Kultur
8. april 2022
Avantgarde, tanken om, at livet er en rejse ind i det ukendte, og at nogen må gå i forvejen for at finde, opleve og beskrive det nye, så andre kan følge sikkert efter, hører hjemme i de første tyve år af det tyvende århundrede. Apollinaire var dengang den forreste. Han dokumenterede, hvad han så. Han beskrev det, propaganderede for det. Han gjorde opmærksom på, at det, der sker i øjeblikket, må gribes, mens det er der, for om et øjeblik er der et andet øjeblik, og det gamle øjeblik findes ikke mere.