Jeg troede, drengen fra min barndoms jul var død, men han genfødes hele tiden

Julen, da jeg var dreng, er i mindet uløseligt forbundet med fejringen af selveste Jesu fødsel hjemme hos min mormor og morfar. De boede i en rummelig træbeklædt villa i ældre norsk stil på en sidevej nær Furesøen i Holte. Der var min mor og hendes fire yngre søskende vokset op, og der samledes vi, så vidt muligt hvert år, alt imens så den ene og så den anden stiftede familie, og vi blev flere og flere om det lange bord med den flade ranke af trælysestager, som snoede sig hen over dugen.

I min allermest rosenrøde erindring ankommer vi til fods efter at have trukket kælken med gaver ad Birkebakken, gennem viadukten og langs søen ad Christian Winthers Sti og derfra til Dronninggaards Allé. Min lillebror, som er elleve år yngre, husker, at vi et enkelt år, hvor isen var ekstraordinært tyk, simpelt hen skråede over Furesøen til det sted, som vi kaldte Molen.