Fremtidens mad
Læsetid: 12 min.

Søren Gericke: »Hvis man ikke er inde i naturens univers, kan man ikke lave mad«

Kokken Søren Gericke har altid været forud for sin tid: Da han før alle andre insisterede på bæredygtige produkter fra lokale producenter – og da han for 40 år siden udsendte sit manifest ’Det genskabte køkken’ med et bud på, hvordan vi forbinder maden på tallerkenen med et liv, vi gerne vil leve. Et eventyr, en rockkoncert, en hyldest til producenterne, kalder han det i dag
Foden af en rabarber eller et kasseret kålblad til at pakke kyllingen ind med. Jeg brugte alt det, ingen andre brugte, fortæller Søren Gericke. For som han skrev i sit manifest: Når retten er færdig, skal køkkenet være ryddet.

Foden af en rabarber eller et kasseret kålblad til at pakke kyllingen ind med. Jeg brugte alt det, ingen andre brugte, fortæller Søren Gericke. For som han skrev i sit manifest: Når retten er færdig, skal køkkenet være ryddet.

Anders Rye Skjoldjensen

Kultur
14. maj 2022

Det var en anden tid. Rejecocktailen, stjerneskuddet og cafeteriet holdt stadig fanen højt. Burgeren var så småt ved at hale ind på grillkyllingen – og mange af 70’ernes progressive miljøer var så småt ved at bevæge sig fra protestmarcher, universiteter og aktivistgrupper til de mere behagelige cafeer, der var ved at skyde frem i de større byer.

Hvad der blev puttet i munden, blev der ikke tænkt stort over. Ingen kendte til økologi, Ø-mærket var ikke opfundet, klimaet var uforanderligt, og en gryderet kunne altid peppes op med lidt bacon og et skvæt fløde.

Året var 1982, og netop det år udsendte den dengang opstigende stjernekok Søren Gericke sit manifest, Det genskabte køkken – teksten var lavet i samarbejde med Informations mangeårige kulturmedarbejder Allan de Waal og hele hæftet illustreret med litografier af Per Kirkeby.

Jeg har opsøgt Søren Gericke i hans hjem i Rødovre for at tale med ham om det nu 40 år gamle manifest, som mange af eftertidens stjernekokke, modestrømninger og gastronomiske nytænkninger på en ene eller anden måde står i gæld til eller er blevet inspireret af.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Steen Ole Rasmussen

Klimaet var uforanderligt, står der i Karen Sybergs tekst!

Det er beskæmmende, at vore journalister er så fuldstændigt uden historisk viden.

For dem, der var bare en lille smule informeret i tiden, var spørgsmålet om afbrænding af fossil energi og global opvarmning videnskabeligt funderet basal viden.

I 1980, hvor jeg tog kørekort, valgte jeg bevidst ikke at tage kørekort til bil, fordi bilerne har et langt større energiforbrug, end en mellemstor eller lille MC. Jeg tog derfor kun kørekort til MC og MC med sidevogn.

Jeg var bekendt med begreberne grænser for økonomisk vækst, havde læst Oprør fra midten, der blev min filosofiske vækkelse.

Det, som den lille faktuelle misinformation afslører, handler noget om, hvordan medierne fortsat orienterer sig helt ud fra deres egen konstruktion af en verden.

I aftes var der en udsendelse med Lotte Folke Korsholm på Deadline, der handlede om den måde, som fænomenet Spies har fungeret på med hensyn til hans forhold til unge kvinder, morgenbolledamer. I slutningen af udsendelsen blev der bragt en oplæsning af et digt, som ikke bestod i andet end en rytmisk oplæsning af præcise citater af en højtstående ansvarlig medarbejder for arbejdsmiljøet på TV2 og håndteringen af den gennem sexistiske kultur, som har hersket på kvægtorvet fra tidernes morgen. Oplæsningen afslørede på vidunderlig vis hvor latterligt ude af kontakt en mediemedarbejder kan være med sig selv. Digtet ikke bare afslørede en form for bias, men netop en manifest institutionel og hjælpeløs form for performativ selvbekræftelse af et perspektiv, der ikke indeholder evnen til at se eller reflektere over netop sig selv!

Når man som jeg har orienteret sig bevidst distanceret i forhold til det selvbekræftende univers, som de professionelle italesættere af en og samme herskende politisk og økonomisk orden er det inkarnerede udtryk for, og man læser en i grunden ganske uskyldig mainstreamtekst som Karen Sybergs, så må man gå i detaljen, for at påpege det faktuelt forkerte.

