Interview
Læsetid: 9 min.

Kendt ukrainsk forfatter: »Hvis det bliver nødvendigt, slutter jeg mig til partisanerne«

Den ukrainske forfatter Jurij Andrukhovitj, der var aktiv under Den orange revolution, siger at han bliver i Ukraine og om nødvendigt slutter sig til partisanerne mod russerne. Et liv i eksil er for ham utænkeligt
Jurij Andrukhovitj regnes for et af Ukraines vigtigste litterære og intellektuelle stemmer. Fotoet er et arkivfoto.

Jurij Andrukhovitj regnes for et af Ukraines vigtigste litterære og intellektuelle stemmer. Fotoet er et arkivfoto.

Sigrid Nygaard/Arkivfoto

Kultur
4. marts 2022

Tilbage i 1980’erne var Jurij Andrukhovitj en ung eksperimenterende digter, der skrev burleske tekster fuld af spas og sjove påfund. Siden skrev han fra sit hjem i det vestlige Ukraine efter Sovjetunionens fald satiriske romaner om livet i en postsovjetisk virkelighed.

I mellemtiden var Ukraine blevet en selvstændig nation, og Jurij Andrukhovitj endte med at reportere fra Den orange revolution i 2004, der førte til et systemskifte i Ukraine og større frihed, og igen fra 2014 i konflikten med Rusland. Hele vejen igennem har den ukrainske forfatter med ordets magt kæmpet for frihed og Ukraines uafhængighed, men nu efter Putins invasion af landet er forfatteren klar til selv at gribe til våben og slutte sig til partisanerne. Det fortæller han om her.

Jurij Andrukhovitj, du er I Ivano-Frankivsk, din hjemby i det vestlige Ukraine. Jeg håber, at det på sin vis går godt?

»Ja, det går godt, også selv om det lyder usædvanligt i disse tider.«

– Allerede før krigen brød ud, sagde du, at der kun findes to løsninger for denne krise: Enten overgiver vi os og erkender, at vi sammen med russerne udgør en nation. Eller Putin ødelægger os. Hvordan ser du på situationen lige nu?

»Det, vi oplever, er ikke en krise, men en stor krig. Og Putin vil tilintetgøre os. Han fører krig mod civilbefolkningen, mod fredelige folk. Russiske soldater skyder på børn, på kvinder. Det er den største krigsforbrydelse i dette århundrede.«

– Du sagde allerede under Majdan-oprøret i 2014, at Putin har brug for Ukraine, fordi han ikke kan realisere sin imperiale drøm uden?

»Ak, jeg kunne gå endnu længere tilbage, allerede i 2001, da vi havde den lille revolution, eller 2004 under Den orange revolution: Fra begyndelsen var Putins plan Ukraines underkastelse, blot var hæren og de statslige strukturer endnu for svagt udviklede. Putin har brugt 22 år på at forberede sig på denne krig. Derfor gik han også efter en hurtig succes. Han troede virkeligt, at Ukraine ville kapitulere inden for 48 timer. Og det her er ikke et udtryk for en særlig profetisk evne hos mig. Denne udvikling har man kunnet konstatere. Det har i alle årene undret mig, hvor lidt opmærksomhed, det har fået. Nærmest ingen har taget Ukraines vanskelige situation alvorligt. Jeg har selv oplevet, at folk har sagt om mig, ’nå ja, det er jo bare en forfatter, det er hans fantasier’.«

Jurij Andrukhovitj

  • f. 1960 i Ivano-Frankivsk i Ukraine. Regnes for en sit lands vigtigste litterære og intellektuelle stemmer. Efter at have studeret journalistik og aftjent sin værnepligt i den sovjetiske hær arbejdede han som digter og oversætter. I 1985 dannede han den litterære performancegruppe Bu-Ba-Bu, der oversat omtrent står for burlesk, lømmel og spasmager, og udgav flere digtsamlinger.
  • Senere vendte han sig mod romanen, hvor de første tre i satirisk form behandler emner fra den postsovjetiske virkelighed, lige fra en parodi over den nationale renæssance i Ukraine til en kritik af den russiske kulturchauvinisme over for emancipationsbevægelserne hos de tidligere sovjetrepublikker. På det seneste er Andrukhovitj igen vendt tilbage til poesien.

– Da du i 2006 holdt takketale i forbindelse med, at du modtog den store tyske litteraturpris for europæisk forståelse, talte du om denne bitterhed. At det var Putins aggressives opførsel, der havde drevet Ukraine i Vestens arme, men at Europa havde vist sig at være uden empati.

