Flemming Quist Møller gav os Cykelmyggen Egon og elskede selv en hård spurt over alt andet

Det kan godt være, vi tror, det er noget særligt for vores tid, at kønsidentitet sådan er til forhandling, og at der udkommer den ene økokritiske roman efter den anden. Men Snuden ville nok sige, vi halter bagefter. Eller nej, det ville den nok ikke. Det er den alt for fordomsfri og venlig til. Den ville bare undre sig, som alle Flemming Quist Møllers fredeligt nysgerrige væsner ville.

Men allerede på første side af Snuden skriver Flemming Quist Møller om den: »Snuderne har hverken navne, personnumre eller armbåndsure, så derfor hedder den snude, du her skal høre om bare: Snuden. Om det er en hun-snude eller en han-snude, ved jeg ikke, så det må du selv bestemme.«