Tour de france
Læsetid: 2 min.

For Simone de Beauvoir var moderskabet ikke en livsopgave for kvinden, det gør dem til slavinder

Simone de Beauvoir (1908-1986) bekendte sig til eksistentialismen og analyserede myter og litteratur om kvinder gennem tiderne for at vise, hvordan kvinden er ’Den Anden’
Simone de Beauvoir (1908-1986) bekendte sig til eksistentialismen og analyserede myter og litteratur om kvinder gennem tiderne for at vise, hvordan kvinden er ’Den Anden’

Sofie Holm Larsen

Kultur
13. april 2022

Simone de Beauvoir stammer fra en højborgerlig, katolsk familie og blev efter Første Verdenskrig sendt på en fornem klosterskole. Men allerede som ganske ung begyndte hun at opfatte sit miljø som hyklerisk, blev venstreorienteret og holdt op med at tro på Gud. Teenageren Simone blev lige så overbevist ateist, som hun i barndommen havde været overbevist katolik.

Som blot 21-årig bestod hun en prestigefyldt eksamen i filosofi fra Sorbonne og arbejdede dernæst som gymnasielærer, indtil hun kunne leve af sit forfatterskab. Fra 1929 og indtil Jean-Paul Sartres død i 1980 levede de to i et tæt partnerskab, dog uden at bo sammen eller være gift. Simone de Beauvoir fravalgte også at få børn.

I sit hovedværk, Det andet køn, betegner hun ægteskabet som slaveri, »hvad enten hustruen nyder stor eller ringe agtelse, er hun under alle omstændigheder blevet så dagligdags, at hun ikke mere kan være et erotisk objekt,« mener hun, og manden, der »har begæret en frisk ung pige, må hele sit liv forsørge en bred matrone og en indtørret gammel kone.«

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her