Min mormor hjalp mig og mine søskende med julegaveindkøb og lærte os glæden ved at give

Det siges, at julen aldrig bliver mere fortryllende, end dengang man var barn, og indtil man selv får børn, er julen mest af alt en trædesten til nytårsaften, hvor den rigtige fest finder sted.

Jeg er 28 år og har ingen børn, og på den måde befinder jeg mig dér, midt imellem to livsfaser. Jeg er i julens forstand ikke rigtigt voksen og ikke rigtigt barn.

Men jeg kan stadig genkalde mig, hvordan det føles, når forventningen over julens overraskelser  eksploderer inde i maven. Jeg mindes at ligge søvnløs natten til den 1. december af ren og skær spænding over, hvad min mor (for jeg vidste, at det ikke var nissen) havde fundet på i kalendergave.

Jeg kan i dag forundres over, at jeg kunne være så spændt på, hvilket motiv der gemte sig bag en papirlåge i ulandskalderen. Og jeg husker stadig, at dagene sneglede sig afsted i december. Hvordan kunne det tage så lang tid for et kalenderlys at brænde ud?