Klimakrisen hører ikke hjemme i det, vi regner for god litteratur. Det skal der laves om på

Det kan ikke tælles, hvor mange reklametekster på november måneds bogmesse i Bellacentret, der handlede om forfatteres fintfølende evne til at belyse det komplicerede familieliv, det moderne parforhold eller simpelthen menneskers intrikate, indre udvikling.

Der var ikke mange, der talte om katastrofer, klima, COVID-19, i det mindste ikke når det handlede om skønlitteratur. Hvorfor er den slags emner henvist til faglitteraturen eller til skønlitteraturens dark web, de uglesete genrer sci-fi og fantasy? Man skulle tro, at behovet for at tale om en af de største trusler, menneskeheden har stået over for, er til stede. Hvordan blev naturen – grundlaget for vores eksistens – det, hvorom vi ikke taler?