Kommentar
Læsetid: 2 min.

Det er ikke kun sexister, der kan skrive sexistiske fødselsdagsportrætter. Det er ikke en beskyttet titel

Pernille Rosendahl fik en nedladende tillykkehilsen i Politiken, og vi fik alle sammen en lektion i sexisme
Pernille Rosendahl fyldte i denne uge 50 år, og det markerede Politiken i et besynderligt portræt, som vi ikke kan linke til, da det kun findes i sin trykte form.

Pernille Rosendahl fyldte i denne uge 50 år, og det markerede Politiken i et besynderligt portræt, som vi ikke kan linke til, da det kun findes i sin trykte form.

Ólafur Steinar Gestsson

Kultur
25. marts 2022

Den var træls for Pernille Rosendahl at vågne op til. Og det blev for Erik Jensen en øv-sag at gå i seng med. Fødselsdagsportrættet om den 50-årige sanger og sangskriver, der mandag var at læse i Politiken, skrevet af avisens mangeårige musikanmelder, har umiddelbart ingen vindere.

Og dog.

For den lille tekst var faktisk et af de bedste eksempler, jeg har set på, hvor svært det kan være at spotte den sexisme, der stadig præger fortællingen om kvindelige kunstnere – så svært, at min indre jury stadig diskuterer, om jeg selv på en rigtig analytisk slap dag kunne have overset den. 

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Niels Bent Johansen

Kan man ikke sige noget pænt i anledning af en fødselsdag, så skal man helleree tie stille.

Steffen Gliese, David Zennaro, Eva Schwanenflügel, Alvin Jensen og Frederik Schwane anbefalede denne kommentar
Anders Sørensen

Det var ikke voldsomt svært at spotte sexismen, skat.

Artiklen er først og fremmest to ting: velskrevet og vinklet ud fra et journalistisk perspektiv og selvfed.. Velskrevet i det sproglige udtryk og i komposition, samt i afleveringen af budskabet (vinklen)Der krydses mellem neutral holdning og henvises til en påstået venstresnoet branche og præcist derved mister skribenten autoritet. Den tilstræbte saglige gennemgang af en karriere blandes op med subjektive holdninger, uden at det erkendes åbent. Det bliver forlorent, utroværdigt og dårlig stil. Man må da gerne mene, at "brændt barn skyr ilden" og tro på Ikaros myten og "flyv ikke højere end vingerne bær", og man må jo skrive, hvad man vil (som i en anmeldelse af såkaldt classic rock (er det progrock, han mener?)) - men at gøre det iblandet en tilsyneladende hyldest til en fighter i modvinden? Hmm. Det er suspekt, må man sige. Sprogligt blær, men menneskeligt tyndt.
Pennen og selvfedmen er løbet af med ham, denne gang. Vi kan alle skrive os for langt ud, det er sket med denne "hyldest". Det havde været mere ærligt bare at skrive TILLYKKE med de 50. Og så minde om dengang hun væltede Skanderborg teltet. Eller om STEMMEN, den er slet ikke nævnt overhovedet. Damen er altså sangerinde. Så det handler om musikeren og alligevel slet ikke om musikeren. Og deri ligger det underlige (som altid er der i de der runde hyldester). Selv en Jagger fik grovfilen, man skal dø meget ung for ikke at få sparkene i de der forlorne hyldester. Underligt behov. Kan manden spille selv?

Camila Viancos-Holst

Et rigtigt fint skriv. MEN hvis man skriver sexistisk er man så ikke sexist? Hvorfor tage det ansvar fra ham? Den måde den artikel er skrevet er så klart sexistisk at det umuligt kan handle om en blind vinkel. At undskylde ham virker som endnu et slag i hovedet for Pernille, kvinder og os alle generelt. Eller har jeg misforstået noget?

Susanne Kaspersen, Ole Horskær Madsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Anders Reinholdt

Pernille Rosendahl er en enestående dygtig sanger. Hop ind på YouTube og se og lyt til hendes (og DRs Pigekors) version af Sig Nærmer Tiden. Det er dybt bevægende og kunne alene bære en smuk og respektfuld fødselsdagshilsen.

Der er ikke noget sagligt belæg for at kalde portrættet sexistisk. Men det er åbenbart en magisk betegnelse kvinder som Pernille Rosendahl og hendes søster kan gribe til, hvis de ikke bryder som om det der bliver skrevet om dem, hvorefter de automatisk får ret.

Dette ses tydeligt af begrundelserne for påstanden. Det kritiseres f.eks., at hendes kærester for får meget omtale, i gennemgangen af hendes karriere. Men da hun jo netop ikke mindst har udfoldet sin karriere i samarbejde med sine kærester, ville det nærmere være langt mere påfaldende ikke at omtale dem.

Ligeledes skulle det være en sexistisk nedgørelse at bruge karakteristikken "lidt for store armbevægelser" om det kuldsejlede projekt The Storm. Ja i følge hendes søster, er det endda det værste, da det nedgør kvinder med ambitioner. Men det er vel ikke nogen specielt hård karakteristik af en fiasko, eller må man måske slet ikke omtale det, når store ambitioner ikke bliver indfriet? Og da hun delte projektet med (sin kæreste!) Johan Wohlert er karakteristikken ikke engang eksklusivt møntet på hende som kvinde.

Vi skal ikke fortsætte ret langt, ad denne vej, førend, at enhver antydningsvist kritisk omtale af en kvinde automatisk kan affærdiges som sexistisk. Det skal formentlig altid helst bare være en ren hyldest. Og det er jo her, at den egentlige sexisme ligger. For ingen ville drømme om, at kalde et tilsvarende portræt af en mand for sexistisk.

Michael Larsen, Hans Larsen og Carsten Bjerre anbefalede denne kommentar