Interview
Læsetid: 14 min.

Hans Bonde klagede til Silje Riise Næss’ arbejdsgiver, fordi hun holder kønsregnskab – og det er hun faktisk glad for

Da Silje Riise Næss udtalte, at hun som filmkonsulent hos Det Danske Filminstitut holder regnskab med kønsfordelingen blandt støttemodtagere og ønsker en fifty-fifty-fordeling, førte det til en klage for forskelsbehandling. Klagen blev afvist, men Riise Næss glæder sig over, at kønsdebatten er blevet allemandseje – og at det går den rigtige vej med mangfoldigheden

Silje Riise Næss startede på Filminstituttet i København i januar 2019 og har tidligere været konsulent ved det norske filminstitut.

Magnus Hove Johansson

Kultur
18. januar 2022

Silje Riise Næss har i sine tre år på posten påkaldt sig mere opmærksomhed i den danske offentlighed end de fleste af de filmkonsulenter, der har siddet i Det Danske Filminstituts (DFI) majestætiske bygning på Gothersgade i København og vurderet, hvilke filmprojekter der skal have produktionsstøtte, og hvilke der ikke skal.

Det er her, på et kontor med udsigt over Kongens Have og plakater for film som iransk-svenske Milad Alamis danskproducerede Charmøren på væggen, Silje Riise Næss tager imod mig, der er kommet for at tale om, hvordan hun og filminstituttet forholder sig til ligestilling og repræsentation.

DFI er den mest magtfulde institution i dansk film og er med til at finansiere langt de fleste danske film, der rammer biograferne. Som en af to konsulenter i konsulentordningen, der støtter film rettet mod et voksent publikum, har Silje Riise Næss stor indflydelse på, hvem der tegner dansk film. Og hun er optaget af kønsbalancen i dansk film (og før det i norsk film, for Silje Riise Næss er norsk og var tidligere konsulent ved det norske filminstitut).

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Bent Nørgaard

Suk, endnu engang suk!

Det virker helt gakket, at det i et land som Danmark kan have betydning, hvilke kønsorganer man bekender sig til, om man kan få støtte til at lave en film eller ej.
Vi bevæger os hastigt tilbage igennem udviklingen.

Frank Hansen, Carsten Bjerre og Mogens Holme anbefalede denne kommentar

Virkelig skørt, at man kan blive angrebet for forfordeling ved at påpege forfordeling ;-)
En gammeldags kultur er stenhård at ændre.

Anna Regine Irgens Bromann, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese, David Zennaro, Sara Sindberg Bentsen og Mads Horn anbefalede denne kommentar

> Rune Mariboe
Måske du skulle læse artiklen i stedet for at skimme efter trigger ord?

Pointen er netop at det _ikke længere_ skal være en fordel at have en diller.

At en gruppe (mænd) bliver repræsenteret proportionalt med deres del af befolkningen er en tilnærmelse til idealet.

Den hidtidige praksis har ikke givet os den bedste kvalitet.
Det har givet os de bedste film fra er subsegment.

Hvis du påstår andet kobler du netop reproduktive organer og filmkvalitet, hvilket er åbenlyst dumt.

Anna Regine Irgens Bromann, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese, David Zennaro, Sara Sindberg Bentsen og Anton Mølbjerg Eskildsen anbefalede denne kommentar
Kenneth Graakjær

@Mads Lidt forenklet stillet op. Hvis der er 100 ansøgere til 10 bevillinger og kønsfordelingen er at de 90 ansøgere er mænd, betyder Silje Næss' politik at mænd har 18% chance for at få midler hvorimod kvinder har 50%. Det er ren og skær forfordeling.

Det bliver pointeret i artiklen at de fleste filmskabere er mænd, så påstanden om diskriminering holder. Du må selv om, om det skal forsvares med et ønske om at skabe mere lighed på sigt, og at kvinder er blevet de-facto diskrimineret imod indtil nu.

