Essay
Læsetid: 5 min.

Vinteren i Jorns ’Stalingrad’ gør krig til en tilstand frem for en begivenhed

Januars mørke vinter uden mærkedage har ramt os, og det kan være svært at se noget smukt eller interessant i det. Men kunsten hjælper os, for den elsker vinter! I denne serie fortæller en række af avisens skribenter om værker, der med et vinterligt motiv har tændt lys i hjernecellerne
Han beskriver ikke krig som en begivenhed, men som en tilstand. Og han gør det på en måde, hvor det både bliver en moderne geopolitisk pointe og et forsøg på at nærme sig oplevelsen af krig. På den måde bliver det meget mere end et sindbillede, en indre krig — selv om det også er det.

Han beskriver ikke krig som en begivenhed, men som en tilstand. Og han gør det på en måde, hvor det både bliver en moderne geopolitisk pointe og et forsøg på at nærme sig oplevelsen af krig. På den måde bliver det meget mere end et sindbillede, en indre krig — selv om det også er det.

Jens Dresling

Kultur
13. januar 2022

Det er nok Asger Jorns mest berømte maleri. Den gigantiske abstraktion, der hedder Stalingrad, men ikke ligner noget andet krigsmaleri eller historiemaleri, man kender. Med dets afdæmpede farver ligner det næsten ikke engang et Jorn-maleri. På det næsten 15 kvadratmeter store lærred kan man ane, at der engang har været farver og figurer, men siden er disse blevet dækket af hektiske hvide strøg, der har lagt sig som frost over maleriet og udviskede konturer.

Det er den mest effektive brug af vintermotivet, jeg kan komme på, og så er det ikke engang et motiv – det er ikke engang sikkert, at Jorn tænkte vinter, da han brugte sneens hvide farve, de nøgne stammer og markers sorte ridser, rimfrostens blå- og grønblege tåge. Der er ikke meget snedækket guldalderlandskab over det.

Men for mig er det menneskehedens vinter, der er portrætteret.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

jens christian jacobsen

Fin, indlevende fortælling om en oplevelse af 'Stalingrad' af Jorn. Genkendte meget fra jeg selv så det første gang.

Ivan Mortensen, Kenneth Krabat, Svend Erik Sokkelund, Gunnar Gjelstrup og Maya Drøschler anbefalede denne kommentar
Jens Thaarup Nyberg

En dynamisk tilstand, der næppe kan fastholdes.