Simpsons og af, at kansler Merkel har en spændende musiksmag
Kultur
3. december 2021

Hver uge samler vi på Informations kulturredaktion et potpourri over kulturelle begivenheder og særligheder, som har optaget os.

Vi kalder det Ugen på kulturgangen.

Merkel er punk

Når en tysk kansler takker af, er det kutyme, at militærorkestret akkompagnerer farvelceremonien, og at den afgående kansler vælger tre af melodierne. I næste måned, når der skal siges Auf Wiedersehen til Angela Merkel i gården uden for Forsvarsministeriet, har hun ifølge The Guardian valgt: 

1) »Großer Gott, wir loben Dich«. En forventelig salme fra en præstedatter og forkvinde for kristendemokraterne.

2) Den folkekære sangerinde Hildegard Knefs største hit »Für mich soll’s rote Rosen regnen«. Et sødt og ufarligt valg af en sangerinde, der har kæmpet sine kampe i en mandsdomineret verden og blandt andet synger linjen »Det blev forventet, at jeg passede ind. Oh, jeg kan passe ind. Jeg kan nøjes. Men jeg vil altid vinde.«

Og 3) »Du hast den Farbfilm vergessen« af selveste punkdronningen Nina Hagen. What The F***: MERKEL ER PUNK!

Men hvad vil hun fortælle os? Sangens titel kan oversættes til »du glemte farvefilmen« og handler efter sigende om, at Nina Hagen er skidesur på sin kæreste Michael, fordi han kun havde taget sort-hvid-film med på en ferie til Hiddensee. Vil Merkel signalere, at vi har set hende for endimensionalt? Det sidste er næppe sagt i den sag.

Anna von Sperling

Michele Tantussi

Radio Louds flittigste fjende bliver vært på kanalen

Radio Louds højestråbende kritiker ud over Radio24syvs tidligere kanalchef Mads Brügger samt en meget bitter anonym mobber med twitterkontoen LoudMigIRøven er Morten Messerschmidt. Samråd efter samråd er Dansk Folkepartis dannede darling, der tidligere var vært på Radio24syv, mødt velforberedt op med kufferten fuld af dokumenter, der – en gang imellem med rette – har kunnet betvivle, om Loud formelt har levet op til deres ansøgning. »Luk skidtet«, opfordrede han daværende kulturminister Joy Mogensen til i maj 2020 om kanalen, der vandt udbuddet om en DAB-kanal over Radio24syv.

Thomas Lekfeldt
Men siden har Loud skiftet navn til 24syv, Berlingske Medier har fået lov til at overtage aktiemajoriteten og skubbe fesne samarbejdspartnere fra sig, og chefen for det hele er skiftet ud med Radio24syvs tidligere nyhedschef Simon Andersen. Han præsenterede i denne uge 2022’s programserie med en bizar og lidt dårlig efterligning af Radio24syvs logografik. Og! Nu har Messerschmidt simpelthen fået en værtstjans på 24syv med programmet ’Kammertonen’. Informations kulturredaktion er i fuld gang med at skaffe rettighederne til at lave en komedieserie om dette uendelige transformationscirkus. Vi mangler bare at sende en mail om det til den rette.

Katrine Hornstrup Yde

Nye dronninger på Barbados

Den caribiske østat Barbados fik i denne uge omsider sin selvstændighed efter at have været under britisk styre et halvt århundredstid. Siden 1966 har dronning Elizabeth været statsoverhoved, men NU er der andre dronninger på øriget. Den nye premierminister, Mia Mottley, for eksempel, og den 33-årige popsanger og forretningsmand Rihanna, som Mottley i forbindelse med overgangen udnævnte som ny nationalhelt. Ved en ceremoni blev Rihanna hyldet for den »ekstraordinære indsats og forpligtelse til hendes fødeland«, som The Guardian skriver.

»Må du fortsætte med at skinne som en diamant,« sagde den nye premierminister til ceremonien og refererede direkte til hendes 2012-hit »Diamonds«. »På vegne af en taknemmelig nation, men et endnu stoltere folk, udpeger vi dig hermed til nationalhelt i Barbados.«

Herhjemme har vi ikke tradition for at udnævne nationalhelte, men skulle vi gøre Barbados kunsten efter, kunne vi overveje at pege på Medina fra Risskov.

Rasmus Elmelund

The Simpsons censureret i Hongkong

Amerikanske film- og tv-producenter vil gå endog meget langt for at tækkes de kinesiske magthavere. Kina er blevet så stort og vigtigt et marked, at man hellere censurerer sig selv end forsøger at se, hvor meget man kan slippe afsted med. Det seneste eksempel er streamingtjenesten Disney+, der blandt andet viser den animerede komedieserie The Simpsons.

