Feature
Læsetid: 9 min.

Dokumentarfilm for og med børn tilbyder dem et fastholdt blik i en endeløs strøm af videoer

For første gang har dokumentarfilmfestivalen CPH:DOX et program målrettet børn. Dokumentarfilm åbner nemlig døre på klem, så børn kan kigge indenfor i vidt forskellige liv, og så er de et kurateret greb ind i en verden, som i stigende grad mangler i børns kulturforbrug, mener en ekspert
I Eva Marie Rødbros dokumentarserie ’Ponylove’ følger vi tre hestepiger, og mange af filmens temaer er blevet til i samarbejde med de medvirkende børn.

I Eva Marie Rødbros dokumentarserie ’Ponylove’ følger vi tre hestepiger, og mange af filmens temaer er blevet til i samarbejde med de medvirkende børn.

Freja Wilia Dahl

Kultur
25. marts 2022

I en stald står Veronica og hendes to veninder på række og overværer med alvorlige ansigter hestehviskeren Finn, der kommunikerer med Veronicas hest. Han spørger, om hesten har haft problemer med en af sine hove. Veronica svarer ja med et øjenbryn let løftet. Han beder hende om at stille sig nærmere hesten, og pludselig bevæger de stemmer, han hører fra hesten, sig fra at handle om dens fysiske velvære til at handle om Veronica.

Hesten fortæller, at Veronica ikke har tillid til sig selv.»Du skal ikke være bange for at vise følelser over for hesten,« siger Finn. »Tro på hesten, og tro på dig selv«. Veronica har selv fortalt, at hun som barn er blevet svigtet, og at hun har svært ved at skabe tillidsfulde bånd. Hun har våde øjne, da hesterhviskeren fortsætter:

»Du er meget perfektionistisk, fordi du vil alting selv. Men du skal lære at stole på dem dér,« siger han og nikker over mod veninderne Mathilde og Line, der sender Veronica sigende øjne. »Man bliver nødt til at have nogen, man kan stole på.«

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her