Interview
Læsetid: 14 min.

»Hvis man skal gå i krig, skal det være for at kæmpe for retten til at slumre i sin lænestol«

I Rasmus Nikolajsens nye bog er hans farfar, nok Danmarks mest kendte modstandsmand, skrevet helt ud af historien. I stedet spiller farmoren, der var nødt til at flygte og efterlade sin søn til Gestapo, hovedrollen. Det er et familiedrama, der trækker spor helt op i vores tid

Farmorens flugt er en voldsom og dramatisk historie, der har præget familiens liv i generationer, og det er motivet med at forlade og blive forladt, der løber som en rød tråd gennem familiens liv og gennem Rasmus Nikolajsens nye bog.

Anders Rye Skjoldjensen

Kultur
12. maj 2022
LYT ARTIKLEN
Vil du lytte til artiklen?
Prøv Information gratis i en måned og få fuld digital adgang
Kan du lide at lytte? Find vores seneste lydartikler her

Det er en dramatisk scene, Rasmus Nikolajsens nye bog Måske sjælen åbner på. En gravid kvinde med to små børn og en stuepige. Kvinden og hendes mand er involveret i modstandskampen. Hun døser i lænestolen, mærker det nye spirende liv og funderer over en linje i et digt af Bodil Bech, de praktiske opgaver med små børn, og hvad det er for en fremtid, der venter hendes børn.

Da banker Gestapo på døren, og kvinden må over hals og hoved flygte ud af lejligheden via køkkendøren, og det lykkes hende mirakuløst at undslippe via en nabolejlighed. Senere bliver hun skjult om bord på et kulskib og bragt til Sverige i sikkerhed. Men hun får ikke alle med ud. Hun har datteren i hånden, da hun flygter, men sønnen på knap et år er hun nødt til at efterlade i lejligheden sammen med stuepigen og de indtrængende gestapofolk.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her