I et afsnit af serien fra 2005 besøger titlens familie Beijing og Den Himmelske Freds Plads, hvor det i 1989 kom til voldsomme sammenstød mellem den kinesiske hær og demokratidemonstranter. »På dette sted skete der ingenting i 1989,« står der på et skilt i afsnittet, der nu er fjernet fra Disney+ i Hongkong, hvor kampen for demokrati i forvejen har trange kår. Og på den måde understreger virkeligheden kun seriens pointe, som netmediet The Daily Beast skriver.

Christian Monggaard

Der er en ny pris i byen

I sidste weekend blev Ekko Shortlist Awards uddelt for ottende gang. De fleste priser går til det vækstlag af filminstruktører, der bidrager med kortfilm til magasinets kortfilmsplatform Ekko Shortlist, men som noget nyt blev der også uddelt en diversitetspris, indstiftet af Film & TV-gruppen under Dansk Journalistforbund.

Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson / Filmmagasinet Ekko.

Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson / Filmmagasinet Ekko.

Prisen skal hylde hvem som helst eller hvad som helst, der gør en særlig indsats for at inkludere alle mennesker i branchen og alene værdsætte dem for deres faglige kvaliteter. Og i år gik den så til LGBT+-filmfestivalen Mix Copenhagen, som fik den overrakt af De Konservatives partileder Søren Pape Poulsen – der også selv følte sig beæret over sin prisoverrækkertjans.

Lone Nikolajsen

Gucci-familien vs. Gucci-filmen

Selv om man bliver spillet af nogle af verdens smukkeste mennesker, kan man godt være utilfreds. I hvert fald hvis man hedder Gucci til efternavn og har set Ridley Scotts nye storfilm House of Gucci.

I en pressemeddelelse ærgrer arvinger til modehuset sig over, at familien bliver fremstillet som »bøller«, der er »uvidende og ufølsomme over for verden omkring dem«. De kalder det »ekstremt smertefuldt og en fornærmelse« mod brandets arv.

Virkelighedens Patrizia Gucci, der blev kendt som »Den Sorte Enke« efter de begivenheder, filmen skildrer, har tidligere på året været »irriteret« over, at Lady Gaga, der portrætterer hende, ikke har villet mødes.

Også Tom Ford, der som modehusets chefdesigner blev kendt for at sende mænd og kvinder ned ad catwalken iført tandtrådstynde læder-g-strenge, er kritisk. Han siger i et essay i Air Mail, at filmen både føles som at gå igennem en orkan – og som en komediesketch.

Bodil Skovgaard Nielsen

Serie

Ugen på kulturgangen

Hver uge samler Informations kulturredaktion et potpourri over kulturelle begivenheder og særligheder, som har optaget dem.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Nina Hagens sang om den manglende farvefilm ses af mange som en kritik af det grå DDR, og derudover skal den spilles af et militærorkester, så ja, det er da mega underligt at Mutti valgte lige den sang, eller måske er Merkel ikke bare den der sure gamle dame mange tror... Jeg tror vi kommer til at savne hende.

Sangen om at der skal regne med røde roser FOR MIG (afspillet af samme parade orkester :), kan ses som et kærligt, ironisk dask til "ungdommen nutildags", og nogle af deres lettere urealistiske forestillinger, eller sågar selfie kulturen på "insta", hvis man vil overtolke lidt.

Michael Pedersen

@Gert Romme, generelt kender du vel ikke så meget til så meget, i sammenhængen. Det gør du en dyd ud af at skrive.

Så hvorfor skrive det?

Gert Romme

"Men jeg syntes ærligt talt, at Radio Loud burde betinge sin mikrofon-villighed til, at han først skal være fuldstændig frikendt, så der ikke er den mindste mistanke om fusk tilbage."

Det kan du godt synes (og jeg kan være tilbøjelig til at følge dig)

Men det krav ville FLUKS blive fulgt af en storm af anklager fra DF til menneskeretskommissionen om brud på ytringsfriheden .
Uanset, at DF på andre områder vil bryde med samme instans.

Det kan vi så mene om, hvad vi vil.
- og det gør jeg så :-)

Nina Hagen-sangen er fra 1974 og selvom den er ironisk, er den i hvert fald ikke punk.
https://www.youtube.com/watch?v=YxVlDICaeq8 - den første sang

@Kenneth Krabat

I 1978 var jeg 14 år gammel, og havde mest hørt ABBA. I 1977 fik jeg delvist rykket mine horisonter da Bat Out of Hell dukkede op, men da min yndlings pædagog i ungdomsklubben stak Nina Hagen Band i hånden på mig, anede jeg ikke hvad jeg skulle mene. Man kan diskutere om Nina Hagen var "punk" i 1974, "but she had it coming". Jeg har ikke hørt pladen i mange år, men genhørte den ifm. Merkels eskapader. Det er stadig en sublim plade, og i 1978 var Nina Hagen så "punk" man kunne blive, selv når hun prøvede at være "stille":

https://youtu.be/fxHSbstAUYs

Pink Floyd ryddede selvfølgelig bordet året efter. At høre The Wall som 15-årig var en af den slags oplevelser som brænder sig fast i neuronerne :)