Ugen på kulturgangen
Læsetid: 5 min.

Russiske kunstnere protesterer mod krigen i Ukraine

Russiske musikere, filmskabere, forfattere og andre kunstnere forlader russiske projekter, undsiger præsidenten og opfordrer til modstand mod invasionen
Forfatter Sergej Lebedev – hvis roman ’Augustmennesker’ udkom på dansk sidste år – er en af de russiske kunstnere, der har udtrykt sorg over invasionen i Ukraine

Forfatter Sergej Lebedev – hvis roman ’Augustmennesker’ udkom på dansk sidste år – er en af de russiske kunstnere, der har udtrykt sorg over invasionen i Ukraine

Anders Rye Skjoldjensen

Kultur
4. marts 2022

»Det er for tidligt at bede Ukraine om tilgivelse«

Gennem hele sit forfatterskab har den russiske forfatter Sergej Lebedev skrevet om sammenhængen mellem sovjettidens undertrykkelsesformer og nutidens. Da Rusland torsdag den 24. februar invaderede Ukraine, lagde Lebedev, der bor i Berlin, et billede op af Bykivnia-gravene uden for Kyiv, hvor tusindvis af ofre for Sovjetunionens hemmelige politi ligger begravet, på sin facebookvæg.

I opslaget skriver Lebedev, at de missiler og bomber, der dræber ukrainere nu, er prisen for ikke at tage opgøret med sovjettidens forbrydelser i 1991. Opslaget slutter sådan her:

»Det er stadig for tidligt at bede ukrainerne om tilgivelse. Vi vil bede om tilgivelse, når de forbrydere, der startede krigen, er blevet straffet. Hvis de bliver straffet. Og hvis de ikke bliver straffet, er der ingen tilgivelse for os.«

To af Sergej Lebedevs romaner er udkommet på dansk: debutromanen Ved glemslens rand (2018) og Augustmennesker (2020). Hans seneste, der på engelsk hedder Untraceable og handler om et autokratisk regimes giftmord på sine modstandere, er endnu ikke oversat til dansk.

Lone Nikolajsen

Opgør med en mand, hvis navn er KRIG

Vatily Minsky, der stod bag filmen ’Putins vidner’ har sammen med andre filmskabere skrevet under på en appel

Flere og flere slutter sig til de allerede omkring 500 russiske filminstruktører og producenter, der har skrevet under på en appel om at stoppe krigen i Ukraine. Det skriver branchemediet Screen Daily. Appellen er udformet af den russiske forfatter og journalist Mikhail Zygar, der i 2015 udgav bogen All the Kremlin’s Men om Putins vej til magten. I teksten står blandt andet: »Vi opfordrer alle russiske borgere til at sige ’Nej’ til denne krig.«

Også en russisk udbryderfagforening for filmfolk, KinoSoyuz, har med støtte fra sine medlemmer udsendt en erklæring, som gør op med krigen og præsident Putin: »Intet politisk eller geopolitisk værdisæt kan være mere vigtigt end den mest fundamentale værdi af dem alle – prisen på et menneskes liv. Vi forlanger en øjeblikkelig afslutning på det legaliserede drab på mennesker af en mand, hvis navn er KRIG.« Blandt underskriverne er Vitaly Mansky, Vladimir Mirzoev og Ilya Khrzhanovskiy.

Christian Monggaard

Med balletsko som våben

Martin Bureau
Koreografen Alexei Ratmansky var midt i prøverne på sin nye ballet Art of the Fuge hos Bolsjoj Balletten i Moskva, da Rusland invaderede Ukraine. Så afbrød han samarbejdet. Dagen efter rejste han tilbage til New York, hvor han bor som huskoreograf for American Ballet Theatre. Han agter heller ikke at gennemføre sin Pharaoens datter for Mariinskij Balletten i Skt. Petersborg i maj som planlagt. Dermed ramlede repertoiret hos Ruslands to mest prestigefyldte balletkompagnier.

»Jeg var totalt splittet mellem koreografien, kærligheden og desperationen,« sagde han til The New York Times om sit svære valg. Han blev født i Rusland, men voksede op i Kyiv, hvor hans hustru også kommer fra, og hvor hans forældre bor. Han dansede ved Den Kongelige Ballet fra 1997, inden han blev balletmester for Bolsjoj Balletten 2004-08.

Ratmanskys stemme er en, man lytter til. I lørdags åbnede han sin facebookprofil for balletkunstnere, der udtrykker deres protest mod krigen: Den tjekkiske koreograf Jiri Kylian og den israelske Ohad Naharin, sovjetafhopperdanseren Mikhail Baryshnikov, den russiske ballerina Natalia Osipova og den ukrainske Iana Salenk ... Ratmansky er modigt gået forrest – med ord og balletsko som våben mod Putin.

Anne Middelboe Christensen

 

Kunst hører ikke til i krigstid

Venedigbiennalen, der hvert andet år gør ukendte kunstnere til verdensstjerner, skulle vende tilbage i fuldt flor efter coronapandemien til sommer. Men det bliver uden russisk deltagelse.

