Essay
Læsetid: 8 min.

Det Kongelige Teaters Balletskole kan sagtens levere varen og konkurrere med udlandet

Det Kongelige Teaters Balletskole har lige fejret 250 års jubilæum. Men hvorfor har Danmark brug for en balletskole, når balletmesteren kan hyre dansere fra udlandet? Dette er et essay om Bournonville-traditionens vigtige balletskole
Balletbørnene fra Det Kongelige Teaters Balletskole står på broen i 3. akt af Bournonvilles ballet ’Napoli’ – og ser ned på den koreografi, som de håber på, at de en dag selv vil komme til at danse. Hvis de altså bliver ansat i kompagniet.

Balletbørnene fra Det Kongelige Teaters Balletskole står på broen i 3. akt af Bournonvilles ballet ’Napoli’ – og ser ned på den koreografi, som de håber på, at de en dag selv vil komme til at danse. Hvis de altså bliver ansat i kompagniet.

Henrik Steenberg

Kultur
8. april 2022

Yndlingsbilledet på den danske ballettradition er billedet af balletbørnene oppe på broen i 3. akt af balletten Napoli. Her står børn i alle aldre iført italienske kostumer og klapper i takt til musikken, mens de ser de voksne dansere springe rundt og lave piruetter neden for broen. Børnene lærer sig trinene med øjnene, de beundrer solisterne – og de betragter de ældre karakterdansere, når de nikker anerkendende mod de voksne dansere. For sådan er den danske Bournonville-tradition, når den er bedst: Med yngre dansere, der overtager stafetten fra de ældre i levende tradition i de gamle 1800-tals-balletter af den danske koreograf August Bournonville, der udgør kernen i Den Kongelige Ballets repertoire.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her