Hvis kønskvoter ikke skulle være diskriminerende ville det kræve et ansøgerfelt med 50% af begge køn samt en antagelse om at en lige stor andel af alle ansøgere var af samme kvalitet.

Rolf Andersen

@Frederikke Nielsen

Når du skriver 'forfordele', mener du så den gamle, klassiske betydning: At give nogen mindre, end de egentlig har krav på, eller mener du den ny 'unge' betydning, der betyder det stik modsatte?

Du kan nemt komme til at gøre dig selv en 'bjørnetjeneste', hvis det ikke klart fremgår, hvordan du bruger sådan et 'svingord' ;)

Steffen Gliese

Men, Kenneth Graakjær, det er netop også en særlig rolle, især i europæisk film, disse mange mandlige filmskabere bejler til, en rolle, som er forløjet, sentimental, romantisk og i sidste ende skjuler faktiske produktionsforhold og betydningen af belysning af et værks karakter af kollaboration. Det er auteurrollen, og vi så også en velkommen problematisering i Michael Bos interview med Susanne Bier i Politiken mellem jul og nytår. Man vil så gerne hylde den geniale ener; men det er ikke sandheden om kunstproduktion, først og fremmest ikke sammensatte værker som film og scenekunst, der i sagens natur skabes af mange specialiserede bidrag, men selv billedkunst lever af et dialektisk forhold mellem ydre påvirkninger over tid og egen mental og manuel kyndighed.

Det bliver vel noget af en catch-22, hvis den nuværende overmajoritet af mænd skal være begrundelsen for at fastholde den nuværende overmajoritet af mænd. Ligegyldig hvor i processen det er.

Eva Schwanenflügel og Anna Regine Irgens Bromann anbefalede denne kommentar
Kenneth Graakjær

@Steffen Det er vi sådan set enige om. Der er ingen grund til at hylde den gamle garde som noget storslået. Det har haft sin tid og vil ikke blive savnet.

Men jeg bliver en sur gammel mand, når man påstår at kvoter ikke diskriminerer eller er politiske. Der kan være gode grunde til at lave omfordelinger og jeg er enig i at der mangler større åbenhed og mangfoldighed.

Fokus på at det lige præcis skal være 50/50, finder jeg absurd og urimelig. Den har en slagside, der slår alle mænd i hartkorn med patriarkatet og giver ingen åbenlys forbedring af den kultur de er sat verden for at pleje.

Jeg kender vist ingen kvinder, mig selv inklusive, der går ind for kvoter. Men kvinder skal opleve et åbent system. Også dem, der ikke har valgt branchen endnu.

Der er jo en iboende negativ effekt i, at det kun er mænd der vælges, forstået på den måde, at mange kvinder fravælger specifikke fag ud fra en erkendelse af, at de alligevel bliver fravalgt med baggrund i køn. Det ville jo være et dårligt livvalg.

Derfor nytter det ikke noget at se på antallet af ansøgere til en specifik stilling, og på, at der partout skal ansættes en mand fordi flertallet af ansøgere er mænd. Man må se på hele processen fra valg af branchen/uddannelse. Og på, hvordan man kan løse at tiltrække flere kvinder til faget, og det kan godt have noget afsmitning på ansættelsesprocessen.

Det korte af det lange er, at det i følge ligestillingsloven er forbudt at vælge ud fra køn. Herunder gælder, at man ikke ud fra noget ønske om ligestilling må indføre nogen form form for kvoter. Enhver ansøger har ret til en individuel behandling, uden skelen til kønsbalancen. Og i Sije Riise Næss tilfælde ligner det nærmest en tilståelsessag. I hvert fald er der rigeligt grund til at betvivle hendes saglighed og upartiskhed, i forbindelse med hendes arbejde.

Peter Jensen, ville Sije Riise Næss være mere saglig og upartisk, hvis hun fastholdt det gamle system og kun havde kvoter for mænd?

