Endnu et år er gået i denne undskyldningernes tidsalder, hvor et væld af fortidige handlinger samt de normer, de blev udført på baggrund af, er oppe til revision. At nogle gør noget, der går ud over andre, fortryder det og beder om forladelse, er selvfølgelig ikke noget nyt, men offentlig anger er i hastig vækst. Der undskyldes i kølvandet på diverse journalistiske afsløringer af sexisme og chikane, i forbindelse med erindringsbogudgivelser og realityprogrammer. Ikke alle undskyldninger falder i lige god jord, men hver og en af de undskyldninger, der har fyldt i årets nyhedsstrøm, er interessante.
En undskyldning er altid et forsøg på at komme godt videre fra fortidens fejl og mangler, og det kan gøres med varierende grader af troværdighed og respekt for dem, der har lidt overlast. Timing og ordvalg (herunder særligt tilvalg af ordet »men«) kan gøre forskellen på, om en undskyldning falder til jorden som en sjufts forsøg på at redde sit omdømme, eller om den derimod udgør en trædesten på vejen mod en bedre fremtid, hvor fred og forsoning hersker på et oplyst grundlag.
Det er, hvis man skulle være i tvivl, den fremtid, vi her på avisen hepper på, og derfor følger vi undskyldningens ædle kunst tæt. Her er i anledningen af årets afslutning en kavalkade af offentlige undskyldninger, der på forskellig vis har udmærket sig i 2021.
Undskyldningen, der kaldte på endnu en undskyldning
En af årets mest bemærkelsesværdige undskyldninger udmærkede sig ved at være et præmieeksempel på, hvordan en undskyldning ikke skal gives.
Den tidligere elitesvømmer Jeanette Ottesen udgav i oktober selvbiografien Fri, hvori hun henvender en undskyldning direkte til landsholdskollegaen Lotte Friis, fordi hun var med til at mobbe hende. Godt nok var fyrene på holdet værre, og Jeanette Ottesen grinede mest af deres kommentarer, men hun vil alligevel gerne sige undskyld, skriver hun. Så det gør hun på tryk og – en uge inden udgivelsen – også personligt til Lotte Friis, som dog ikke fik at vide, hvor udførligt mobningen beskrives. Da bogen udkom, kunne hun så læse, at hendes specialdesignede svømmebriller »virkelig ser sjove ud og er decideret grimme«, at hun er »en speciel type«, »et klassisk mobbeoffer«, der bare lader stå til, »så hun efterhånden bliver en, man automatisk griner ad«, og »en ’fedtmule’, som mange gange kommer til at lave ufrivilligt sjove ting«.
På den måde fik Jeanette Ottesen i sin oprindelige undskyldning både gjort opmærksom på, at hun ikke var den værste på holdet og begrundet mobningen med svømmerkollegaen mobbeegnede måde at være på. Lotte Friis stod frem med det fromme ønske selv at få lov til at bestemme, hvordan historien om mobningen af hende skulle fortælles. Det ønske mødte stor forståelse, og Jeanette Ottesens undskyldning tog form af en boomerang, der ramte hende selv hårdt, hvilket gav anledning til, at hun kom med endnu en undskyldning, denne gang på Instagram: »Jeg tager ansvar for, at min undskyldning i bogen ramte helt ved siden af,« skriver hun. Undskyldningen for undskyldningen fik lov at stå for sig selv. For ikke at forplumre den, valgte Jeanette Ottesen ikke at give nogen interviews i forbindelse med bogudgivelsen.
Undskyldningen, der hvilede på et leje af selvros
Folketingsmedlemmet Naser Khader (K) var sygemeldt med stress i en periode efter, at Berlingske i april skrev om, at han i en række tilfælde havde klaget over folk til deres arbejdsgivere eller truet med at gøre det, hvis de kritiserede ham. Han havde også været ret grov i sine svar til kritikere. Khader ønskede ikke at medvirke i artiklen, men undskyldte ti dage senere på Facebook, at kampvilligheden var løbet af med ham.
