Information skrev i maj 2022 som det første medie om vores undersøgelse af kønsbias i danske boganmeldelser. Vores studie af 24.000 avisanmeldelser viste, at mænd oftere er anmeldere, og at mandlige forfattere oftere bliver anmeldt end kvindelige, i begge tilfælde i forhold tæt på 2 til 1. Vi fandt også, at der er en statistisk signifikant forskel på vurderingen af bøger skrevet af mænd og kvinder, uanset om det er mænd eller kvinder, der anmelder.
Informations artikel har givet anledning til megen videre debat, både reaktioner der med et lettelsens suk gav udtryk for, at vi nu havde tal for det, som man jo godt vidste var tilfældet, og en række kritiske kommentarer, der har sået tvivl om grundlaget for undersøgelsen eller ved, om effekten og sandsynligheden af den kønsbias, der er påvist, også er så betydende.
Forskellen i, hvem der får taletid i medier, og hvem der bliver anmeldt, er ganske åbenlys, og der har efter vores mening været en fin, reflekteret reaktion fra anmeldere og redaktører, som jo forholdsvis let kan gøre noget ved denne ubalance og måske også være opmærksomme på, om kønnene anmelder hinanden. Flere aviser har også kunnet vise, at de er kommet tættere på en balance i de senere år. Denne del af undersøgelsen har været let at tolke, og vi har selv gjort opmærksom på, at der i bloguniverset er en helt anderledes kønsfordeling, som siger noget meget interessant om, hvordan bias vedligeholdes. Det vender vi tilbage til.
Kvinderne bagud fra start
Der har været mere kritik af vores påvisning af, at der er en effekt på 0,1 point på en sekstrins-skala til fordel for mænd, både når mænd og kvinder anmelder, og at forskellen er på 0,2 point, når man sammenligner mænd anmeldt af mænd og kvinder anmeldt af kvinder, også i mændenes favør. Det er afgørende at slå fast, at en statistisk analyse af vores data viser, at der ikke er tale om støj eller usikkerheder, men en særdeles signifikant og systematisk forskel. Det er hævet over enhver tvivl. Til gengæld er det fair at diskutere, hvor stor effekten af denne forskel er.
0,1 eller 0,2 point syner ikke af meget, uanset om det er en systematisk forskel. Men at negligere det vil være som at sige, at det ikke betyder noget, at en gruppe – her kvindelige forfattere – skal starte lidt bag ved en anden gruppe. Hvis sekstrins-skalaen var et 100 meter løb, så ville kvinderne mindst være sat et par meter bagud fra start. Lad lige det billede stå et øjeblik. Men det er nok ovenikøbet en generøs fortolkning, da det meste anmelderi handler om at få 3, 4 eller 5 stjerner, som vores materiale viser. Så det er nærmere ti meter, vi taler om i ræset mod den gode anmeldelse, anerkendelse, og alt hvad der følger med det. Det er i vores øjne en effekt, der ikke kan ignoreres.
Det har også været kritiseret, at nogle af vores data – særligt anmeldelser i Information og Weekendavisen – er baseret på en fortolkning af anmeldelserne, da aviserne ikke giver stjerner. Det er ikke en eksakt videnskab at overføre en anmeldelse til en karakter, sådan som bog.nu gør det hver dag, og der er nok også en grund til, at disse aviser ikke bruger det let aflæselige, men også forsimplende stjernesystem. Det giver dog ikke noget svar på, hvorfor der skulle opstå en kønsbias ved oversættelsen af anmeldelserne til karakterer. Det er til gengæld tydeligt, at denne bias er til stede i nogenlunde samme grad i de aviser, der giver stjerner, og de som ikke gør.
Endelig er det korrekt blevet fremført, at der er en markant overvægt af kvindelige nominerede til flere af de store litteraturpriser i de seneste par år. Set i forhold til de mange anmeldelser, som vi inddrager, så udgør litteraturpriserne dog et lille udsnit af det litterære felt, og hvis man skal studere implicitte bias, så udgør anmeldelser et bedre grundlag.
Nærmere undersøgelse
Vi har ikke ønsket at pege fingre ad nogen, men kan godt forstå, at den enkelte anmelder eller redaktør ikke kan være tilfreds med at opleve, at man får en mærkat klistret på, uagtet at vi kun går efter at beskrive det overordnede billede. For fakta er formentlig det bedste udgangspunkt for at skabe forandring; en forandring der som sagt vil være relativ let at skabe ved at lade flere kvinder komme til orde, og ved at lade flere kvindelige forfattere blive anmeldt. Men vil det også ændre i forskellen i vurdering og regnen af stjerner?
Måske og måske ikke. Dels kan der være forskelle i de genrer, som mænd og kvinder skriver – det er noget, som vi vil undersøge i den kommende tid – hvor kvinder måske dominerer i dårligere anmeldte genrer. Men det er formentlig endnu vigtigere at se på dynamikken i felter, der er domineret af mænd eller kvinder. For i bloganmeldelser er tendensen modsat den i avisanmeldelser. Mens kvinder anmelder kvinder dårligst i aviserne, så anmelder de kvinder bedst på blogs. Så måske er det sammensætningen af miljøet, der er afgørende, og hvor det dominerende køns normer overføres til det andet køn. Det er i al fald en hypotese, som ikke umiddelbart kan afvises, men som også kræver nærmere undersøgelse.
