I denne uge kunne man få ordnet negle på Van Gogh-museet og 7 øre for læsning af sin bog på Mofibo

Hver uge samler vi på Informations kulturredaktion et potpourri over kulturelle begivenheder og særligheder, som har optaget os.

Vi kalder det Ugen på kulturgangen.

Kulturinstitutioner omdannet til neglesaloner og fitnesscentre i Holland

Få ordnet negle på Van Gogh-museet, dans zumba ved guldaldermalerier, og bliv klippet til lyden af et symfoniorkester. Alle tre ting kunne man i onsdags i Holland, hvor kulturlivet protesterede mod landets coronarestriktioner, der betyder, at man gerne må gå til frisøren, skønhedssalon og til fitness, men ikke i teatret og på museet.

Derfor kunne man på Van Gogh-museet ved malerens selvportræt få malet stjerner eller kirsebærblomster på neglene, gå til fitness i over 70 museer og blive klippet på scenen, mens et symfoniorkester spillede. Panorama Mesdag-museet i Haag tilbød, at man kunne komme og få en ’mental booster’. En gæst, der fik ordnet negle under Van Goghs opsyn, udtalte til BBC, at hun netop håbede, regeringen ville forstå, hvor meget kulturinstitutioner betyder for folks mentale helbred. En barber på museet blev spurgt af BBC, om han ikke blev nervøs af at arbejde så tæt på Van Goghs mesterværker, hvortil han svarede. »Kun nervøs for at skære nogens øre af, som Vincent gjorde«

Museets direktør, Emilie Gordenker, understreger til BBC, at det ikke var en antilockdown- og antivaccineprotest, og at alle skulle bære masker og holde afstand.

Lise Benthin Præstgaard

Spotify kritiseres for at lægge platform til coronamisinformation

Podcastværten Joe Rogan er af The New York Times blevet betegnet som »en af de mest forbrugte medieprodukter i universet«, og hans podcast The Joe Rogan Experience er den mest lyttede i USA med omkring 11 millioner per episode. Men podcasten har det seneste år haft besøg af en række vaccineskeptiske gæster, og nu har 270 amerikanske læger og forskere i et åbent brev opfordret Spotify til at skride ind og etablere: »en klar og gennemsigtig politik i forhold til misinformation på platformen.« Det skriver Magasinet Rolling Stone.

Showet er nemlig en trussel mod folkesundheden, da det spreder »misinformation« om coronapandemien. Brevet fremhæver især en episode fra december med virolog Robert Malone, hvori værten henviser til »rygter« om, at amerikanske hospitaler bliver betalt af regeringen per patient, der er død af COVID-19. »Det er ikke rygter,« svarede virologen. Episoden blev delt 25.000 gange på sociale medier. »Jeg ved ikke, om den fyr har ret eller ej,« lyder Rogans forsvar. »Jeg stiller bare spørgsmålene.«

Spotify har endnu ikke svaret på Rolling Stones henvendelse. De skal nok lige tænke sig om. Ifølge magasinet har Spotify nemlig købt eneret på den populære podcast i en aftale i »100 mio.dollar-klassen.«

Anna von Sperling

 

Mulig Anne Frank-stikker identificeret

AFP

I denne uge kunne BBC berette, at et hold af eksperter nu mener at have identificeret den person, der angav Anne Frank og hendes families skjulested til nazisterne.

Et hold bestående af blandt andre historikere og en tidligere FBI-agent har brugt mere end seks år i arkiverne. Pilen peger ifølge dem på en mand ved navn Arnold van den Bergh, der var notar i Amsterdams såkaldte jøderåd. Jøderådene var administrative enheder i jødiske ghettoer, der blev tvunget til at udføre nazisternes ordrer. 

Van den Bergh er ifølge undersøgelsen en mulig stikker, fordi han modsat andre medlemmer af Amsterdams jøderåd ikke blev sendt i koncentrationslejr, da rådet blev nedlagt i 1943. Det antages, at han har tilbudt nazisterne informationer i bytte for sin frihed.

