Feature
Læsetid: 13 min.

Almodóvars mange mødre har omskrevet fortællingen om den spanske mor og den spanske historie

De er ophøjede og omsorgfulde, erotiske og følelsesfulde. De er nuancerede individer, og de er samfundets spejl. Her er de moderfigurer, der driver Pedro Almodóvars fortællinger fremad og udfordrer Spaniens historiske fortrængninger

Petra Penlau

Kultur
4. marts 2022

Den efterhånden legendariske spanske filminstruktør Pedro Almodóvar er helt sin egen. Han var en del af den modkulturelle bevægelse La Movida Madrileña, der i høj grad formede kulturen efter Francisco Francos diktaturregimes fald i 1975. Med sine distinkte visuelle greb, sin mere eller mindre faste skuespillerstab og særegne dialoger, er Almodóvars film altid genkendelige: Røde og grønne farveskalaer trækker en tråd gennem hele filmografien, det samme gør tilstedeværelsen af karrierens mange muser, der blandt andre inkluderer Penelope Cruz, Rossy de Palma og Carmen Maura. Almodóvar arbejder gerne med et metalag i filmene: Filmscener mimer ofte opsætningen på et teater, og i flere film er det at spille skuespil, enten på film eller i teateret, en integreret del af plottet. Almodóvar spiller endog ofte selv en birolle i filmene.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her