»Det var en direkte reaktion på, at den daværende europæiske kommissær for østudvidelsen, Günter Verheugen, kort forinden havde sagt, at man ikke ville optage yderligere tidligere sovjetiske republikker. Underforstået var der tale om Ukraine, for ingen andre postsovjetiske lande forfulgte dengang den idé. I min takketale reagerede jeg på, at Verheugen frarøvede ukrainerne det håb. Jeg modtog stort stående bifald for talen, men nogle egentlige følger havde det ikke. Det blev ganske enkelt glemt.«

– Du kender Tyskland, hvor du ofte læser op. Hvordan forklarer du fascinationen af Putin her i landet?

»Jeg forstår den ikke helt. Nogle gange møder jeg folk til mine oplæsninger, der har forståelse for Putin og som kommer for at forsvare Putin over for mig. De ved ofte bedre, hvad Ukraine har brug for, og hvorfor Putin i virkeligheden står på den rigtige side. Et stykke ad vejen forklarer jeg det med et skyldkompleks. Tyskerne bragte i Anden Verdenskrig så meget lidelse til russerne. Men de overser naturligvis, at Ukraine i lige så høj grad, hvis ikke mere, led under den nationalsocialistiske besættelse. Derfor giver det ikke rigtig mening. Men forståelsen for Putin har dog tydeligt ændret sig med udbruddet af krigen, hvor selv Die Linke og AfD i skarpe vendinger kritiserer ham.«

– Mens Putin kalder den ukrainske regering en forbryderbande og siger, at landet skal afnazificeres.

»Det er en absolut absurditet, for den, der siger det, har i sit land skabt en totalitarisme, der ikke længere tillader en opposition, der slår på de folk, som protesterer mod denne krig eller spærrer dem inde i fængsler, hvor man gør brug af barbarisk tortur. Den, der siger det, jager sine politiske modstandere og tilintetgør dem med kriminelle metoder. Og det menneske vover at tale om et neonazistisk Ukraine? Hvor vover han at tage ordet folkedrab i sin mund i forbindelse med Ukraine? Naturligvis ved vi, at det hører til hans yndlingsløgne, fordi han som KGB-manipulator ved, hvor følsomt vestlige demokratier og i særlig grad Tyskland reagerer på sådanne bebrejdelser. Dér slår han til, han tænkte, at det ville lykkes. Men sådan er det ikke, løgnen virker ikke længere.«

– Når nu Putin siden 2004, eller sågar siden 2001, har forberedt denne krig mod Ukraine strategisk på alle områder, kan han så være så forrykt som der mange steder spekuleres i?

»Jeg tvivler på, at hans realitet faktisk stemmer overens med virkeligheden. Men det er sikkert, at Ukraine på en vis måde er blevet hans skæbne. Fordi han hader Ukraine. Han har altid hadet Ukraine, men nu er det blevet til en mani. Igen og igen har han forsøgt at erobre Ukraine, og igen og igen er det mislykkedes. Hvert nye forsøg bliver kun mere blodigt og brutalt. Ukraine er blevet til hans Idée fixe. For os betyder det, at vi skal kæmpe uafbrudt og forsvare os mod ham.

Vi kender imidlertid heller ikke til andet i vores historie, allerede for hundrede år siden blev den uafhængige ukrainske republik med Kyiv som hovedstad to gange erobret af russiske hære, en gang af den hvide hær og en gang af den røde hær. Dengang mistede vi vores status som stat, og ukrainerne er i dag overbeviste om, at dette nederlag ikke skal gentage sig. Derfor forsvarer vi os. I denne kamp får vi nu støtte fra hele verden, vi er ikke længere alene prisgivet Putin. I hæren og i samfundet er motivationen for denne kamp maksimalt høj. Og vi er rent faktisk overbeviste om, at Putin i dette forsøg på at underkaste os, igen vil fejle.«

– Ukraine skulle indtages i løbet af 48 timer, i stedet for oplevede verden et land, der med ufatteligt offerberedskab kæmpede mod dette fjendtlige overgreb. Hvordan forklarer du det?

»Det har jeg håbet på i alle årene, for jeg ved, at Ukraine har forberedt sig på det. Vi har udbygget hæren, samfundet har stor tillid til de væbnede styrker, og vi har hentet støtte fra udlandet. Amerikanerne og englænderne har hjulpet med at opbygge hæren og undervist os i at føre krig. Og desuden: Da jeg var soldat i den røde hær – det var i begyndelsen af 1980’erne – konstaterede jeg noget bemærkelsesværdigt: Enhver sovjetisk officer ville have soldater fra Ukraine i sin enhed. De havde ry for at være de bedste soldater, fordi de var beslutsomme, kloge og disciplinerede. Det var dengang blot en personlig iagttagelse, men i samtaler med andre enheder har jeg også hørt det senere fra andre.«

– Hvad kendetegnede de ukrainske soldater?

