Céline var en stor forfatter, men de virtuost forfattede antisemitiske pamfletter, han skrev under krigen, er obskøne og modbydelige, og det er uden tvivl rigtigt, at den danske frihedsregering reddede hans liv, da den lod ham blive i dette bondske feudalsamfund af et nordtysk kongerige, der var så uforskammet at redde den rasende forfatters usle liv indtil 1951, hvor han ikke længere stod til dødsstraf hjemme i Frankrig.
Han var kommet hertil i 1944, da krigen rasede mod enden, efter en dramatisk rejse op gennem det døende Nazityskland med sin kone, Lili, og deres kat, Bébert. Rejsen er beskrevet i hans sidste tre-fire romaner, der er blandt det tyvende århundredes litterære mesterværker og skrevet i den stil, Marguerite Yourcenar et sted forsøger at beskrive: »Det magiske og inkantatoriske, det lange arbejde med at få skrevet det egentlige talesprog på plads i rablende og messende sang.«
