Rimbaud ville et nyt liv, ikke bare en ny kunst

»Digteren gør sig seende ved en langvarig, bevidst og total deregulering af alle sanser,« sagde Rimbaud i sit såkaldte seerbrev. Det var i 1871, han var 16 år. Han havde deltaget i kommunardernes revolutionære frihedskamp året før, havde gået til fods hjem til Charleville i Ardennerne og var på vej tilbage til Paris. »Kom nu, kære store sjæl, man har brug for dig, man venter dig,« skrev de nye og meget ældre kommende kammerater i den parisiske boheme. Svære tider var i vente. Rimbaud prøvede at leve op til sine egne krav. Han kastede sig ud i dem. Men hvem var han? »Je est un autre,« sagde han.