Opera om aktiv dødshjælp
Læsetid: 14 min.

Komponist Louise Alenius vil fastholde vores blik på den lidende krop i opera om aktiv dødshjælp

Hvorfor er der ikke nogen steder at gå hen, når man trænger til at dø? Det undrer den danske komponist Louise Alenius, der har skrevet en opera om aktiv dødshjælp ud fra lægen Svend Lings’ omstridte manual, som har premiere på Det Kongelige Teater den 15. maj. Information har mødt kunstneren, som et medlem af Etisk Råd anklager for at være med til at forherlige kriminalitet

Magnus Hove Johansson

Kultur
6. maj 2022

Der står en Lunge og et Hjerte på scenen. 

I den smukke, højloftede prøvesal i Operaen, der ligger midt i Københavns Havn, er to operasangere blevet forvandlet til organer.

Komponisten Louise Alenius har skrevet en helt ny opera, hvor alting foregår i en krop. Nu er hun midt i at indstudere musikken sammen med dirigenten og sangerne. Hendes musik kræver, at Hjertet, der synges af bassangeren Petri Lindroos, bevæger sig »helt ned i det laveste register og rumler«. Sangeren skal presse sin fysik ud i ekstremerne. Han skal »skrabe bunden« af stemmen.

For først når instrumentet presses til det yderste – så kan musikken for alvor »gribe fat om hjertet på lytteren«, som Louise Alenius, der er født i Charlottenlund i 1978, siger.

Hendes opera Manualen handler om en krop, der dør ved aktiv dødshjælp. Og det er ikke noget let valg. Det svære valg, der er døden over livet, selv om lidelserne er enorme, omdrejningspunktet for handlingen.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Krister Meyersahm

Det er let at forstå, at mennesker vil undgå lidelse og smerte og det er selvklart, at man skal lindre plagerne ved smertefuld sygdom, også selv om smertelindringen fremskynder døden. Det er sådan tingenes tilstand er i dag - smertelindring tillader vi men hensigten må ikke være, at afslutte et liv.

Vil man aktivt afslutte sit eget liv men behøver hjælp hertil, så rejser det nogle spørgsmål. Den enkelte må gøre op med sig selv, om man overhovedet kan lægge den byrde på et andet menneske, at afslutte ens liv. Man må have det i tankerne, at handlingen ikke kan kategoriseres som hjælp til selvmord, for selvmordet udfører man jo netop selv uden hjælp fra andre.

Med handlingen, aktiv dødshjælp, er der tale om at udføre en handling, som alle civiliserede samfund kategoriserer som den mest afskyelige - henrettelsen, aflivningen.

Kan man overhovedet gøre aktiv dødshjælp legal og straffri når den handling vi taler om i alle andre tilfælde straffes hårdt fordi vi finder den afskyelig og utilgivelig? Man kan have alle mulige begrundelser for at gå ind for aktiv dødshjælp men selve handlingen, afslutning af en andens liv, er og bliver aflivning. Uanset om man handler ud fra barmhjertighed eller juridisk legalitet.

Kan man eventuelt stille juridisk legalitet til rådighed for handlingen? Ja, men ikke uden at tilintetgøre almindeligt anerkendte begreber. For har vi bestemt, ikke at tillade mord og henrettelser, kan vi som følge heraf, heller ikke tillade handlingen aktiv dødshjælp.

Lovgiver kan naturligvis ændre en bestående retstilstand og bestemme om, at indrømme straffrihed for medvirken til handlingen men etisk straffrihed, kan ingen bevilge.