Der spekuleres ifølge BBC i, at Anne Franks far, Otto Frank, var bekendt med stikkerens navn – men undlod at fortælle det til nogen. Af frygt for at en jødisk stikker af jøder kun ville bidrage til mere jødehad. Anne Frank døde i 1945 som 15-årig i koncentrationslejren Bergen-Belsen. 

Bodil Skovgaard Nielsen

 

Pandemiens børn kårer ’angst’ som årets ord i Storbritannien

Ifølge Oxford University Press er årets ord blandt britiske børn anxiety (angst). Det skriver The Guardian. I mere end ti år har OUP analyseret udviklingen i børns sprog, og hvordan de bruger ord til at udtrykke følelser og oplevelser. I anledning af pandemien har fokus i år været på sundhed og velvære.

De har spurgt 8.000 børn i alderen syv til 14 år, hvilket ord de bedst kan relatere til, og mens 21 procent valgte ’angst’, sagde 14 procent ’isolation’, 13 procent ’velvære’ og 12 procent ’modstandskraft’. Deres lærere blev også spurgt – ifølge dem var årets ord ’modstandskraft’. Oxford English Dictionary valgte den korte form af vaccine, ’vax’, som årets ord i det engelske sprog. I december blev ’coronapas’ udnævnt til årets ord herhjemme. Forhåbentlig bliver den slags kåringer lidt mere festlige næste år.

Rasmus Elmelund

 

Overeksponerede medierne Breivik?

Er medierne blevet klogere siden juli 2011 og vil derfor takcle endnu en retssag med Anders Behring Breivik i centrum bedre end tidligere? Det diskuteres lige nu i de norske medier efter tre dage med retsmøder, hvor terroristen forsøgte at få ophævet sin forvaringsdom. For ABB stillede op: Med Hitler-hilsen og hjemmelavet plakat med et højreradikalt budskab forkælede han pressen i Skien-fængslet og flere norske – og danske – medier bragte hans ord ufiltreret videre.

Det er »stærkt problematisk«, mener ekstremismeforsker Tore Bjørgo ifølge journalisten.no. I sit manifest lagde Anders Behring Breivik netop vægt på at bruge retssager til at få publiceret sit budskab. »Det lykkedes han i begrænset omfang med i 2012, men der blev hans forklaring ikke streamet live,« siger han.

Inden retssagen havde flere forskere direkte advaret imod at bringe billeder fra retssagen blandt andre Jacob Ravndal, lektor ved Politihøjskolen i Norge. Nye billeder kan nemlig konverteres til »memes i de mørke kroge af internettet« og derfor nå ud til unge, der kan radikaliseres, siger han til journalisten.dk. 

Anna von Sperling

 

Billedbøger og tegneserier negligeres af Mofibos betalingsalgoritme

Forlaget Cobolt

Når lyd- og e-bogstjenesten Mofibo skal udbetale løn, så er det ikke bøgernes kvalitet, men kvantitet, der bestemmer, hvad der står på lønsedlen. Nu kritiserer den prisvindende tegneserie- og børnebogsforfatter Morten Dürr Mofibo for ikke at benytte en særskilt metode til at udregne tegneserie- og billedbogsforfatteres løn. Det skriver tegneseriemagasinet Nummer 9. Morten Dürr har valgt at trække sine tegneserier fra tjenesten, fordi han tjente helt ned til syv øre pr. læsning. Det skyldes, at Mofibos algoritme skanner hver bog for tekst og omdanner tekstmassen til enheder, der viser, hvor lang læsetiden er. Men for bøger og tegneserier, hvor billedet er i fokus og tekstmassen mindre, er denne metode ikke retvisende. Godt nok foregår læsningen digitalt, men vi foreslår, at Mofibo alligevel undlader at lade en algoritme stå for lønforhandlingerne.

Rebekka Bundgaard