Klumme
Læsetid: 2 min.

Det russiske militærs ’Z’ ser ondt ud. Men det er jo bare et bogstav

Et hvidt, hurtigtmalet Z er dukket op på russiske kampvogne og medaljevindende gymnasters dragter. Det minder ikke så lidt om supermandkostumer og fascistiske symboler fra det 20. århundrede. Men et symbol er og bliver en fiktion
Mange russiske køretøjer i Ukraine er blevet påmalet et Z, som her i Donetsk.

Mange russiske køretøjer i Ukraine er blevet påmalet et Z, som her i Donetsk.

Alexander Ermochenko

Kultur
11. marts 2022

I denne uge begyndte europæiske og amerikanske medier at interessere sig for det Z, som er dukket op på siderne af russiske militærkøretøjer med kurs mod Ukraine.

Videoer, hvor soldater såvel som skolebørn stiller sig op i det, der fra luften ligner Z-formationer, florerer online. Der flages med symbolet til prorussiske demonstrationer i Beograd, og det statskontrollerede russiske medie RT sælger ifølge The Guardian merchandise med Z’er på.

En særlig prekær situation udspillede sig, da den russiske gymnast Ivan Kuliak bar et Z på sin dragt ved en medaljeoverrækkelse i Doha, skulder ved skulder med den ukrainske guldmedaljevinder. 

Z’et er af eksperter blevet læst som et symbol til støtte for den russiske hær. Bogstavet Z findes faktisk ikke i det kyrilliske alfabet, men skal muligvis efterligne en hvislende Z-lyd. Det kan også være, at det står for ’mod vest’, Zapad. Det russiske forsvarsministerium har for nylig meldt ud, at Z’et står for Za pobedu (»for sejren«).

Det officielle Rusland har lavet et symbolsk fremstød. Og at sympatikampen i høj grad foregår på internettet, kan man se på den fankultur, der er opstået omkring Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj. Ved siden af kamphandlingerne sker der en produktion af mytologiske figurer, der trækker på vores fælles populærkultur.

Var det sjovere tider, kunne man fristes til at sige, at Z’et ligner et Zorro-tegn. Altså den maskerede tegneseriehelt, hvis signatur er at udstikke Z’er i gardiner og tapet. Endda virker det en lille smule uigennemtænkt, at Z er det første bogstav i Zelenskyjs efternavn.

Der er selvfølgelig også mere dystre ligheder. Z’et vækker tydelige associationer til det nazistiske hagekors og til de s’er formet som skarpe lyn, som SS-officerer bar på uniformerne.

Magiske tegn hører til i eventyr

Fortællingen er velkendt. I russiske øjne signalerer et Z på brystet, at soldaterne er stærke, gudsbenådede helte, velsignet med Zeus’ tordenkiler – og, set fra vores synsvinkel, at de er de mest modbydelige skurke. 

Man skal imidlertid være påpasselig med at tro, at der er en overensstemmelse mellem Supermand med blafrende kappe og så de unge, bange soldater i geledderne. 

For som Z’ets lidt uklare ophavshistorie viser, er verdenshistoriens symboler ikke i forvejen fyldt med mening, når de kommer til os. De er tomme skaller, som vi selv fylder betydning i. Og der er ikke metafysik i et bogstav. 

Det ville ellers være en god historie. Men man bliver ikke stærkere af et magisk tegn – den slags hører, ligesom forestillingen om det absolut gode og det absolut onde, til i eventyrenes verden.

Æstetik rammer os lige i følelsernes solar plexus. Z’et er et intimiderende symbol – og det er hensigten. Men lige meget hvor belejlig den historie er, må vi også i krigstider lære vores øjne at være kritiske overfor det, de ser. Der er nemlig stadig forskel på virkelighed og fiktion. 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Søren Kristensen

Hvis man betoner det grafiske element i Z, så er det jo tegnet for en ustabil konstruktion. I modsætning til fx. A, som ligner en wienerstige man kan stå på. Stiller du dig oven på Z, så braser konstruktionen sammen.

Z kan dog også, med lidt god vilje, aflæses som tegnet for et lyn - hvis det deformeres en smule. Hvilket antyder, at det måske er klogest at lade Z bukke under fo tyngden af sin egen vægt.

