Tour de France
Læsetid: 3 min.

Egen overbevisning eller pligtens påbud? Den frie vilje er og bliver med Corneille et problem

Pierre Corneille (1606-1684) gjorde den frie tanke til et drama. Han bliver tit kaldt en fransk pendant til William Shakespeare for sit sprudlende sprog og sine komplicerede, regelfornægtende skikkelser
Pierre Corneille (1606-1684) gjorde den frie tanke til et drama. Han bliver tit kaldt en fransk pendant til William Shakespeare for sit sprudlende sprog og sine komplicerede, regelfornægtende skikkelser

Sofie Holm Larsen / Wikimedia

Kultur
18. marts 2022

Pierre Corneille var muligvis den første, der viste, at et totalitært magtsystem også producerer totalitær kunst.

I 1637, hvor hans mest berømte stykke Le Cid fik premiere, var kunstens udtryk dikteret af kirkemagten og kongen.

Nærmere bestemt blev kunsten målt og vejet af det nystiftede Académie Française, der den dag i dag har sæde under en guldkuppel i Paris og bestemmer, hvilke ord der må optages i det franske sprog. Akademiet var ledet af den fremtrædende kardinal Richelieu, og i tiden abonnerede akademiet på en streng fortolkning af Aristoteles’ dramalære. Denne regelpoetik foreskrev enhed i tid, sted og handling. Det betød, at stykket ikke måtte udspille sig over mere end 24 timer, kun på ét sted – og at karaktererne skulle handle efter det, man betegnede som sandsynligt og sømmeligt. En from jomfru ville på ingen måde kunne elske sin fars morder, som det sker i Le Cid.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her