Den store fejl, dvs., det store problem er så desværre af en ganske anden karakter. Det handler ikke om detaljen, men om det billede, som lægges ned over fortiden via det perspektiv, som er nutidens, de professionelles præstation, performance.

Når jeg tænker på den mangfoldighed af konfrontationer jeg havde mentalt med mine medmennesker omkring de her spørgsmål, der handler om miljø, klima, muligheden og ikke mindst den manglende mulighed for fortsat øget økonomisk vækst, netop omkring det tidpunkt, hvor Gericke formulerede sit manifest, så kan jeg kun sige, at hold da op hvor er der tale om nutidens fortid, og ikke andet.

Nutiden orienterer sig hele tiden som om, at tiden har bevæget sig, som om at forudsætningerne for at forstå og ændre udviklingen mod det forpligtende er forbedrede. Det er i høj grad udtryk for selvbedrag. Det falder inden for den bekvemme form for selvbedrag, som tilhører den form for performance, der kalder sig faktakonsistent.

Hvis ikke hele min voksne livsbane havde stået i eksplicit kontrast til den selvnegerende udvikling, der fortsat dyrkes over alt i mediebilledet, ville jeg være i stand til at falde i et med nutidens billede på fortidens samtidige fokus på de problemer, som Gericke har levet med bevidstheden om siden. Men det er jeg ikke. Datidens samtid var langt mere differentieret og langt længere fremme i de lag, der havde fokus på problemerne, end medierne af i dag og den gang nogen sinde har været.

Medierne er fortsat slaver af den falske økonomiske nødvendighed, der får Lindner, Tysklands finansminister til lakonisk at erklære, at Tyskland ikke har råd til at lukke for den russiske gas. Meddelelsen, der afslører, Putin har den totale magt over hele EU, nævnes kun i den spanske avis, Elmundo.es. Igen, en detalje, der siger alt om den herskende orden.

Af hensyn til den økonomiske vækst kan Tyskland altså ikke kaste den økonomiske a-bombe under Ruslands økonomi!

Tyskland er med sine ca. 90 millioner borgere verdens 4. største økonomi, og når landet prioriterer fortsat økonomisk vækst baseret på afbrænding af fossil energi frem for at ramme Rusland effektivt, så siger det sort på hvidt, hvad ingen skribent ved noget professionelt demokratistøttet medie kan skrive, nemlig: KLIMA OG MILJØ ER FUNDAMENTALT SET ALT FOR ABSTRAKT ET FÆNOMEN FOR DEN HERSKENDE ORDEN OG DEN VIL ALDRIG KUNNE ÆNDRE SIG SELV AF HENSYN TIL SÅDANNE SPØRGSMÅL.

Træerne står så tæt i skoven, så samtiden er ude af stand til at se den for træer!

Hvis man vil have fat i den pæl, som går gennem øjet, og som blokerer for udsynet, så følg op på denne søgning: https://www.google.com/search?q=gr%C3%A6nser+for+%C3%B8konomisk+v%C3%A6k...

Finn Jakobsen

Som Steen O anfører, er det helt ude i hampen at påstå, at miljøproblemer og økologi var nyt i 1982, som artiklens forfatter insinuerer.
Hvor uvidende kan man have lov til at være, når man skriver i en lødig avis?

Jon Jørgensen

Kære begge ovenfor. Jeg har redigeret temaet. Klimaet beskrevet som uforanderligt refererer ikke til miljø- og vækstdebatten, men - som resten af sætningen - til, hvilke dagsordener, der fyldte i debatten om mad, om debat over hovedet. Venligst Jon, der er gammel nok til at kunne huske både første bølge af brune ris med tamari og gomasio, Vietnamkrigen og Margrethes bryllup :)

Steen Ole Rasmussen

Der blev jeg vidst lige sat lidt af!

Mit lange indspark tog kun afsæt i læsningen af en sætning, som jeg af vane, kald det dovenskab, kun spotter en gang, for så at fare frem ud fra den antagelse, at den har sat sig rigtigt på lystavlen. På lystavlen stod der, at klimaet var uforanderligt, og ikke debatklimaet.

Mit indspark hænger nu og flandrer i det fri, man kan også sige, at det forsvundne/slettede udgangspunkt, kom til at tjene som påskud for at referere til Lotte Folkes udsendelse m.m. Hendes udsendelse står ganske fint alene.

Min henvisning til den mest afslørende nyhed, som jeg har set i dag, kunne også have stået helt alene.

Nu hev jeg det ind i en tråd, hvor udgangspunktet for hele baduljen er fjernet posthumt.

Det er en underlig måde, at blive sat af på.