Christina Hagen: Der er længe foregået noget dæmonisk mellem mænd og kvinder, selv i det private

2017:

Det er på Roskildefestival, Jimmy møder en slank pige fra Asien, går ind i hendes telt og knepper hende i munden. Forinden har hun afmonteret sine kunstige arme med to svup. Det viser sig kun at gøre det frækkere. På den måde kan han tage hårdt fat om torsoen, trykke ansigtet ind over pikken, som var hun en levende Flesh light, kødlygten, det populære onaniaggregat, der klistres på badeværelsesvæggen, og så kan manden stikke pikken ind, til sæden flyder og forsvinder ud i kloakken mellem lort og pis og bræk. Jimmy er gift og har børn. Men nu er de på festival og skal hygge sig og glemme alt det kedelige derhjemme. De andre drenge vapper rundt med jysk dialekt og spiser hotdogs og bæller bajere på sammenklappelige stole. De får stiv pik af Jimmys fortælling om den dejligt slanke pige uden arme. Hvor let det er at manøvrere med hende. Slænget af advokater, læger, politibetjente, ligger i deres telte og kigger på noget på mobilen i smug. En går til bekendelse. Han indrømmer, at han ser handicapporno efter Jimmys historie. De andre ånder lettet op. En teori dannes. Ser man handicapporno i en uge og holder derefter op, så kommer man igennem det. Ser man det længere, har man fået en fetich.

1990:

Min mors veninde Bente er gift med en alkoholiseret mand, der altid har travlt på sit arbejde. I attachémappenn ligger der øl, som han drikker, når ingen ser det, og når han er fuld nok, får han en dælens lyst til at gå i seng med andre damer end Bente. Det er svært for ham at styre. Det er den ene dame efter den anden. Det er pirrende med det nye kød, som bliver erstattet af nyere kød. På et tidspunkt får Bente nok, og så bliver de skilt, og så får Peter lyst til noget andet. Han får lyst til det gamle kød, som jo nu er nyt. Faktisk kan han slet ikke få udløsning, hvis benene ikke tilhører Bente. Og Bente har ikke mange penge, og hun har to børn, og derfor laver de en aftale om, at et samleje koster to tusind kroner, og på den måde får hun penge til både vaskemaskine og tørretumbler og køkkenmaskiner, som hun alt for sjældent bruger.

1999:

Jeg er nitten år og har printet rød- og hvidternede boligopslag ud på min laserjet. Der er et foto af mig på opslaget og en sjov tekst. Jeg tager til København med toget og klistrer annoncerne op på lygtepæle i Indre By. Da jeg kommer hjem, ringer en yngre mand til mig. Han har en spinkel stemme og lyder hektisk, som om, han er ude at løbe. Manden siger, at han har en god lejlighed på Østerbro med smukt lysindfald, og at jeg kan bo der ganske gratis. Han er alligevel næsten aldrig hjemme. Jeg synes da, det er underligt, at jeg sådan kan bo gratis, når den almindelige pris på Østerbro er omkring 4.000 kroner for et værelse. Det eneste, han kræver, er sådan set, at vi kan hygge os, når han så er der. Han har haft den ordning med piger før. Du mener gå i seng sammen, spørger jeg forsigtigt. Jeg har jo været jomfru, indtil jeg var atten år. Jeg lejer i stedet et værelse i samme område hos en svensker, der går på VUC, men aldrig er der. Hans far har købt lejligheden, og min husleje dækker hans omkostninger. Han ligger for det meste i sin seng, dog rejser han sig indimellem for at tage en sodavand i det minikøleskab, han har stjålet på et hotel. Han er utrolig venlig og griner meget og er lys i huden og også lidt uhyggelig. Ofte, når jeg kommer hjem fra universitetet, er det, som om nogen har ligget i min seng. En dag sidder han ved min computer og kigger på billeder. Jeg har ikke andet sted at bo, så jeg bliver bare boende, indtil jeg får en kæreste, og udlejeren begynder at få dårlige dage og peger på såkaldte bollehænder over min seng, mens han hamrer hænderne ind i væggen.

2022:

Jeg taler med min kæreste om at tage til Istanbul. Sådan en smuk by. Vi kunne drikke varm salep eller se sultanens palads. Sultanahmet, siger vi i kor og finder ud af, at vi begge, før vi mødte hinanden, har siddet i sultanens have. Forestillet os, hvordan det har været at bo så ekstravagant og have så mange ædelstene til rådighed for ikke at tale om det vigtigste: haremmet af smukke kvinder i alle størrelser og aldre. Vil du også gerne have et harem, spørger jeg min kæreste. Yes, siger han. Nå, siger jeg, det vidste jeg da ikke. Ask around, siger han køligt. It’s something all men want. Trust me. Jeg kommer til at tænke på en kæreste, jeg havde for en del år siden. En dag sagde jeg det bare til ham: »Når vi har sex, så føles det, som om du onanerer i en pose. Og at posen er mig.« Han forstod ikke, hvad jeg mente og fortsatte. Han havde gjort sådan hele sit liv.

2003:

Jeg bor på kollegie med en smart, veltrænet fyr. Han har et solbrændt ansigt og ender til festerne som regel i et hjørne med en smuk pige. En dag står vi i køkkenet. Han fortæller, at han har kneppet en grim pige. At han faktisk foretrækker netop dette, fordi grimme piger er så taknemmelige.

2015:

Højskolelæreren på den højskole, hvor jeg underviser i nogle dage, siger efter et par øl: Fortæller man en hvilken som helst mand, at han kan kneppe en hvilken som helst kvinde, og at hun forsvinder med et fingerknips i dét sekund, han får udløsning, så vil alle kvinder »tykke, gamle, grimme« blive kneppet af alle mænd på jorden. Er det ikke rigtigt? Er det ikke rigtigt, spørger han. Den anden mand til stede tænker lidt. Så nikker han og understreger, at det kun er, hvis det med fingerknipset virkelig gælder.

