Reportage
Læsetid: 8 min.

Kan en hovedperson i en dokumentar standse filmen om sig selv? Sara Omar prøver

Forfatteren Sara Omar er selv blevet hovedperson i en sag, der gennem fire ophidsede retsmøder er blevet ført ved Retten på Frederiksberg. Hun vil forhindre filminstruktøren Manyar Parwani og producer Omar Marzouk i at bruge optagelserne til en dokumentar, der angiveligt skal afsløre hende som løgner. Selv mener hun, at hun er blevet manipuleret og dårligt behandlet

Sara Omar modtog i 2020 De Gyldne Laurbær for romanen ’Skyggedanseren’

Michael Drost-Hansen

Kultur
11. februar 2022
LYT ARTIKLEN
Vil du lytte til artiklen?
Prøv Information gratis i en måned og få fuld digital adgang
Kan du lide at lytte? Find vores seneste lydartikler her

300 timers råbånd, som filminstruktøren Manyar Parwani har optaget af forfatteren Sara Omar i perioden fra januar 2018 til august 2019, er omdrejningspunktet i en usædvanlig forbudssag, der er blevet behandlet i Retten på Frederiksberg i løbet af de seneste uger.

Sara Omar vil have forbudt enhver visning af optagelserne, som lige nu befinder sig i politiets varetægt, mens Manyar Parwani og hans producer Omar Marzouk med hver sin advokat forsvarer deres ret til at beholde materialet og bruge det i en dokumentarfilm.

Det var også det, optagelserne oprindeligt skulle bruges til, men den følgedokumentar om en modig forfatter, der med bøgerne Dødevaskeren og Skyggedanseren giver undertrykte kvinder og børn en stemme, som Manyar Parwani og Omar Marzouk gik i gang med at lave i 2018, er nu skrinlagt til fordel for en film, der angiveligt skal afsløre, at Sara Omar lyver om væsentlige forhold i sin egen historie.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Marie-Christine Poncelet

Det vil være selvfølgelig en katastrofe for Sara Omar hvis dokumentar på en eller anden måde sat tvivl på hendes troværdighed

Dorte Sørensen

P1's Kulturen har omtalt retssagen mange gange og haft en journalist med ved hver retsmøde , hvor nogle også har været med dør lukning.
Deres fortælling var meget om Sara Omar ustabilitet , afhøringen af hendes læge og om skænderierne i retssalen.

David Zennaro, Holger Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Hvis Sara har været udsat for bare 10 pct. af det, hun i sine bøger skildrer, ville det nærmest være mærkeligt, at hun ikke endte med at være en smule "ustabil".

Erik Fuglsang, David Zennaro, Holger Nielsen og erik pedersen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Lad os se dokumentaren.

Jeg har kun læst Dødevaskeren, men stoppede ved den anden bog..
Det er en grusom bog hvor man i vores kultur bliver rystet af den kultur m.v.
Det at en bog blander dokumentar og fiktion, kan gøre den farlig, for hvor ligger sandheden?

Jeg har kun læst Dødevaskeren, men stoppede ved den anden bog..
Det er en grusom bog hvor man i vores kultur bliver rystet af den kultur m.v.
Det at en bog blander dokumentar og fiktion, kan gøre den farlig, for hvor ligger sandheden?

Eva Schwanenflügel

@ Viggo Okholm

Deri ligger sandheden muligvis - ikke.

Måske er Sara Omars vidnesbyrd slet ikke sandt?

Hvis ej, vil hele forfatterskabet naturligvis falde fuldstændig til jorden.

Dorte Sørensen

Bøgerne kan da læses som REN fiktion. Men så kan muslim kritikerne jo ikke bruge SO og det vil sikkert få nogle til at være utilfreds.

Helene Thorup Hayes, Eva Schwanenflügel og Tina Peirano anbefalede denne kommentar

Jeg gjorde ikke engang den første side i Dødevaskeren færdig, for jeg ønsker ikke at forurene mit liv med så meget vold. Jeg kan ikke tage stilling til Sara Omar, for jeg kender hende ikke. Men min erfaring er, at mange mennesker fra Mellemøsten lever i en verden, hvor der er forskel på, hvad man siger officielt og i familien. Det kolliderer naturligvis med vores måde at se verden, hvor vi forventer, at der er en vis kongruens, fordi vi har gjort op med hykleriet, som er nødvendig for at forsvare familiens ære.

@Eva:
"Måske er Sara Omars vidnesbyrd slet ikke sandt?

Hvis ej, vil hele forfatterskabet naturligvis falde fuldstændig til jorden."

nej, det vil det ikke, da bøgerne er solgt som fiktion. Jeg har også læst dem som fiktion.

@Dorte Sørensen:
At nogle islamofober tager bøgerne til indtægt for fakta er irrelevant.

Der er også fjolser på venstrefløjen, der håber på at afsløre/udstille Sara Omar, så hendes "klasseforagt og falske bevidsthed", som det jo så fint hedder, bliver bragt frem i lyset.

Begge siders argumenter desangående er irrelevante, da der er rigeligt med fakta, der beskriver månereligionens udbredelse via vold.

Sjovt nok er Edouard Louis' bøger ikke klasseforagt og hans beskrivelse af voldtægten i den seneste bog er naturligvis heller ikke islamofobi...

Men ingen lytter til Marjane Satrapis Iran-kritik, for Iran er jo USA's fjende og jo kapitalismen, som er hovedfjenden - og din fjendes fjende er jo din ven, ikke sandt?

Og Riad Sattoufs "L'arabe du futur" er jo også islamofobisk, idet dens gengivelse af forholdene kan tolkes islamkritisk - men det væsentlige er vel, at han var på Charlie Hebdo og dem kan vi kun lide, når de er satiriske over for kristendommen og andre religioner, men månereligionen er jo "ren"....

Sjovt som et analyse-og begrebsapparat hele tiden må justeres til den enkelte forfatter, hvis det ikke lige passer ind i den politiske kontekst - det kunne jo tyde på, at analyse-og begrebsapparatet ikke giver en tilfredsstillende beskrivende model.

Dorte Sørensen

Ja Martin Sommer- "At nogle islamofober tager bøgerne til indtægt for fakta er irrelevant. "- er i denne sag irrelevant. Men Ikke destro mindre er der flere, der har gjort det - men det må måske ikke nævnes?
Ja der er vold i nogle muslimske miljøer ligesom der også har/er vold i nogle kristne og andre miljøer.
Ja "sjovt" nok var DF imod loven, der fratog forældre deres revselsesret i 1990'erne og de var heller ikke så meget for kvindefrigørelsen - men nu taler de om det som en gammel dansk værdi, som våben mod muslimer. Ja der er meget "man" kan undre sig over.

Martin Sommer

@Dorte Sørensen: "men det må måske ikke nævnes?"

Hvor skriver jeg, at det ikke må nævnes? Hvor har jeg lagt begrænsninger på din ytringsfrihed herinde?

Komisk, at du KUN nævner den islamofobiske vinkel - er det linjen fra EL's ukritiske følgere og apologeter?