Tøj og klima
Læsetid: 16 min.

»Strik alt, hvad I kan! Gå amok med det! Få den materialeviden tilbage i hænderne!«

Vores tøj er blevet fremmed for os. I omkring 30.000 år har vi vævet og lappet og syet og stoppet sokker, men i dag kan vi nærmest ikke kende forskel på hør og bomuld. Tøj og mode er op gennem historien blevet underkendt som noget overfladisk kvindehalløj, men hvis vi skal have en bæredygtig tekstilproduktion, skal der brydes med den fortælling. Og forandringen er måske på vej – den er strikket og fuld af huller

Designer Stine Victoria Hyun lærte at strikke af sin farmor. Nu strikker hun kjoler og andet tøj af genbrugsgarn.

Magnus Hove Johansson

Kultur
20. maj 2022
LYT ARTIKLEN
Vil du lytte til artiklen?
Prøv Information gratis i en måned og få fuld digital adgang
Kan du lide at lytte? Find vores seneste lydartikler her

På en stille juledag sidste år vinkede min bedstemor mig hen til sig og sagde: »Hent skjorten.« Skjorten er en silkeskjorte i blå og lyserød, som jeg har købt i en genbrugsbutik i London. Den er smuk. Silken changerer som olie, og rundt omkring på stoffet er der vævet store mælkebøttelignende blomster. Desværre havde den fået en lang flænge i det ene ærme, så min bedstemor tilbød at reparere det. Jeg hentede skjorten, og hun fandt en silkesnor frem.

»Det er din oldemors tråd,« fortalte hun. Og langsomt syede min bedstemors 88 år gamle hænder hendes mors tråd ind i sit barnebarns tøj.

Det fik mig til at tænke på flere ting. For det første hvordan en hel del viden sandsynligvis vil forsvinde med mine bedsteforældres generation. Mine forældre har aldrig lært mig at lappe en skjorte, stoppe en sok eller sy et par bukser ind. Mister vi evnen til at passe på vores tøj, når vi mister vores bedsteforældre? Måske. Men det fik mig også til at tænke på, hvor mange af mine venner der er begyndt at hækle og strikke, og at jeg selv har købt en væv. Hvorfor er noget så gammeldags som tekstilhåndværk vendt tilbage?

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Torben Skov

"overfladisk kvindehalløj"... Der findes næppe nogen vigtigere kunst, end at kunne lave tøj.

Så tak for denne yderst vigtige artikel, Sara Mering. Du er endnu en gang spot on!

Kirsten Dyhrberg Grønne og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Kirsten Dyhrberg Grønne

Spændende og inspirerende artikel. Hvor mange unge kan lægge bukser op eller lappe en trøje. En ting, der måske berøres i næste artikel er tøj, der arves og den kulturværdi, som det har. Min mors silkekjole, som hun selv har syet. Tøj min svigermor har strikket til vores børn og som nu går i arv til børnebørn.
Jeg glæder mig til at læse næste artikel.