Interview
Læsetid: 16 min.

Uffe Elbæk: »Vi bør dybest set gøre Danmark til én stor højskole«

I en ny selvbiografi fortæller Uffe Elbæk om det liv og de op- og nedture, der har gjort ham til en outsider og en iværksætter. Information har mødt ham i hans hjem til et interview om hans ego, om fremtiden og hans syn på Kulturministeriet i dag

»Bogen er jo en personlig rejse, fra første gang jeg trækker vejret over min barndom, ungdom og voksenliv. Og det handler om, at det blev tydeligt for mig, hvordan jeg aldrig har været en del af hovedgruppen. Hvordan jeg har været en outsider.«

Magnus Hove Johansson

Kultur
21. januar 2022
LYT ARTIKLEN
Vil du lytte til artiklen?
Prøv Information gratis i en måned og få fuld digital adgang
Kan du lide at lytte? Find vores seneste lydartikler her

Med en rispapirlampe i den ene hånd og en lighter i den anden stod Uffe Elbæk en vinterdag i begyndelsen af 2013 på en klippeafsats nord for San Francisco. Få uger tidligere havde han meddelt sin afgang som kulturminister. For at fordøje skuffelsen og den voldsomme proces tog han med sin mand Jens til USA for at besøge nogle venner og reflektere over situationen.

Vennegruppen havde på deres sidste aften sammen aftalt, at de skulle sende rispapirlamper, der indeholdt det, de gerne ville sige farvel til, ud over klippekanten og Stillehavet. Uffe Elbæk havde valgt sit eget ego.

For Elbæks ego var knækket efter lidt over et år i Kulturministeriet. Han følte sig såret og uretfærdigt behandlet. Han havde mistet motivationen og var usikker på, om han overhovedet havde lyst til at komme tilbage til Christiansborg. Hans ego var gået i stykker, og derfor skulle der tages afsked med det.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Ole Kresten Finnemann Juhl

Frie fugle flyver, døde fisk flyder.

Christian de Thurah

Hvad med døde fugle og frie fisk?

Bent Nørgaard

Et årskort til zoo. Så kan man besøge nogle andre med snabelen nede i stats og kommunekassen.

Inger Pedersen

Gert Romme

"Men bort set for risikoen for mental og holdningsmæssig ensretning af borgerne, og næppe nogen bliver højere af det, tror jeg, at behovet er endnu større, end Uffe Elbæk egentlig er selv klar over."

Ja!
Incl. Uffe Elbæk selv...

Freddie Vindberg

Uffe Elbæk... hvis bare, nå nej? er det forbi? Forhåbentlig ikke, kom igen.

jan sørensen

Iværksætter..... Nej
Projektmager på andre folks vegne... Ja

jan sørensen

Rettelse;
På andre folks regning

Freddie Vindberg

Jan Sørensen,

Uffe Elbæk, "Projektmager på andre folks vegne... Ja"

Nemlig, og det er for det meste, rigtigt godt. Tænk engang.

Inger Pedersen

Freddie Vindberg

Ja, ind imellem er det - og ofte - rigtig godt.

Men når man - som jeg konkret ved et møde har oplevet Uffe Elbæk - og som han iflg. denne artikel også har en anelse selv - fuldstændigt skeje ud af den aktuelle situation og alene er optaget af sig selv, uden alligevel overhovedet at være i kontakt med sig selv og egen optræden og dennes indflydelse på sammenhængen...

... så er det altså på tide at finde noget andet at lave end at være folketingspolitiker, leder af partiet - og skulle forestille at være opbakning til andres valg.

Ja. Jeg gjorde min oplevelse klart for Uffe Elbæk.
Han tog det pænt på skrift.
Jeg har en oplevelse af, at min tilbagemelding fik en vis betydning.

Inger Pedersen

I øvrigt er jeg fuldsændigt enig i, at det ville være en berigelse for hele Danmark, hvis Grundtvigs og Kolds tanker bag danske højskoler kunne vende tilbage som grundtanker og værdier for nærmest alt og alle - i stedet for den for mig at se aldeles vanvittige angelsaksiske måle-mani, der har fejet danske værdier ud i skoler og daginstitutioner.
Hvor oprindelige danske værdier er fuldstændig solgt til fordel for at fylde skemaer ud.

Altså ikke såkaldte "danske værdier" siden vikingetiden og andre iflg. Dansk Folkeparti.
Men dem, der handler om frisind "for Loke såvel som for Thor", frihed til at tro, tænke og tale iflg. Grundloven. Om konstruktiv venlighed, tillid og ansvar.