Frederikke Nielsen. Hvilke kvoter for mænd? Og hvoraf fremgår det, at der er, eller har været noget system med kvoter for mænd. Hvis du mener at DFI eller andre praktiserer kvoter til mænd, er det bare at starte en ligestillingssag, for det må de selvfølgelig ikke.

Rikke Petersen

For år tilbage blev der åbnet for flere kvote to ansøgninger på dyrlægestudiet. Dette blev gjort for at få flere mænd ind på uddannelsen. Her blev mænd altså kvoteret ind, bare fordi de var mænd. Det har været på tale, at gøre det samme ift. lægestudiet og psykologistudiet. Så jo! Mænd kvoteres ind visse steder frem for kvinder.

Peter Jensen, om en kvotering er uformel eller formel gør jo ingen forskel ift. resultatet - at de blev kvoteret ind.

Jeppe Bundgaard

@Rikke Jensen
Jeg kan ikke finde noget om udvidede kvote 2 optag på veterinær uddannelsen for mænd. Ambitionen kan have været at få flere mænd ind på uddannelsen, men der sorteres jo ikke efter køn på kvote 2. Men jeg kan som sagt ikke finde noget om det
Det jeg til gengæld kan finde er dette, der modsiger din mandekvote teori;

"Daniel Hjorth Lund er en del af et markant mindretal på Veterinærmedicin. Fordi han er mand.

Da han startede på uddannelsen i 2016 var det sammen med 21 andre mænd og 163 kvinder. Det svarer til næsten otte kvinder per mand, og det er en tendens, der ikke har ændret sig betydeligt i de seneste års optag".

Så kvinder er stadig laaangt over repræsenteret på studiet, og det sjove er, hvad næstforkvinden for studienævnet på veterinærmedicin siger om dette;

"Hun siger, det er svært at tale om, fordi studiemiljøet overordnet er »fantastisk«, men ifølge Sinkjær er den skæve kønsfordeling et problem. Ikke fordi mændene har det svært socialt, men fordi de tværtimod har lettere ved at gøre sig bemærket".

Enten er mand over repræsenteret i en branche, og så er det galt eller er de under repræsenteret, og så har de nemmere ved at skille sig ud, og så er det også galt
Nogen bud på hvorfor det kan være, Rikke Jensen?

Jeg tænkte nok, at nogen skulle finde de gamle og aldeles usande påstande frem igen, om kvoter for mænd på medicin- og veterinærstudierne.

Baggrunden er følgende: På disse studier havde man oplevet et problem med, at studerende der var udvalgt fra kvote 1 ikke var tilstrækkeligt motiverede for, at vælge de specialer der var behov for. F.eks. var der for få medicinstuderende som ville være kirurger, og for få veterinærstuderende som ville arbejde på slagterier og i industrien. Derfor indgik det i planlægningen, at optage flere efter kvote 2, hvor man bedre kunne vurdere ansøgernes motivation.

Det medførte dengang nogle afledte spekulationer om, at mænd erfaringsmæssigt bedre kunne motiveres for disse specialer, og at et større kvote 2 optag måske ville medføre at der kom flere mænd ind. Men det var på ingen måde i sig selv formålet at fremme andelen af mænd. Mænd og kvinder skal også under kvote 2 ansøge på de samme vilkår, og bedømmes individuelt. Så den kønsmæssige sammensætning er i udgangspunktet lige så åben, som ved kvote 1. Overvejelserne og ændringerne havde altså intet med kvoter at gøre, hvilket jo også ville være ulovligt.

Frederikke Nielsen. Det gør i hvert fald en forskel, om noget er et faktum (herunder en tilståelse) eller blot en uverificeret påstand. Man kan ikke bare hævde, at der har forekommet kvoter, blot fordi det er en belejlig påstand.

Korrektion: Overvejelserne og ændringerne havde intet med kønskvoter at gøre!

Bent Nørgaard

Hvordan går det med regnskabet for køn, når vi taler om værnepligt? Eller er det et af de tiltag, der skal forbigås i stilhed? Nok mest belejligt.

