Klumme
Læsetid: 4 min.

Da de skåler og ønsker mig glædelig jul, kæmper jeg med tårerne

Lige som vin og ost skal juletraumer have lidt tid til at folde sig ud. Af en melankolikers erindringer
Lige som vin og ost skal juletraumer have lidt tid til at folde sig ud. Af en melankolikers erindringer

Mia Mottelson

Kultur
22. december 2021

Jeg har været til et enkelt koldt, blæsende redaktionsmøde i Mikkels gård på Nørrebro, ellers har ingen af os set et øje i ugevis. Vi arbejder begge hjemmefra, holder digitale møder, spiller Trivial Persuit med Jens og Rikke via Zoom, får dagligvarer leveret til døren, udskyder tandlægebesøg til bedre tider, og jeg lader skægget stå.

En dag i april, i øvrigt Sofies fødselsdag, ringer Renna. Hun og Sebastian er ude at gå, og skal vi ikke lige mødes nede foran opgangen? Fødsel og død har det tilfælles, at de redefinerer roller og relationer mellem dem, de berører. Og den proces starter allerede nede på fortovet: Da de fortæller os, at vi skal være mormor og morfar, er det pludselig dem, der er de voksne; dem som venligt, men effektivt håndhæver afstandskravet og afværger vores potentielle smittebomber af knus, kys og snottede glædestårer.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Hvordan skriver man "hjerte" på sin pc? Tak for beretningen, smuk og bittersød!