2020:

En kæreste siger, at han vil tænde på at stikke en glasflaske op i røven på mig. Han har set det i en tv-udsendelse, at en misbruger og prostitueret måtte på hospitalet, fordi en glasflaske sad i hendes endetarm. Jeg vil jo så nødigt have en stomi. Hvis glasset splintres, går tarmen vel i stykker.

1994:

I syvende klasse får vi udleveret en bog, der hedder Voldtaget. Forsiden er sort-hvid, og det er meningen, bogen skal behandle et emne, som lærerne ikke rigtig tør berøre. For hvad skal man sige. Jeg læser bogen på én dag. Særlige linjer læser jeg mange gange. Sætninger som »han tømte sig i hende«, »hendes strømpebukser var revet i stykker, og sæden dryppede«. Stærke ord gemt som små bolsjer i en lomme. Der er noget pirrende ubehageligt ved sex. Der opstår noget ubehageligt mellem manden og kvinden. De er ikke kun elskende. De er måske slet ikke elskende.

2022:

For nogle måneder siden fik Kim Leine fingrene i maskinen i Weekendavisen. Jeg så overskriften på interviewet og tænkte: »Modigt.« Jeg ved jo godt, at en del mænd fantaserer om at voldtage. Der foregår noget dæmonisk mellem mænd og sex, som jeg som kvinde ikke forstår. Da jeg var 11 år, og mine skolekammerater gik til halbal, lå jeg på et persisk tæppe derhjemme og så Tom og Jerry. Jeg har skrevet om voldelig sex, pikke, perversiteter og sperm, fordi jeg aldrig har forstået, hvad det er, der er så interessant ved det. Det er overalt. På nettet. I aviserne. I damebladene. Ting og sager, der kan stikkes op. Olier og ’legetøj’. Særlige dragter og fjer og ringe af metal. I mit eget liv har stillingerne, tingene, påfundene langt hen ad vejen været rekvisitter i mit skuespil. Det blev iscenesat for at få det, der interesserede lille mig: en at holde i hånden. En at elske. En at plukke blomster med.

Min kæreste lyser op, når han fortæller mig historien fra dengang, han havde værnepligt i Grækenland. En sergent bad ham feje olivenblade væk fra gårdhaven. Han nikkede, men gad ikke at rejse sig, gad ikke feje. Sad i sin militæruniform og så fjernsyn og drak kaffe. Sergenten kom tilbage: »Kourouklidis, du har skrevet dit navn på mine nosser.« Magt og Krig og Nosser er tre tossede trillinger, der moser igennem verden og efterlader landskab og befolkning fladmast. Jeg ser dem i aviserne, fotos af ukrainske kvinder med hvidlige ansigter. De er blevet massevoldtaget af russiske soldater. Jeg tænker en ulækker, privilegeret tanke: At jeg godt kender følelsen af at lade sig bolle for at få fred, for at overleve, for ikke at kæmpe imod. Jeg ved, at mange andre kvinder også kender følelsen. Vi taler ikke om den. Den er et tabu, når vi nu ellers er så frie. Mine mandlige venner beskriver det som søstjernen, hovedpinen, trætheden; undskyldningerne for ikke at deltage aktivt, men bare få det til at gå væk, så man kan gøre noget andet. Slippe virkeligheden. Sove.

I princippet vil man hellere dø end at voldtages, men står man i det, så tænker man kun på at overleve. Ikke mindst hvis man har børn. Det er svært at forstå, at man kan tænde på en kvinde, der er for træt eller fraværende til at nyde og derfor blot spreder benene. Det er svært at forstå, at det er frækt at voldtage. Det er svært at forstå, at man kan have æren og selvforståelsen intakt, mens man står med pikken inde i en kvinde, som er rædselsslagen.

Det sker, at jeg ser mig selv på billeder og ser min far. Min mor blev på ingen måde voldtaget. Men det er ikke et syn, jeg bryder mig om. Jeg tænker på de kvinder, der om nogle år må se på deres barn. I det ansigt se deres voldtægtsmand, som de skal made med en ske og hjælpe i en flyverdragt. Knive og pistoler er banale over for et våben som pikken. Miner i baghaven kan man blive maltrakteret af, kan man dø af, men findes der et ondere våben end det, der for hvert stød minder kvinden om, at hun ikke engang ejer sin egen krop.

Sandheden er, at selv om rigtige voldtægter i krig kommer på forsider, så findes der forfinede former for voldtægt, som er meget udbredte. Hver dag bliver kvinder voldtaget i parcelhuse under så formildende omstændigheder, at vi kalder det alt muligt andet. Så skal vi købe en dildo og lidt glidecreme. Så kan vi se en pornofilm imens; måske det hjælper. Så kan vi prøve doggystyle eller omvendt cowgirl. Så kan vi maskere det, vi ikke taler om: At når nærheden er erstattet af en flæskestegssandwich, et tomt blik og en vred mand med en fjernbetjening, så forsvinder lysten til sex for de fleste kvinder. Hver dag er en hverdag med både krig og fred. Måske en dag vil sex ikke længere være et automatvåben, man kan stikke ind i en ukrainer. Måske en dag vil sex ikke længere være et lokum, man kan skide dagens stress og nedværdigelser fuld af. Måske en dag har mennesker sex med hinanden, kun fordi de elsker hinanden. Indtil da er vi på visse dage blot søstjerner på lagener; krigsramte underliv bollet i stykker af hårde russiske soldaterpikke.