Geoff Dyer er svær at få greb om. Samme dag, vi mødes på kunstmuseet Louisiana i Humlebæk, udkommer The Last Days of Roger Federer i hans hjemland, England, og essaysamlingen – »en mesterlig, smuk og modstræbende bevægende bog« ifølge Los Angeles Times – er en passende indgang til Dyers prisbelønnede forfatterskab. Det medgiver han selv, da vi har sat os i formiddagssolen på terrassen med hver en kop kaffe.
»Det er ikke en bog om tennis, hvilket har været vigtigt for mig, at forsiden klart signalerer,« siger Dyer med reference til undertitlen, And other endings – og andre slutninger. »Jeg har altid nydt at se Roger spille tennis, og jeg kan godt lide, når den mest æstetiske og smukke måde at konkurrere på, også er den mest effektive. Men som andre tennisfans er jeg blevet endnu mere betaget af Roger mod slutningen af hans karriere. Her er han blevet et mønstereksempel på det, vi kalder den smukke taber.«
