Interview
Læsetid: 16 min.

Mircea Cărtărescu: »Jeg troede aldrig, jeg skulle se andet end Rumæniens grænser«

Mircea Cărtărescu er en af den europæiske litteraturs væsentlige stemmer, og i maj udkommer hans hovedværk ’Solenoide’ på dansk. Information har mødt forfatteren til en samtale om dæmoner i Bukarest, kunstnerisk integritet og dagbøger, der føles som hud

I ’Solenoide’ har Mircea Cărtărescu forsøgt at skabe et billede af en idealitisk forfatter, der ikke går på kompromis med sine værker – ligesom hans litterære idol, Franz Kafka.

Magnus Hove Johansson

Kultur
20. maj 2022

BUKAREST, RUMÆNIEN. Da Mircea Cărtărescu var ung, var han overbevist om, at Bukarest var den smukkeste by i verden.

Han voksede op i periferien af byen, i et betonbyggeri fuld af kakerlakker, sære lugte og sure mennesker, der tilhørte den forarmede arbejderklasse i 1950’ernes Bukarest.

Så da han som ung litteraturstuderende flyttede til den indre by med dens brede boulevarder og stukfacader, var det en mindre revolution.

»Det føltes som at komme til The New York City,« siger han med dyb oprigtighed i stemmen. Vi sidder i stuen i hans villa i Pipera, en lille forstad i den nordlige udkant af det Bukarest, han i hele sit liv har kaldt sit hjem.

Man skal formentlig have været rumæner under Ceaușescus styre for at forstå, hvordan den store by med de forfaldne huse og slidte facader kunne minde om den vestlige metropol.

Men barndommens triste betonklodser var det eneste, den unge Mircea Cărtărescu havde at sammenligne det indre Bukarest med. Han er født under diktaturet, i 1956, og fik først et pas efter den rumænske revolution i 1989. Da var han 33 år gammel.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her