Ruben Östlund: »Man kan ikke gå for langt med opkast«

I sin nye film, ’Triangle of Sadness’, der lørdag aften blev årets guldpalmemodtager i Cannes, hudfletter svenske Ruben Östlund klassesamfund og skønhed som valuta. Filmen ’ser på, hvordan vores opførsel forandrer sig alt efter den position, vi har i en social og økonomisk struktur’, siger han

Christian Monggaard

Følg skribent

Ruben Östlund (knælende) mellem sine skuespillere under optagelserne til yacht-delen i ’Triangle of Sadness’. Det er Vicki Berlin til venstre og Zlatko Buric bagerst i den hvide skjorte.

Tobias Henriksson

Kultur

23. maj 2022

CANNES – Gensynsglæden er stor, da Zlatko Buric ankommer til det lille, interimistiske pressemøde for den nordiske presse på en græsplæne midt i Cannes. Han krammer og kindkysser entusiastisk med de andre skuespillere fra Triangle of Sadness, ikke mindst sin landskvinde Vicki Berlin, der allerede sidder ved bordet, og med filmens instruktør, svenske Ruben Östlund.

Det er dagen før dagen, hvor Triangle of Sadness har verdenspremiere på den sydfranske filmfestival, og alle er forståeligt nok spændte på at skulle gå ad den røde løber, og på hvordan premierepublikummet og pressen vil tage imod filmen.

»Det er interessant at bruge Cannes som målet, fordi alle beslutninger, man tager, handler om at få den til at tage sig så godt ud som muligt i Lumière-biografen,« siger Östlund.

»Man er selvfølgelig supernervøs for ikke at komme med i konkurrencen, og når man så kommer det, er det en stor lettelse. Vi ser virkelig frem til at vise filmen hernede. Der er nogle scener i filmen, som jeg er meget spændt på at se publikum reagere på.«