Den litteraturdebat, der lige nu stjæler opmærksomheden, er den om kønsmæssig skævvridning i dansk litteraturkritik. Den omfattende undersøgelse fra Aarhus Universitet af datasæt med 57.000 boganmeldelser af skønlitteratur skrevet i danske medier i årene 2010 til 2021, der blandt andet afslørede, at to tredjedele af anmelderne i danske aviser er mænd, og at tre ud af fem, svarende til 60 procent, anmeldte bøger i perioden er skrevet af mænd, blev første gang præsenteret her i avisen og har siden kørt rundt i andre medier.
De to anførte tal er i sig selv dårlig nyt og bør give anledning til dybe panderynker, eftertanke og konkret handling i forhold til at rette op på skævheden.
Der er også en lang række andre interessante tal at hente ud af undersøgelsen og vigtige forskydninger hen over den analyserede periode. Ligesom det er vigtigt at være forsigtig med at drage alt for hurtige konklusioner.
Det interessante må være udviklingstendenserne i perioden fra 2010 til 2021 og den aktuelle situation på aviserne i dag (tal for 2021).
Hvor stor en andel af anmelderne på danske aviser er f.eks. i 2021 mænd? Er det stadig to tredjedele af anmelderne, eller hvordan har den procentvise udvikling på området ændret sig frem mod 2022?
Er det stadig 60% af de anmeldte bøger, der i 2021 er skrevet af mænd? Hvordan har udviklingstendensen på området været siden 2010?
I en artikel i Politiken gøres der, på baggrund af undersøgelsens statistiske materiale, opmærksom på, at på de fire store aviser er der anmeldt cirka lige mange bøger skrevet af kvindelige og mandlige forfattere i 2021.
https://politiken.dk/kultur/boger/art8785270/Professor-bag-stor-unders%C...
Når det gælder bedømmelse af bøger må der skelnes mellem det antal stjerner, som der gives ved anmeldelsen, og så den positive og negative omtale, som bogen udsættes for i anmeldelsen.
En som helhed forholdsvis positiv anmeldelse medfører ikke nødvendigvis, at bogen får tildelt et højt antal stjerner. Eller omvendt. Hvad kan årsagen været til dette? Det bør vel også være et forhold, der skal undersøges nærmere?
Alt kan jo ikke sættes præcist på tal, selv om man har intentioner herom, og her må bedømmelse af bøger og bedømmelse af anmelderes bedømmelse af bøger vel siges at tilhøre en sådan kategori.
Med hensyn til, at mandlige kritikere generelt anmelder mandlige forfattere mere positivt end kvindelige, og at kvindelige kritikere generelt anmelder kvindelige forfattere dårligere end deres mandlige kollegaer, så peger tallene jo på en tendens.
Som der rigtigt står i artiklen: "---virker de tal jo alt andet end voldsomme og signifikante, og man kan bestemt diskutere om konklusionen om skævhed er trukket for hårdt op i undersøgelsen og i de efterfølgende avisskriverier, ---".
Om der "set fra en statistiker er --- tale om signifikante forskelle" må være underordnet i denne sammenhæng. Simpelt hen fordi, der er tale om anmeldelse af bøger, og det er jo ikke eksakte vurderinger, der arbejder med eksakte tal (burde vel ikke være det?)
Overhovedet ikke, må man vel nøgternt vurdere. Nogle anmeldere vurderer nogle bøger meget negativt, mens andre anmeldere vurderer dem meget positivt. Det er også oplagt, at personlige præferencer her spiller en væsentligt rolle.
Et godt eksempel er anmeldelsen af Josefine Klougarts "New forest", der i Politiken og Information blev vurderet meget positivt, i Jyllands - Posten og Weekendavisen blev vurderet meget negativt, og i Kristeligt Dagblad og Berlingske blev vurderet som ganske god (fire stjerner) (kilde: bog.nu).
Samlet set er der tale om en tendens, ganske vist en ret lille én, og hvad skal man gøre ved det? Det vil i hvert fald være forkert at drage for drastiske konsekvenser, der overstiger proportionerne i det problem, der er tale om, og det vil man meget let kunne komme til.
Konklusionen må vel være, at der på den enkelte avis bør arbejdes ud fra en målsætning om, at man har stort set lige mange kvindelige og mandlige kritikere, og at man har en målsætning om, at der stort set anmeldes lige mange bøger af kvinder og mænd over en længere periode.
Jeg har bemærket, at især Politiken, i stedet for eller i kombination med anmeldelse af en bog, har artikler, der kombinerer omtalen af bogen med et interview med forfatteren, eller kombinerer en omtale af bogen med et egentligt forfatterportræt.