»Undskyld. Jeg mistede overblikket hen af vejen i min politiske kamp. Og nogle gange har jeg endda tabt hovedet. Jeg har lovet mig selv, mine børn og Danmark, at ekstremisterne aldrig må få mig ned med nakken. Det får de heller ikke. Men jeg har bredt kampen for meget ud. Min indre fighter fik overtaget i en række situationer. Desværre er det sket over flere år,« skrev han. Som man ser, tager Naser Khader på sig, at han har handlet forkert, men lader også undskyldningen hvile på en solid bund af selvros. Når man har travlt med at kæmpe for ytringsfriheden og mod ekstremisterne, kan man godt miste overblikket og glemme, at borgere i et demokrati har ret til at udtale sig, uden at det skal gå ud over deres ansættelsesforhold, synes Khader at forklare. Han står også ved, at han som folkevalgt politiker har et større ansvar for at opføre sig civiliseret, men får alligevel klemt et »... men de startede« formuleret i voksensprog ind:
»Det handler også om mit temperament, når jeg har følt mig uretfærdigt behandlet. Og om, at jeg grundlæggende får lyst til at skrive til folk, som de skriver til mig, når de gentagne gange har angrebet mig. For jeg vil ikke lade mig undertrykke – og jeg har følt, at det er dét, en række personer har forsøgt på,« skriver han.
Et par måneder senere måtte Naser Khader stå model til, at en række kvinder stod frem i en DR-artikel med anklager om seksuelle krænkelser. Sagen blev fulgt op af en advokatundersøgelse, der førte til, at Naser Khader meldte sig ud af De Konservative. Naser Khader benægter, at han har krænket nogen, men kom alligevel i TV 2 News-programmet Lippert med en form for hypotetisk undskyldning, der kun gælder, hvis han har gjort noget forkert, hvad han i næste øjeblik benægter at have gjort:
»At vi har haft et forhold, benægter jeg ikke, men der er gået mange år, og der er smurt tykt på. Men skulle jeg have krænket nogen, så undskylder jeg. Men jeg vil ikke sige undskyld for noget, jeg er overbevist om, at jeg ikke har gjort,« sagde han. Han ville altså hverken have siddende på sig, at han ikke kunne sige undskyld, eller at der var noget at sige undskyld for.
Forgæves bodsgang
Et af årets mest ivrigt imødesete interviews rummede en undskyldning for upassende forhold og for som chef at svigte sit ansvar for at skabe en tryg arbejdsplads. Det var den nu afgåede chefredaktør for B.T., Michael Dyrby, der gik i flyverskjul i otte dage, efter at Discovery+ kom med en længe ventet dokumentarfilm i tre afsnit om den grænseoverskridende, seksualiserede kultur, der herskede på TV 2, mens Dyrby var nyhedschef og nyhedsdirektør på kanalen. Otte dage er lang tid at undgå pressen for en, der lever af at bide sig fast og stille magthavere til ansvar. Da han endelig gav interview til DR’s podcast Genstart og Berlingske, kunne han fortælle, at dagene var gået med et større erkendelsesarbejde, og at han nu havde gjort sig fri af fornægtelsen og indset, at han var en del af problemet.
»Jeg må erkende, at jeg har haft upassende forhold på TV 2. Jeg var chefen og havde magten og dermed også ledelsesansvaret, men det tog jeg jo ikke på mig. Og det må jeg bare undskylde så meget, jeg kan, for.«
Undskyldningen faldt dog ikke i nær så god jord, som Michael Dyrby havde regnet med, og et par dage senere forlod han sin chefredaktørpost. I en afskedsklumme luftede han sin skuffelse over niveauet i krænkelsesdebatten:
»Jeg har i forbindelse med MeToo-debatten forsøgt at bekende min fortid på TV 2. Det er ikke blevet godt modtaget. Nærmest mistroisk. Debatten er vigtig, og selvom alle udtrykker, at de ønsker en debat om kulturen, har raseriet taget over. Der er ikke plads til bekendelse, eftertanke og tilgivelse.«
I forhold til hvor sent undskyldningen kom, var det ikke længe, han orkede at vente på tilgivelsen, før det hele også bare kunne være lige meget.
»Det var ikke jeres skyld«
Noget, der ofte virker godt, når man skal undskylde, er at gøre det kort og utvetydigt, som DR’s generaldirektør, Maria Rørbye Rønn, gjorde det, da hun til tidligere sangere i DR Pigekoret sagde: »Undskyld, at DR svigtede jer. Det var ikke jeres skyld.«
De tidligere pigekorsmedlemmer var i begyndelsen af november samlet for at blive præsenteret for resultaterne af den advokatundersøgelse, DR havde iværksat efter Politikens afsløringer af en seksualiseret og grænseoverskridende kultur, der gennem årtier og under forskellige chefdirigenter havde hersket i koret. Til det efterfølgende pressemøde påtog generaldirektøren sig på vegne af DR »det fulde ansvar for det svigt, der fandt sted dengang«.
