Oldemors frikadeller på et leje af en pure af rodfrugter – eller kødboller på en klat kartoffelmos? Det er den samme ret, men smag på præsentationen: Hvad vil du helst spise?
Madhistoriker og museumsinspektør på Det Grønne Museum, Bettina Buhl er ikke i tvivl: Måden, vi taler om mad på, påvirker både vores nydelse og vores madvaner.
»Jo mere storytelling, man overhovedet kan bidrage med i forhold til at præsentere en ret, des bedre. Jeg er også kogebogsforfatter, så jeg lever af at finde ord, som er med til at give smag. Kalder man det for eksempel for fødevarer eller råvarer? Kost eller mad? Kulør eller brunt farvestof?« siger hun.