Kim Houmøller, Bent Nørgaard, Stella Nielsen, Holger Nielsen og Bjørn Pedersen anbefalede denne kommentar
Bjørn Pedersen

Et Z er bare et syvtal med støtteben. Ærede lærde, vi må derfor konkludere, at symbolikken er bibelsk. Nemlig at den russiske hær kun har en himmelsk mandat til syv dages krig, hvorefter den straffes for ikke at have overholdt sabbatten og vendt hjem og i seng.

(Jeg må personligt indrømme at jeg ikke har følt mig synderligt intimideret af z-tegnet på russiske fartøj. Termobariske raketter virker f.eks en lille smule mere intimiderende.)

Søren Kristensen

Kunne også være Z er et desperat forsøg på vende den vestlige personifikation af krigen (Putins) til en personificering med Zelenskyj i hovedrollen som skurk og dermed det trofæ man jagter. Den strategi lider så bare, uagtet det russiske blinde øje og døve øre, af den svaghed, at Zelenskyj er så meget mere elskelig end Putin - hvis det overhovedet giver mening, at kvantificere noget, hvor den ene part er i total mango.

Z´et kan altså vise sig at være et belejliget symbol, når de russiske troppe overgiver sig, som følge af knækket krigsmoral funderet i manglende lyst til at fortsætte mishandlingen af deres broderfolk for øjnende af en måbende omverden, sigende: -
-Vi går med Zelenskij! (Z)

Martin Sommer

Man kan jo også bare fuldstændig latterliggøre militarister:
"Z for Zorglub!" (spirillen)

Nikolaj Lykke Nielsen, uffe hellum, John Johansen, Steffen Gliese, Jan Nielsen, Dennis Tomsen, Torben Bruhn Andersen, Bo Jensen, Martin Sørensen, jens rasmussen og Søren Nielsen anbefalede denne kommentar
Martin Sørensen

Martin Sommer der kom du mig i forkøbet men det er split og compani spriillen er en side fingur, ( dog en vidunderlig en af slagten)

jeg er helt vild med de gamle ,franquin tegeneserier hvor sprillen og vakse viggo begge er spinn offs som side karaktere fra split og compani,

og afgjort enig Z er klart Z for zorglub,..... elsker da splint bliver gjort til en af håndlangerne af en af robotterne som den onde zorglub har lavet, tror stadig jeg kan få grine flip af denne stribe.

Ps putin passer så perfekt ind i rollen som både en Marvel DC og ja franquin super skurk..... hvor mine ynglings tegneserie skurke dog er fra batman mens jeg er fuldkommen mavel fan ved siden af franquin der bare altid har været der.

elsker de euroæpiske tegeeserier, fra 40-50-70 ne, ( er også stor tintin fan herge var GENIAL )...... og igen ville putin passe perfekt ind som supersurk ved siden af Rastapopoulus....

Martin Sommer, Jan Nielsen, Dennis Tomsen, Torben Bruhn Andersen og Bo Jensen anbefalede denne kommentar
Dennis Tomsen

Jeg skulle også til at taste Z som i Zorglub, men så læste jeg kommentarerne.
Nogle gange spejler virkeligheden fiktionen på de besynderligste måder. .

Martin Sommer, uffe hellum, John Johansen, Martin Sørensen og Jan Nielsen anbefalede denne kommentar
Michael Andresen

Et Z er et halvt hagekors. Så det er meget passende, at Putin har brugt dette symbol. Men der går ikke længe, før han skal have to Z'er på sine kampvogne.

Z som i Zorglub - Rart at være blandt åndsfæller :-)

Martin Sommer, John Johansen og Dennis Tomsen anbefalede denne kommentar
Nikolaj Lykke Nielsen

Nu ved vi, hvem der står bag de tåbelige invasionsplaner. Evel Bulgroz!

Martin Sommer

Martin Sørensen - tak for korrektionen! Jeg husker ringere med alderen ;)

Var selv stor fan af Vakse Viggo - især skildringen af det syge, leflende arbejdsmarked og meningsløse kontorliv.

Kan i øvrigt anbefale anbefale Franquins sorte sider:
https://cobolt.dk/shop/franquins-sorte-sider-407p.html?CookieConsentChan...