Fremtidens mad
Læsetid: 11 min.

Smag er en fintfølende dyrisk impuls, vi bruger til at overleve med

Smag kan ikke adskilles fra to af vores grundvilkår: overlevelse og tilknytning. Derfor har trangen til at opsøge smagsoplevelser vist sig at have en helt særlig historisk betydning, og den er vi først lige ved at opdage
Smag kan ikke adskilles fra to af vores grundvilkår: overlevelse og tilknytning. Derfor har trangen til at opsøge smagsoplevelser vist sig at have en helt særlig historisk betydning, og den er vi først lige ved at opdage

Sofie Holm Larsen

Kultur
14. maj 2022

Det var en mandag morgen, og jeg besøgte Katrine Klinken i hendes honningbutik på Nørrebro i København. Hun er kok og har blandt meget andet bedrevet et imponerende kogebogsforfatterskab. Baglokalet er lyselilla og minder om honningurtens blomster, og her skulle vi tale om smag, som man måske skulle tro, de fleste ville kunne lide, men det er ikke ualmindeligt, at kunderne i Klinkens butik udbryder:

»Jeg kan ikke lide honning.«

Sådan partout.

»Det er, som om vi ikke er i stand til at forestille os, hvordan noget smager uden at have smagt det,« fortæller hun.

Jeg kan vældig godt lide honning og skulle hverken omvendes eller overbevises, men alligevel havde jeg glemt, hvor mange smagsoplevelser honning byder på.

Jeg smagte og grinede af forundring, når en uventet smag opstod. Jeg sagde lakrids, men det var bipollen. Jeg sagde fermenteret, men det var bivoksen. Vi smagte os gennem mosebølle, lyng og mælkebøtte, forår og sensommer, særlige årgange, og de pressede og de slyngede. Om aftenen dampede jeg gulerødder, dryssede lidt tørret bipollen fra Hillerød og hældte lidt lynghonning fra klitheden i Thy over dem.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her