Kommentar
Læsetid: 7 min.

Der er masser af god »dårlig litteratur« om klimakrisen, så vent ikke på »den gode«

Hvorfor er det død og pine socialrealismen, hverdagsdramaet eller køkkenvasklitteraturen, der skal bære ansvaret for at kickstarte den offentlige samtale om klima? Det spørger ph.d.-studerende Karl Emil Rosenbæk om som svar på et essay af forfatter Trine Andersen om klimakrise og litteratur
»Hvis den gode litteratur virkelig er at forstå som en ubevægelig størrelse, ja, så må vi bare flytte os derhen, hvor klimalitteraturen rent faktisk sker,« skriver Karl Emil Rosenbæk, som forsker i samtidig dansk og norsk olielitteratur.

»Hvis den gode litteratur virkelig er at forstå som en ubevægelig størrelse, ja, så må vi bare flytte os derhen, hvor klimalitteraturen rent faktisk sker,« skriver Karl Emil Rosenbæk, som forsker i samtidig dansk og norsk olielitteratur.

Emilie Lærke Henriksen

Kultur
18. februar 2022

»Hvordan blev naturen – grundlaget for vores eksistens – det, hvorom vi ikke taler?« spørger forfatter Trine Andersen i Informations bogtillæg fredag den 11. februar. Hun eftersøger i al beskedenhed »god litteratur«, der beskæftiger sig med klimakrisen. En litteratur, der løfter blikket fra sin egen navle og kigger ud over verdens beskaffenhed. Det er et ønske, jeg fuldtonet tilslutter mig. Der er altid plads til mere god litteratur om væsentlige sociale og politiske problematikker.

Det er dog også fristende i den forbindelse at liste de første 15-20 danske eksempler på natur- og klimalitteratur fra de senere år op. Eller simpelthen henvise til Informations egen litteraturhistorie over det 21. århundredes litteratur, 20 FØR 20, hvor klima optræder op til flere gange. For klimakrisen er jo til stede i litteraturen – i den gode såvel som i den dårlige.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her