skak-VM
Læsetid: 4 min.

Nepomniachtchi kom sig aldrig. Og så blev han pulveriseret af Magnus Carlsen

Ian Nepomniachtchi overvandt aldrig nederlaget i VM-matchens historiske maratonparti
Magnus Carlsen cementerer med denne sejr sit ry som den stærkeste skakspiller nogensinde.

Magnus Carlsen cementerer med denne sejr sit ry som den stærkeste skakspiller nogensinde.

Yoshua Arias

Kultur
13. december 2021

Den med spænding imødesete duel om skak-VM skulle have varet i 14 runder med sidste ordinære parti den 14. december. Men allerede efter 11 runder var det slut, den forsvarende verdensmester Magnus Carlsen havde sejret med de knusende cifre 7,5-3,5.

Punktum blev sat fredag den 10. december, hvor nordmanden med de sorte brikker trak russeren rundt i manegen for endegyldigt at fremtvinge hans kapitulation.

Den klogeste mand i verden er som bekendt bagklog. Og nu, hvor matchen er blevet et afsluttet kapitel i VM’s lange historie – den rækker helt tilbage til 1886 – er det let at se, at det var det rekordlange parti i 6. runde, der knækkede den russiske udfordrer Ian Nepomniachtchi. Herefter blev det spil til ét mål: I de resterende fem partier opnåede Nepo kun sølle to remiser.

Der blev med andre ord tale om en regulær afklapsning, og selv om den slags hverken er rart eller spændende at overvære, medmindre man da er skaksadist, havde forestillingen sine gyldne øjeblikke, som man kunne svælge i under de direkte udsendelser på norsk fjernsyn, hvor man sendte fra spillesalen i Dubai.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

William Mannicke

Magnus Carlsen har nu forsvaret sit verdensmesterskab i klassisk match skak for femte gang.
Det er imponerende, og en kæmpe præstation.

Matchen var yderst seværdig på trods af/ i kraft af Neop nedsmeltninger; og folk, der synes at skak er kedeligt, bør lige se en match på NKR.
Her bliver skak kommenteret, som var det Henrik Leth på galopbanen i Klampenborg.

Skak er godt for mange ting, hjernegymnasitk, analyse og forudseenhed, og let at lære. Slut spilsopgaver er ikke sværere end sokoku. Men meget sjovere.

Tillykke til Magnus, og tak til Peter Dürrfeld og Information for kommentering og dækning af skak.

Per Christensen, Anders Reinholdt, Søren Fosberg, Torben Bruhn Andersen, Erik Fuglsang, Jørgen Tryggestad, Anders Thornvig Sørensen og erik pedersen anbefalede denne kommentar
Anders Thornvig Sørensen

Der var også gode live-kommentarer på Chess24 og flere andre steder. Jeg valgte at følge Judith Polgars dækning af VM-matchen, bl.a. pga. hendes taktiske falkeblik.

Under det 6. parti blev skakcomputernes vurderinger et emne. Det blev påpeget, hvor upålidelige de i praksis kan være. Nepo med de sorte brikker skulle kæmpe for remis, og ifølge computerne var stillingen på brættet remis: evaluering 0.00.

Blot var der lige den detalje, at Nepo kunne vælge mellem ti-tyve forskellige felter at flytte sin dronning til, og kun én af mulighederne ville holde remis - alle de andre ville tabe partiet.

Sådan et valg fik Nepo ikke kun én gang, men måske fem eller ti gange i streg, når han skulle trække. Hver gang med få minutters betænkningstid, som skulle overholdes for ikke at tabe, eftersom den ordinære betænkningstid var opbrugt.

Computeren ser kun, at Nepo kan spille de rigtige træk og holde remis. Computeren fortæller ikke, hvor uoverskueligt svært det i virkeligheden var for ham. Det ville kræve en kolossal praktisk spillestyrke, men jeg tror endda, at Carlsen ville kunne have gjort det i Nepos sted.

uffe hellum, Anders Reinholdt, Torben Bruhn Andersen og William Mannicke anbefalede denne kommentar