De to kunstnere Kirill Savchenkov og Alexandra Sukhareva, der skulle have udstillet i den russiske pavillon, har trukket sig som følge af invasionen af Ukraine. Det meddelte de to i opslag på sociale medier den 27. februar 2022. »Der er ikke mere at sige, der er ikke plads til kunst, når civile dør under missilbeskydning, når ukrainere gemmer sig i beskyttelsesrum og når russiske demonstranter bliver bragt til stilhed,« skrev Savchenkov på Instagram.

Petra Penlau

Også pavillonens litauiske kurator Raimundas Malašauskas har trukket sig. »Jeg har gennemlevet Sovjetunionens opløsning i 1989 og bevidnet og nydt glæde af mit lands udvikling siden da. Bare tanken om at skulle gå tilbage til at leve under et russisk imperium eller noget lignende i fremtiden er simpelthen utålelig,« skriver han i et opslag på Instagram

Den russiske pavillon har udsendt en støtteerklæring til kunstnerne og vil være helt lukket under biennalen. Det er ganske bemærkelsesværdigt, da pavillonen ledes af en kvinde ved navn Anastasia Karneeva, der er datter af den tidligere FSB-general Nikolay Volobuyev, som nu er direktør for Rostec, et statsejet forsvarskonglomerat.

Det indflydelsesrige privatejede Garage Museum for Samtidskunst i Moskva har også som reaktion på krigshandlingerne stoppet al arbejde på fremtidige udstillinger. »Vi vil ikke være med til at opretholde illusionen om normalitet,« skriver museet i en pressemeddelelse  

Den ukrainske Venedig-pavillon hænger ligeledes i en tynd tråd. Kunstneren Pavlo Makov og de tre kuratorer Lizaveta German, Maira Lanko og Borys Filonenko har ifølge Artnews.com udtalt, at de håber at kunne gennemføre, men at de ikke kan arbejde lige nu på grund af livsfare.

Bodil Skovgaard Nielsen

Freude! Russiske musikere protesterer med Beethoven og Instagram

Da den unge russiske dirigent Ivan Velikanov dagen efter Ruslands invasion af Ukraine skulle

Evgeny Kissin er en verdensberømt russisk pianist, der her optræder ved en koncert i Carnegie Hall

Stuart Ramson
dirigere Figaros Bryllup i Nizjnij Novgorod Opera, valgte han i protest at spille Beethovens »Ode til glæden« også kendt som Europas Hymne. Ifølge Velikanov udtrykker den bedst tankerne om fred. Han blev omgående suspenderet fra at dirigere flere forestillinger.

Også den russiske stjernepianist, Evgeny Kissin, protesterer mod krigen. Siden han som vidunderbarn spillede for fulde huse, har han været et eksempel på Ruslands stolte klaverskoletradition. Nu tager han bladet fra munden. I en video på sin Instagram-profil sidder han ved siden af sit flygel, mens han kalder dem som starter en krig for: »blodtørstige kriminelle«.

»Krig er altid sorg, tårer, blod og tusinder, hvis ikke millioner, af menneskers død,« begynder Kissin. Han tilføjer, at der findes ingen undskyldning for en aggressiv krig mod et land, som ikke har angrebet eller udgjort en trussel. Han minder derefter om, at nazisterne endte i galgen eller i fængslet efter Nürnbergprocessen, og at de, som begyndte krigen i Jugoslavien, også blev dømt. »Desværre er det ikke alle som starter kriminelle krige, der vil blive straffet, men ingen kan undslippe historiens dom.«

Lise Benthin Præstgaard

Serie

Ugen på kulturgangen

Hver uge samler Informations kulturredaktion et potpourri over kulturelle begivenheder og særligheder, som har optaget dem.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Tak for denne fine gennemgang.

Det gode ved kunsten er, at den er grænseløs, for ingen kunst bliver til uden inspiration fra "det der er udefra og det der ikke helt forstås., det skæve, det humoristiske, det oprørske og det dybe". Med dette mener jeg er kunsten som noget af det bedste den er, - er international. Altid. Grænseløs, og gerne grænseoverskridende. Dermed udviklende, og helt absolut livsnødvendig.
Ja, ja, og så også smuk, (for det æstetiske er da alt andet end tankvogne på pløreveje)- - - - ----------

Jeg anbefaler hermed en film der hedder "Derzu Uzala".

Instruktøren er japaner (Kurosawa) Om er en russisk videnskabsmand og opdager, (Vladimir Arseniev) der i begyndelsen af sidste århundrede ville udforske de dele af Sibirien der endnu ikke var kortlagt og forstået. Da han møder den normadiske stammemand Derzu Uzala, opstår et helt specielt- og historisk venskab.

Jeg anbefaler filmen da den viser de sider af det russiske man ikke helt skal glemme, bare fordi Putin er gået krigsamok.