Inger Pedersen

"I øvrigt er jeg fuldsændigt enig i, at det ville være en berigelse for hele Danmark,..."

... og omliggende lande og kulturer for den sags skyld :-)

Inger Pedersen

-andelstanke med lige indflydelse for alle, der vil forpligte sig på at være med = obs. forpligtelse, ikke bare her-og-nu-lyst...

Det spirer hist og her, men går langsomt.
Der ER jo osse nogen, der har andre andre interesser.
Coop og Irma contra Føtex, Dansk Supermarked og Mærsk... plus de norske Rema og tyske Aldi kapitalinteresser
Men hvem og hvis interesse-sfærer vælger vi at være med i? - hvis vi da har mulighed for at vælge?
Det har ikke alle.

Poul Erik Pedersen

Inger Pedersen 01.29:
Der er et forhold, ved andelstanken som jeg igennem lang tid har undret mig over. Det er at det, tilsyneladende, ikke er lykkedes med at transformere andelsprincipperne inden for produktionsindustrien fra landbrugserhvervet og til byerhvervene. Historisk set er det vel sådan at andelsprincippet og enmands- og aktieejede virksomheder har levet helt fint side om side. Andelsprincippet har jo været kendt siden 1882, lige præcis samtidig med at industrialiseringen for alvor begynder i de store provinsbyer i Danmark.
Jeg menr til stadighed at fortalerne for at andelstankerne skulle have en fremtid i Danmark, uden for landbrugets egne virksomheder, skylder at forklare hvorfor dette princip tilsyneladende ikke er slået igennem i de udprægede byerhverv.
Dette er en gammel diskussion, som jeg også har rejst da Ejvind Larsen gjorde sig til fortaler for samme ide. Her må man nødvendigvis foretage en grundig historisk analyse, der kan forklare de lange udviklingstræk i den danske kapitalisme.
Selv mener jeg at forklaringen, for så vidt, er ganske naturlig. Andelstanken er først og fremmest blevet realiseret for at sikre en decentral produktionsstruktur, hvor i tusindevis af små og mellemstore landbrug kunne fastholde en råvareproduktion der så blev forædlet i andelsvirksomhederne og eksporteret på verdensmarkedet. At modellen slog igennem i Danmark skyldes yderligere, at Danmark geografisk lå forholdsvis tæt på de to store aftagere af landbrugets produkter: England og Tyskland. Så på den baggrund mener jeg man nøgternt kan konstatere, at andelsbevægelsen passede helt fint ind i datidens globaliseringsproces. Dens succes bestod i at sikre at de små landbrug kunne blive en del af denne globalisering. Den proces er overstået og kommer ikke tilbage, igen. Derfor er det også et åbent spørgsmål om det lige er andelsprincipperne, der skulle have et særligt bud på vejen ud af den nuværende samfundskrise. Jeg mener at svaret, desværre, er et nej.

mvh. poul.

Inger Pedersen

" Så på den baggrund mener jeg man nøgternt kan konstatere, at andelsbevægelsen passede helt fint ind i datidens globaliseringsproces. Dens succes bestod i at sikre at de små landbrug kunne blive en del af denne globalisering. "

En del af det, ja.

En anden del er, at bøndernes jord lå - og ligger - hvor den nu er og ikke kan flyttes.
Så man var nødt til at udvikle strukturer herudfra og slå sig sammen på en eller anden måde.

De store herregårde kunne køre deres eget løb og havde ikke brug for andelstanken.

Produktion af fødevarer er en nødvendighed - men i dag udgør produktionen af "alt det andet" meget, mere.
Og udvikling af nye ting og sager, der åbenbart er et umætteligt behov for, går så hurtigt, at det vil være svært for et andelsforetagende på de gamle præmisser at være beslutningsdygtig i tide.

Så ja. Det ligger ikke lige for.

Søren Kristensen

Jeg er ikke sikke på jeg har tillid til en mand med så mange bøger.

Poul Erik Pedersen

Søren Kristensen 11.53:
Så skal du vist heller ikke fæste lid til det, jeg skriver. Godt nok tror jeg ikke min bogsamling er helt så stor som hr. Elbæks - men bøger, det er det også her i hytten.

mvh.
Poul.

Arne Albatros Olsen

Lige dele idealisme og narcissisme synes ta være en helt ideel brændstofblanding her.

UE har med sine handlinger i og omkring Alternativet aktivt bidraget til, at de seneste årtiers stærkeste og mest lovende politiske bevægelse er gået i opløsning. Han vil altid hellere følge sit dogmatiske kortsigtede værdisæt, frem for at gøre det nødvendige.
Hvorfor får sådan en mand spalteplads?