Bent Nørgaard

"Hvordan går det med regnskabet for køn, når vi taler om værnepligt? Eller er det et af de tiltag, der skal forbigås i stilhed? Nok mest belejligt."

Helt enig med dig. Det er dybt forkasteligt, at vi, som kvinder, ikke har de samme rettigheder til at aftjene værnepligt som mænd. Men dertil skal dog sige, at situationen har ændret sig rigtig meget i de senere år. Nu er 17-20% af de værnepligtige er kvinder.

"Der er ikke værnepligt for kvinder, men som kvinde har du ret til at gennemføre værnepligtstjenesten på lige fod med mænd og få alle de oplevelser, venskaber og erfaringer, som værnepligten fører med sig.

Værnepligten udvikler dig personligt, du får en masse nye kammerater og det kan være et plus at have på CV’et senere hen. Som værnepligtig er du først og fremmest soldat, og der bliver forventet lige meget af kvinder og mænd. For tiden er cirka 17-20% af vores værnepligtige kvinder – og vi vil meget gerne have flere.

Som kvinde kan du frivilligt vælge at blive ansat på værnepligtslignende vilkår. Dog er du ikke bundet af pligten og kan fx vælge at opsige din værnepligtaftale undervejs i forløbet uden konsekvenser."

https://karriere.forsvaret.dk/varnepligt/varnepligt-for-kvinder/

Jens Christensen

"Det er dybt forkasteligt, at vi, som kvinder, ikke har de samme rettigheder til at aftjene værnepligt som mænd."

@Frederikke Nielsen: This NOT the nine o'clock news! ;-)

Jens Christensen, kernen i den beskyldning som Bent Nørgaard kommer med er jo, at det er kvinders skyld, at staten har bestemt, at de ikke skal aftjene værnepligt. Og det er jo at vende tingene helt på hovedet.

Det rigtige argument er nok snarere, at staten ikke har villet have kvinder ind. Altså at det er en reel udelukkelse af kvinder med baggrund i køn.

Det er pointen. Men det er rigtig fedt, at flere og flere kvinder frivilligt går ind trods alt den modstand, de kan risikere at blive udsat for.

Jens Christensen

Det kan jeg ikke læse ind i eksempelvis Bent Nørgaards post.

Du prøver at gøre pligten og ikke rettigheden til den attraktive side af mønten. Men det er selvfølgelig at vende tingene på hovedet - oppe i en hel komplet Annegrethe Holmsgaardsk dimension - at fremstille kvindekønnet med dets frie valg til soldaterrollen som det forurettede køn og ikke manden, der står med en mere eller mindre udstrakt pligt. Også selv om sidstnævnte er forholdsvis subtil for tiden.

Men det er uden tvivl rigtigt, at kvinder tidligere ikke altid var ønskede i forsvaret.

Jens Christensen. det kan godt være, at du mener, at pligten til at forsvare sit land er en negativ ting, men det gør jeg ikke. Så jeg ser faktisk kun eksklusionen og fratagelsen af halvdelen af landets befolkning retten til at forsvare sit land.

Jens Christensen

Sådan ser jeg det nu heller ikke, Frederikke Nielsen. Jeg kender dog mange som gør.

Men du springer nu alligevel henover den grundlæggende forskel på at have en pligt og at have en ret. Der er mig bekendt i dag ikke nogen fratagelse af retten for kvinder overhovedet. Tværtom, der laves ligefrem kampagner for flere (frivillige) kvinder i forsvaret.

Apropos eksempelvis førnævnte Holmsgård (som du selvfølgelig ikke er ansvarlig for!), så mindes jeg overhovedet ikke hende arbejde for hverken en pligt af nogen art til kvinder eller for en fjernelse af samme for mænd. Men udelukkende for en ret (måske ligefrem fortrinsret) til kvinder, hvori lå et hykleri, som faldt mange for brystet.