Berlingske Medias koncernchef, Anders Krab-Johansen, løj over for medarbejderne, da han på et møde i december sidste år afviste, at kommunikationsrådgiver Michael Ulveman var involveret i håndteringen af kritikken mod daværende B.T.-chefredaktør Michael Dyrby i kølvandet på en dokumentar om sexisme på TV 2.
Det er konklusionen, efter Frihedsbrevet mandag kunne afsløre, at både Anders Krab-Johansen og Michael Dyrby modtog rådgivning fra Michael Ulveman, administrerende direktør i rådgivningsfirmaet Ulveman og Børsting, før og under forløbet, der førte til Michael Dyrbys afgang som chefredaktør på B.T.
Information har talt med fem medarbejdere på Berlingske, der alle bekræfter, at Anders Krab-Johansen på et medarbejdermøde, der blev arrangeret i december på baggrund af koncernens håndtering af kritikken af Michael Dyrby, blev spurgt direkte ind til verserende rygter om, at Michael Ulveman »var blevet hidkaldt« for at rådgive omkring kommunikationen.
"Men i kølvandet på Frihedsbrevets artikel, der også kunne afsløre, at Krab-Johansen bestilte en rapport om de koncernansattes adfærd på de sociale medier (...)"
Jeg synes, vi mangler at få svar på, hvad Krab-Johansen skulle bruge den famøse overvågning af medarbejderne til.
Udover at det er komplet odiøst at bestille en rapport om medarbejdernes gøren og laden på de sociale medier, ovenikøbet i hemmelighed, var den så til intern eller ekstern brug?
Og skulle rapporten mon (uha da da) anvendes til undertrykkelse af medarbejdernes ytringsfrihed...?!?
Mig bekendt er der ingen, der har censureret AKJ.
Men at han fuld af løgn, fordrejelser, og fortielser, burde efterhånden være klar for enhver, også Berlingske Media s bestyrelse.
AKJ er en kynisk, hyklerisk kalkulerende leder, der lyver når det passer ind i hans kram.
Lidt i Stein Bagger klassen, dog uden underslæb, i hvert fald indtil videre.
Der er kun underslæb på troværdigheden indtil nu.
Og lad os så se om logebrødrene forsvarer ham i Presselogen eller snakker udenom, så længe han har magt?
@Eva Schwanenflügel
Hvorfor er det interessant for offentligheden at kende til en arbejdsgivers ønske om at bestille en rapport om de ansattes adfærd på de sociale medier? Personers adfærd i det offentlige rum og deraf følgende renommé kan være af væsentlig betydning for arbejdsgiverne, offentlige som private.
Eller abonnerer du på "privat-Lars og statsminister-Lars" som en holdbar og prisværdig måde at agere på som en anden Dr. Jekyll og Mr. Hyde?
Alligevel lidt svært at se at det kommer nogle ved, at Anders Krab-Johansen brugte kommunikationsrådgivning i Dyrby-sagen. Og det gør derfor hverken fra eller til om han løj om det.
Men det er vel ret oplagt, at han gjorde netop det, som situationen var.
Det er selvfølgelig ikke klædeligt at lyve - og jeg tror de fleste vil være enige i, at det er decideret pinligt at blive taget i en løgn.
Personligt er jeg forundret over, at AKJ tilsyneladende har følt sig kaldet til at lyve. Herregud, han har spurgt nogle mennesker til råds om hvordan han skulle agere i en vanskelig situation.
Er det virkelig så belastende, at man bliver nødt til at lyve om det?
Keg fik lige et flash back til de glade dage, hvor man fredag morgen kunne høre fremragende sstire på DR P1 - i "Selvsving".
Et tilbagevendende indslag var Anders Fogh Rasmussen - genvalgt for tredje gang - der hidkaldte sin "Spiiindoktor! Spiiindoktor!"
Virkelighedens AFR-spindoktor var selvsamme Michael Ulveman, som her har været behjælpelig med sine - sikkert ikke billige - tjenester, så tante Berlingers gulvtæppe ikke bulede ALT for meget.
Hvad man dog ikke gør for sine buddies!
Uhhh... Det var ikke "Keg" men "Jeg", der fik et flash back ....
Det kommer bag på mig, at folk lyver.
Hilsen Anders, 7 år.
@ Ole Kresten Finnemann Juhl
Muligvis skulle du have læst Rasmus Elmelunds kommentar om sagen i nærværende avis, inden du blandede Lars Løkke Rasmussens multiple personligheder ind i den:
"Anders Krab-Johansen er en ivrig deltager i den offentlige debat. Og har man fulgt hans adfærd på sociale medier de seneste år, har man ikke kunnet undgå at falde over tweets, hvor han understreger, at han som koncernchef for Berlingske Media – som omfatter bladene Berlingske, B.T., Weekendavisen – ikke blander sig i, hvad aviserne skriver. »Et enkelt, godt princip,« har han kaldt det.
Han har ret; princippet om, at enhver publikation har en ansvarshavende chefredaktør, som bestemmer over og står til ansvar for alt, mediet bringer, er enkelt og godt. Uanset om mediet som Berlingske er ejet af en stor mediekoncern, som Information af medarbejdere og aktionærer, eller som Frihedsbrevet af en gruppe rigmænd."
https://www.information.dk/kultur/2022/04/anders-krab-johansens-gode-ide
#Eva for president. Elsker dine velartikulerede og vel-svirpende kommentarer.
@Eva Schwanenflügel
Det ændrer jo ikke ved, at optræden på (a)sociale medier er offentlig adfærd og derfor kan inddrages af arbejdsgivere i bedømmelsen af deres medarbejder; såvel i ansættelses fasen som senere i ansættelsesforløbet.