Baggrund
Læsetid: 9 min.

Forfattere og kritikere mødes for at diskutere, hvordan vi kommer kønsbias i kritikerbranchen til livs

Dansk kritik er præget af en kønslig skævvridning. Information har mødt tre kvinder fra branchen, der alle giver deres bud på, hvorfor det stadig hænger sådan sammen – og hvad vi skal gøre ved det
Kamilla Löfström er litteraturanmelder ved Information og oldermand i litteraturkritikernes lav. Her ses hun ved et tidligere litteraturarrangement på Information.

Kamilla Löfström er litteraturanmelder ved Information og oldermand i litteraturkritikernes lav. Her ses hun ved et tidligere litteraturarrangement på Information.

Jakob Dall

Kultur
30. maj 2022

»Jeg vidste godt, at kønsbalancen var skæv, men at den var så skæv, det blev jeg overrasket over.«

Sådan lyder reaktionen fra Kamilla Löfström, der er oldermand hos Litteraturkritikernes Lav, underviser i anmelderi på Københavns Universitet, og anmelder hos Information, på den undersøgelse af dansk litteraturkritik, der viser, at mænd får mere spalteplads, og anmeldes mere positivt end kvinder

»Når man arbejder for Information, kan man godt blive lullet lidt ind i en forestilling om, at tingene går godt, eller komme til at kigge derhen, hvor der sker nogle forandringer, for det gør der. Derfor er det godt at få nogle fakta på bordet.«

Dansk litteraturkritik er præget af en kønslig skævvridning. Nu er det på tide, at vi begynder at arbejde på en konkret løsning på problemet, lyder det fra forskellige sider af branchen. Derfor mødtes Kamilla Löfström i fredags med en gruppe kritikere og forfattere for at sætte arbejdet i gang.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Bjarne Toft Sørensen

I artiklen forekommer en række synspunkter, som nok hos mange litteraturfagligt inkompetente vil have karakter af ”absolutter”, selv om de vel snarere må siges at have hypotetisk karakter, vurderet ud fra såvel en mandlig som en kvindelig videnskabelig synsvinkel.

Det må være væsentligt at få underbygget disse hypoteser på baggrund af grundigere studier af såvel kvalitativ som kvantitativ karakter, og da gerne i en kombination af de to tilgange.

Det er tilgange, der traditionelt forbindes med henholdsvis noget humanistisk og noget samfundsfagligt, men en sådan skelnen mellem humanistiske og samfundsfaglige tilgange til et genstandsfelt er vel i mange sammenhænge forældet, f.eks. når det også i høj grad drejer sig om mediemæssige forhold, der er knyttet op på økonomi og andre samfundsmæssige faktorer.

Derfor er det også positiv, at konklusionerne i den undersøgelse, der i Information refereres til, og som er udført af ph.d.-stipendiat ved Institut for Kultur og Samfund på Aarhus Universitet Ida Marie S. Lassen og professor ved Institut for Kommunikation og Kultur på Aarhus Universitet Mads Rosendahl Thomsen, i høj grad bygger på omfattende kvantitative data.

Det vi vel for alt i verden skal undgå, når det nu også drejer sig om udviklingen i mediemæssige forhold i samfundet, er at det alene forbliver ”en intern” samtale mellem litterater med en humanistisk uddannelse og ikke mindst litterater ansatte på medierne.

Det risikerer dermed alene at forblive en samtale, der bygger på gisninger og holdninger ud fra noget, der har eksemplets karakter, men som med tiden trods alt alligevel uretmæssigt resulterer i noget, der får karakter af absolutte sandheder.

I artiklen nævnes det f.eks., at:
” ---- det historisk set har været mænd, der har haft magten til at beslutte, hvad der definerer litterær og kunstnerisk kvalitet, og det er sket på bekostning af nogle talentfulde kvinder”.

Det er der uden tvivl noget rigtigt i, men hvordan og hvorfor og i hvilket omgang, og hvordan ændrer vi på en sådan udvikling?

” »Han nævner simpelthen ingen kvindelige forbilleder ----. Hvis man har så ensidigt et blik på kvalitet, så snyder man godt nok sig selv for megen god litteratur.”

Der påpeges her en relevant problemstilling, og der rejses det centrale spørgsmål om kvalitet og kriterier for kvalitet. Hvad er litterær kvalitet, og er der tale om særlige mandlige og kvindelige tilgange til litteratur, der resulterer i forskellige opfattelser af, hvad litterære kvalitet er? Det er selvfølgelig noget, der skal undersøges nærmere, gerne ud fra såvel kvantitative som kvalitative studier.

”---- når det overvejende er kvinder, der bliver uddannet på litteraturstudierne, så bør man kunne finde kvalificerede anmeldere blandt dem. Det handler ikke om faglighed, det handler om en blindhed”.

Det er uden tvivl rigtigt, men kunne der være andre og lige så væsentlige årsager til, at man på f.eks. dagbladene vælger at ansætte mænd frem for kvinder som anmeldere? Det må vel undersøges nærmere?

Anmeldelser har f.eks. ikke kun noget med litterær faglighed at gøre, men også med det (populistisk?) at kunne tilpasse sin anmeldelse til bestemte krav fra avisens og redaktørens side, som disse mener passer til markedet.

Desuden kræver et sådant job en vis robusthed i forhold til at få sine holdninger eksponeret og at kunne blive udsat for konsekvenserne af at have præsenteret sine holdninger.

