Da filmklipper Niels Pagh Andersen for første gang så materialet til den amerikanske instruktør Joshua Oppenheimers dokumentarfilm The Act of Killing, var han dybt rystet.
Optagelserne skildrer tidligere dødspatruljemedlemmer under folkemordet i Indonesien i 1965-66, der mange år senere går rundt og praler af deres gerninger. For at undersøge, hvilken fortælling gerningsmændene har skabt for sig selv, har Oppenheimer overtalt de filmbegejstrede gangstere til at genskabe deres mord gennem filmiske iscenesættelser. Scenerne er ekstremt voldelige og grumme i kraft af gerningsmændenes tilsyneladende mangel på dårlig samvittighed, og Niels Pagh Andersen var ikke sikker på, at det var en film for ham.