Kultur
22. april 2022
Da Albert Camus den 10. december 1957 som blot 44-årig modtog den litterære nobelpris, var det for sin »betydelige litterære produktion, som med klarsynet alvor belyser den menneskelige samvittigheds problemer i vor tid«. En tidstypisk formulering, karakteristisk for det »eksistentielle« årti, og sigende som vidnesbyrd om Svenska Akademiens ønsker om omsider at komme på højde med det moderne. Men egentlig også et velment, modigt forsøg på at spænde en bro over kløften mellem forfatterens to vigtigste værker, Den fremmede (1942) og Pesten (1947).
