Min farmor og farfar, der begge blev født i 1914 og levede til henholdsvis 1993 og 2003, vidste meget om den natur, de var en del af. De var ikke landmænd eller forstuddannede. Min farfar var uddannet forlagsboghandler, eller forlægger, som han bedre kunne lide at titulere sig selv. Min farmor var reklametegner og central i deres fælles lidenskab for bogen. På forlaget Arena udgav de fra 1953 dansk og international, navnlig modernistisk litteratur, men de kendte til fuglene, de så og hørte. Til insekter og blomster, træer, buske, vind og vejr. Den maritime flora og fauna på Læsø, der blev studeret via badning, vandreture og kajaksejlads.
Essay
Læsetid: 19 min.
Vi er mere afhængige af naturen end nogensinde. Men vi kender den ikke rigtigt
Naturen blev aldrig en bred almen dagsorden med dyb kulturel og pædagogisk resonans, og i dag er vores forhold til naturen næsten udelukkende politisk: Knapt hvert andet barn mellem fem og tolv år har i dag ikke set et pindsvin i naturen, og hver anden har aldrig set stjernehimlen. Men måske er vores forhold til naturen ikke alene et politisk og økonomisk spørgsmål, men netop også et pædagogisk og filosofisk spørgsmål, skriver Stefan Hermann, rektor ved Københavns Professionsskole, i dette uddrag af hans nye bog ’En varm tid’

Kultur
28. januar 2022
LYT ARTIKLEN
Vil du lytte til artiklen?
Prøv Information gratis i en måned og få fuld digital adgang
Allerede abonnent? Log ind her
Kan du lide at lytte? Find vores seneste lydartikler her
Ønsker du at kommentere artiklerne på information.dk?
Du skal være registreret bruger for at kommentere.
Log ind eller opret bruger »
Du godeste, ro på, tage en dyb indånding og en lang tur ud i fordybelsen. Naturen og al dens væsen er meget andet og mere end den fremstillede og det så jeg igen her til morgen.
Og som min egen lille observation i forlængelse af forfatterens: Vore nye medborgere bliver i infødsretsprøven bedt om at svare på alskens historiske og kulturelle spørgsmål. Men ikke bare en lille spørgsmål om natur. Når man befinder sig et nyt sted, er det ellers meget opbyggende at orientere sig rumligt, herunder at have et vist kendskab til geologien, landskabet, planterne og dyrene, der omgiver os.
jeg har længe savnet lærkens triller over markerne
@Jan Fritsbøger - At du ikke længere hører lærken skyldes døvhed i følge Flemming Fuglede. Det var det svar jeg fik!
Et PS: til den politiske holdning - Hørte indslag og Hybridbiler i P1- morgen. Her talte skatteminister MB for fradraget til hybridbiler, selv om undersøgelser viser at de er "sortere" en almindelige disel og benzinbiler . MB mente at det var vejen til rene el-biler osv....
@ Dorte - det største problem vi har er inkompetente politikere der blindt bliver ført rundt af en flok lobbyister fra de store bilfabrikker.
Min diesel "hakker" kører 25 km pr. liter. Brint er den virkelige energi bærer, som der burde satses på.
jeg er da godt klar over at lærken stadig findes, der er jo økologiske marker, så jeg hører den da af og til, men det føles hver gang som et lille mirakel ;o)
Hold da op, noget af det bedste og mest rammende jeg længe har læst. At mene andet må være udtryk for eskatologi en masse.
Lyt også til Supertanker om Bæredygtig Dannelse.
"Knapt hvert andet barn mellem fem og tolv år har i dag ikke set et pindsvin i naturen, og hver anden har aldrig set stjernehimlen"
Det hedder "knap".
Knap hver anden forstår det ikke.
Hvorfor det skulle være vigtigt at se et pindsvin i naturen, ved jeg ikke. Og jeg ved ikke, hvad naturen er. Jeg har set masser af pindsvin i min barndoms parcelhushave. Var haven natur?
Og hvis man ikke har set stjernehimlen, uanset hvor man bor, så bør man nok få tjekket sit syn eller dreje hovedet i en anden retning. Evt. opad. Eller nedad, alt afhængigt af hvor på kloden man bor.
For nylig måtte jeg - som dansklærer - konstatere at ingen i en 3.-års gymnasieklasse anede hvad sådan noget "byg" var, som Terje Vigen i Henrik Ibsens digt af samme navn fører med sig hjem i jollen fra Danmark hen over Kattegat til den sultende norske familie. Nogle foreslog "byggematerialer" - da digtet forud fortæller at familien boede i et meget lille hus. Jeg skrev så på tavlen "hvede, byg, havre, rug" og spurgte om hvad der forenede disse begreber? En enkelt i klassen vovede pelsen og sagde at et af ordene betød: hvedemel. Kun langsom fik vi etableret forbindelse til rugbrød, havregryn - og endelig kornsorter - som absolut ingen elev anede at man kunne se forskel på ude på markerne.
Selv om jeg er klar over at nutidens unge har uendelige mængder af nye - især teknologiske og økonomiske - begreber at tilegne sig og holde styr på, så deler jeg Stefan Hermanns bekymring over at de savner begreber og sans for det uendeligt komplekse. Det som kendetegner såvel litteraturen som kunsten..
Rettelse, sidste sætning i mit indlæg - Det som kendetegner såvel naturen som kunsten.