En del af svigtet var ifølge Politikens dækning, at en forældreklage om den nu afdøde chefdirigent Tage Mortensens krænkelser af pigekorsmedlemmer, der blev fremsat i 1996, blev afvist og kaldt ærekrænkende af daværende generaldirektør Christian Nissen. Til sammenligning udtalte han i forbindelse med advokatundersøgelsen følgende til Ritzau: »Jeg tror, at alle involverede – og det gælder ikke kun sagen om pigekoret, det gælder på alle arbejdspladser, hvor der har været større eller mindre problemer – formentlig er kede af, at man ikke håndterede det på en anden måde.« På den måde breder han skylden ud, så der er så mange som muligt til at bære den, men hvis meningen var at give en reel undskyldning, kommer Christian Nissen ikke helt i mål. Men det er også sværere at undskylde for noget, man selv har gjort, end at give en undskyldning på institutionens vegne for ens forgængers svigt.
Ronaldo sagde undskyld for frisure
Fodboldspilleren Ronaldo undskyldte for at have gjort en ifølge ham selv grim frisure, han havde under VM i 2002, moderne. Frisuren bestod af en mundbindsformet felt af kort hår forrest på et ellers plysset hoved, og formålet med den var i virkeligheden at aflede folks opmærksomhed fra en skade, han havde på det tidspunkt. Undskyldningen faldt i et interview med det amerikanske sportsmagasin Sports Illustrated og var henvendt til alle mødre, hvis børn ønskede sig den samme frisure. Alle artikler om undskyldningen nævner, at Ronaldo til trods for sin skade var topscorer i turneringen. På den måde kan undskyldninger også give anledning til at minde folk om, hvor god man faktisk har været.
Bøvehumoristisk tallerkenvending
Kendiskokken Umut Sakarya, der er kendt for at servere godt med sovs til de flæskebaserede retter på sin restaurant Guldkroen, har længe været en rollemodel for dem, der holder af en bramfri tone. Hele 17.000 mennesker var i april medlem af hans Facebookgruppe Team Grease, som fungerede som et frirum for mænd, der kan lide at skrive og læse vulgære og ofte kvindenedgørende udsagn som »Skal jeg sluk dig som jeg slukkede din luder mors tørst for sæd i går?« – som Umut Sakarya eksempelvis havde skrevet. Det var bare gas, tænkte han, indtil han medvirkede i realityprogrammet Over Atlanten og blev klogere. I en Facebookopdatering forklarede han op til premieren på programmet, at medpassagerer på den tv-transmitterede sejltur havde gjort ham opmærksom på, at kvindenedgørende skidtsnak også kan være træls, selv om det er sagt for sjov. På den konto indkasserede Umut Sakarya invitationer til diverse talkshows, hvor han undskyldte det grimme sprog, som han dog også havde brugt efter sin medvirken i Over Atlanten. Det udløste en del skepsis over for, hvor hurtigt man kan distancere sig fra den bøvede stil, ens fans dyrker en for. Det er også et relevant spørgsmål. Dengang som nu vælger vi dog at se pragmatisk på det og byde tallerkenvendingen velkommen.
Årets mest brødebetyngede: Lars fra Kastrup Havn
I forsommeren gik en videooptagelse viralt af en vred mand, der råbte alt muligt racistisk af en børnefamilie med tunesiske rødder, der sad på Kastrup Havn og kiggede på vandet. Forældrene sagde fra, manden blev ved, børnene blev bange og græd, mens deres mor, Kodes Hamdi, optog episoden, som blev bredt fordømt i offentligheden. Foreninger og De Radikale efterlyste en handlingsplan mod racisme. Statsminister Mette Frederiksen roste på Facebook familien og mindede om, at alle har et ansvar for at sige fra over for racisme, had og diskrimination.
Et par dage efter episoden havde Ekstra Bladet gjort et scoop og fundet den råbende mand, der stod frem med sit fornavn Lars og en exceptionelt troværdig skam og skyldfølelse. Det er svært at forestille sig et mere tydeligt brødebetynget menneske end Lars, som her sad med nedslået blik bag tilduggede brilleglas og undskyldte. Efter eget udsagn var han »pattevissen« oven på en dag, der »ikke (havde) været super duper«, hvilket han understregede ikke var gyldige undskyldninger. Lars sagde, han syntes, det var i orden, at han var blevet sigtet efter racismeparagraffen, og rettede en uforbeholden undskyldning mod familien: »Jeg vil godt sige mange gange undskyld til den her familie, fordi jeg har opført mig tåbeligt (...) Jeg skammer mig over, at jeg har opført mig sådan over for et andet menneske. Det er helt skævt. Jeg kan ikke tilgive mig selv for det. Det kan jeg sgu ikke.«
Det kunne Kodes Hamdi til gengæld godt, da Ekstra Bladet formidlede undskyldningen videre.