”Så vi skal finde de kvinder, der er blevet skrevet ud af historien, for de har været der, selv om de måske ikke har fået lov til at skrive dagbladsanmeldelser”.

Det er jeg enig i. Jeg ved, at der efter en del debat om køn og litterær kvalitet i slutningen af 1970erne var en del kvindelige forfattere fra slutningen af det 19. århundrede, der blev ”skrevet ind” i litteraturhistorien, fordi nogen mente, at de uretmæssigt var blevet udeladt.

Efterfølgende er nogle af dem så blevet ”skrevet ud” igen, fordi andre mente, at de alene var blevet ”skrevet ind”, fordi de var kvinder.

Det må være væsentligt at finde kvinder frem fra historien om litteraturen og give dem den plads i vores samtids litteraturhistoriske fremstillinger, som de har fortjent ud fra litterære kvalitetsovervejelser, der er væsentlige i vores tid.

Nike Forsander Lorentsen

Bravo, Kamilla Löfström, hun har fatt i den rigtige ende. Men jeg synes det er lidt sjovt at hun selv kalder sig 'oldermand', når hun kritiserer at mænd får mere spalteplads end kvinder i litteraturkritiken.

fin egenfeldt

I den ret så omfattende debat om køn tænker jeg ofte på en sætning fra Thomas ev.: "-----og når i anser det mandlige og det kvindelige for at være et så at det mandlige ikke skal være mandligt og det kvindelige ikke kvindeligt, når i anser et øje for et øje og en hånd for en hånd og en fod for en fod , et billede for et billede så går i ind i riget" . ;Min oversættelse kunne være: intet kvindeligt er ikke også mandligt og intet mandligt ikke også kvindeligt. Magt er som afmagt.

Hvor vil det være dejligt hvis denne debat kan foregå i den KONTEKST den optræder i. Dette handler jo, som så meget andet, jo ikke kun om mænd og kvinder. Det handler i sær om magt: Magt til at anmelde andre og salg af deres bøger , magt til at ansætte anmeldere og magt til at markedsføre sit eget medie, gennem bogtillæg/kulturstof etc. Kunne vi løfte blikket også op på de personer og strukturer? Tak

Bjarne Toft Sørensen

I den artikel, der tidligt i ovenstående artikel henvises til, står følgende:

"Undersøgelsen viser, at to ud af tre avisanmeldelser er skrevet af mænd. Samtidig er to ud af tre af de anmeldte bøger skrevet af mandlige forfattere".

"https://www.information.dk/kultur/2022/05/ny-undersoegelse-litteraturkri...

I en artikel i Politiken fremstilles det i stedet på følgende måde:

"I en mail til Politiken skriver ph.d.-studerende Ida Marie Lassen og professor Mads Rosendahl Thomsen:

»At 2/3 af anmeldte bøger er skrevet af mænd, er ikke korrekt. Dette tal ligger på 60 pct. – dvs. 6 procentpoint lavere end de angivne 2/3. Det vil derfor være korrekt at skrive, at 3 ud af 5 anmeldelser er skrevet af mænd«.

Gad vide, hvordan en sådan fejl kan opstå i fremstillingen i Informations artikel. Tendensen er der stadig, men statistisk set er formuleringen i Information en væsentlig fejl.

Desuden gøres der i artiklen i Politiken opmærksom på følgende væsentlige og interessante forhold:

"Men der er flere tal tilgængelige, nemlig tal, der giver en status for fire landsdækkende aviser – både i tiårigt perspektiv og for 2021.

Og de tal giver nye nuancer til debatten om sexisme i litteraturkritikken. For her viser det sig, at de fire store aviser i 2021 anmeldte cirka lige mange bøger skrevet af kvindelige og mandlige forfattere.

På Information var fordelingen, hvis man runder op til hele procenter, netop 50-50, på Politiken 52-48, på Jyllands-Posten 53-47 i de kvindelige forfatteres favør, og på Berlingske 45-55 i de mandlige forfatteres favør".

https://politiken.dk/kultur/boger/art8785270/Professor-bag-stor-unders%C...

Peter Jensen

Kvinder bliver i højere grad end mænd nomineret til de danske litteraturpriser. Som et nærliggende eksempel kan man nævne Montanas Litteraturpris, som nærværende avis er medansvarlig for. Her er der nomineret 7 kvinder og 2 mænd. En fordeling som Information lader til at være begejstret for. I hvert fald omtaler Peter Nielsen i avisen det som "den vildeste kønsfordeling". Her ser man ikke at der er nogen grund til problematisering. Tværtimod tager man det vel bare som en ubetinget positiv udvikling, og ser det som en selvfølge, at det især er kvinderne der rykker på litteraturfronten.

Så når litterater, i deres funktion som bedømmere af litteraturens kvaliteter, i én rolle gennemgående vurderer kvinder bedst, er det bare sådan det skal være, og har intet at gøre med, at de kunne være forudindtagede. Men hvis de i en anden rolle gennemgående vurderer mænd bedst er det helt omvendt, her må det nødvendigvis være diskrimination.

Hvis litteraturens vogtere skal se deres kønsfordomme i øjnene, er man kun halvt i gang med denne proces. Hvad nytter et opgør med kønsbias, hvis man allerede på forhånd antager, at kun det ene køn kan rammes heraf?

Irene Clausens

Super spændende artikel og debat. Men hvor ærgerligt at kvinder kaldes forMÆND og olderMÆND!
Ryd op i mandesproget, Information!