Her er ikke tale om anmeldelser, men der er tale om noget, der i hvert fald set fra en forfattersynsvinkel, har en betydning i relation til, om der er tale om bøger af mandlige eller kvindelige forfattere. Også selv om det ikke kan indgå i en statistik vedrørende køn og anmeldelser.
Begynd med jer selv. "Merete Pryds Helle har skrevet "en gavmild, rummelig, rund og varm roman" - den er anmeldt af en mand - i Information.
"Baseret på egne erfaringer har Ditte Giese skrevet en habil og sympatisk selvhjælpsbog til skilsmisseramte kvinder." Den anmeldes i Berlingske – af en mand!
Et helt klart større problem er, at bestemte forlag - og deres forfattere - bliver anmeldt og dermed omtalt, hvilket betyder alt for salget.
Mens mange mindre forlag og deres forfattere aldrig bliver det.
Visse medier har, så vidt jeg har fået oplyst - under hånden - aftaler om anmeldelser med visse forlag.
Det er en helt urimelig skævvridning af bogmarkedet. Men rart for dem der bliver favoriseret.
Måske noget Information kunne kigge på?
Nåh, nej...
I 2019 var 8 af de 10 mest indkøbte romaner og noveller skrevet af kvinder iflg. statistik fra boghandlerforeningen. (se side 39 i nedenstående kilde)
Der er noget der tyder på at læserne ikke følger anmeldernes anbefalinger.
https://boghandlerforeningen.dk/wp-content/uploads/2020/11/bogen-og-litt...
Med venlig hilsen
Alan
Det gør jeg heller ikke. Hvis en bog er blevet positivt anmeldt i Information, så vil jeg være skeptisk over for den, fordi anmelderne lægger vægt på sprog mm. mens jeg lægger vægt på en god fortælling. Jeg vælger kun bøger fra, hvis sproget er dårligt, ikke det modsatte.
David Zennaro
03. juni, 2022 - 16:33
Carsten Jensens roman "Den første sten" er efter min mening både sprogligt godt skrevet og enormt spændende. Handlingen foregår i Afghanistan, hvor man følger en deling danske soldater. Den fik ikke den bedste anmeldelse i Information, men i Berlinske skrev anmelderen:
"Men det vigtige er, at »Den første sten« netop ikke først og fremmest opleves som et debatindlæg, men som en uhyggeligt effektivt skrevet og imponerende velkomponeret roman, hvor førstedelens både nuancerede og solidariske soldaterportrætter forenes med den moderne thrillers spænding og blodige gys, og hvor de moralske diskussioner og dilemmaer og de filosofiske spørgsmål foldes naturligt ud af de action-fyldte sekvenser og de mere og mere overrumplende vendinger og chokerende skift i handlingsgangen og figurernes karakterer."
https://www.berlingske.dk/boganmeldelser/carsten-jensen-har-skrevet-en-h...
Den kan varmt anbefales, medmindre du selvfølgelig har læst den.
Med venlig hilsen
Alan
Det har jeg ikke (endnu), jeg har kun læst "Vi de druknede" af ham. Den kunne jeg godt lide, men jeg synes, han generelt er for bitter i sin kritik af dagens politik. Så nu hvor du anbefaler den, vil jeg give den en chance.
Jeg fik i øvrigt i første omgang slet ikke komplimenteret redaktøren for sine betragtninger om den kønsmæssige skævhed. Jeg synes, det er dejligt, at Information tager den slags alvorligt og gør noget ved det. Også selv om det koster arbejde.
Når det gælder nomineringerne til litteraturpriserne, er der en tendens i retning af den modsatte kønsskævvridning. Som et markant eksempel kan nævnes Montanas Litteraturpris, hvor der er nomineret 7 kvinder og 2 mænd. Information deltager i uddelingen af denne pris, og er dermed direkte medansvarlig for kønsfordelingen. Peter Nielsen lader dog ikke til at have et problem med denne ulighed, nærmest tværtimod. I hvert fald har han i avisen omtalt det som "den vildeste kønsfordeling".
Kønsmæssig skævvridning er tydeligvis kun et problem, når det går ud over kvinderne. Det modsatte ses måske ligefrem som noget positivt.
Jeg forstår ikke helt, hvorfor det skulle være et problem, at kvinder anmelder kvinder mere positivt end mænd og vise versa. Det kunne jo være, at det har en helt naturlig forklaring. For mig at se, skriver mænd og kvinder på en noget forskellig måde. Kvinder skriver på en måde, som kvinder bedst kan lide at læse, og det samme med mændene. Og det er der ikke noget galt i. Det er bare forskelligt publikum, de skriver til (Ubevidst, sikkert)