»De var eksempelvis meget gode til at lave fælder. Det er en egen kunst, som de allerede dengang beherskede, og det kommer dem naturligvis til gode i dag. Desuden må vi ikke glemme, at Ukraine siden 2014 har været i en mindre krig i de østlige områder af landet. Også det har forberedt hærens mænd og kvinder på denne store krig.«

– Og alt det har Putin ikke vidst besked om, da han troede, at han kunne indtage Ukraine i løbet af få dage?

»Det er netop hans problem: at han hader os uden at kende os. Han tror at vide, hvad Ukraine er, men i virkeligheden ved han intet om os. Kultur, musik eller økonomi vil han slet ikke tale om, men han vidste heller ikke noget om vores hær. Og ikke, at civilbefolkningen var forberedt på, når det blev alvorligt, at forsvare deres land. Så mange bidrager til det såkaldt territoriale forsvar. Folk forsvarer deres områder, deres gader, huse – og over for det russiske militær har de en strategisk fordel: De ved, hvad de gør.«

– Og du? Hvad gør du?

»Hvis det bliver nødvendigt, slutter jeg mig til partisanerne. I øjeblikket er jeg stadig i stand til at arbejde på andre måder, idet jeg skaber offentlighed, informerer. Men hvis det bliver værre og den russiske hær kommer tættere på mit hjem her i Vestukraine, så vil jeg forsvare mig og mine.«

– Du vil gribe til våben og gå under jorden?

»Ja, det vil jeg. Men spørg mig ikke, på hvilken måde og præcis hvordan, for det kan jeg ikke tale om.«

– Du fylder 62 om nogle uger. Du har familie. Du kunne også have forladt Ukraine med de andre krigsflygtninge. Mange i din generation har gjort det. Hvorfor gør du ikke det?

»Fordi jeg har forestillet mig, hvordan det vil være at tilbringe resten af mit liv i eksil som ulykkelig emigrant et eller andet sted. For mig er det ikke en gangbar vej. Den tanke er uudholdelig for mig.«

– Og den uudholdelighed vejer tungere end frygten?

»Ja, den er værre end frygten.«

– Er du slet ikke bange?

»Det har jeg ikke været i nogen tid. Frygten er på ejendommelig vis aftaget i relation til den voksende katastrofe.«

– Når du ser de kilometerlange transporter af russisk militær på vej til Kyiv, hvad tænker du så?

»Jeg håber, at de i Kyiv vil møde deres endeligt. Jeg håber, at forsvaret også er godt nok forberedt og kan stoppe og tilintetgøre konvoyen.«

– Du var i 2019 meget skeptisk, da en fjernsynskomiker vandt det ukrainske valg. Hvordan ser du i dag på præsident Zelenskij?

»At skildre denne karakter ville være en stor opgave for litteraturen. Jeg havde ikke forventet det og blev lige så overrasket som mange ukrainere: Her er en mand, der først kun bliver elsket af sine fans. Så bliver han præsident, og det går ikke så godt for ham. Men han fornemmer også, at folk forstår ham. Og så kommer dette skrækkelige øjeblik, denne totale mobilisering af alt, hvad han rummer, hans samlede kræfter, alt hvad han råder over, kaster han nu i vægtskålen. Han er blevet til en statsmand. Og se, hvordan han nu i sin tale har henvendt sig til Europa, hvordan han talte om, at vi har kæmpet for vores rettigheder, for vores frihed og for vores liv. Det gjorde han særdeles godt, uden at læse noget op, alt var frit formuleret og fra hjertet. Det var ikke kun hårdt og beslutsomt, det var også menneskeligt.«

– Og dermed har han i det mindste besejret Putin retorisk og visuelt?

»Absolut.«

© Frankfurter Allgemeine Zeitung GmbH og Information

Oversat af Peter Nielsen

Serie

Ny krig i Europa

Længe har man sagt, at Ruslands præsident Putin ikke har noget at vinde ved et gå i krig i Ukraine. Alligevel er krigen blevet en realitet. Ruslands invasion har en betydning, der ikke bare rækker ind i Ukraine, men også i NATO, EU og andre af russernes nabolande. Hvad gør Putin, Vesten og de tidligere sovjetrepublikker, Ukraine og Kina? I denne serie giver vi overblikket over den komplekse konflikt.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her