»Et dramatisk lavpunkt i Amerikas politiske historie, en plet på dets selvbillede som velkonsolideret demokratisk foregangsnation.«
Sådan skriver journalist Niels Ivar Larsen og du har nok gættet, at vi skal tilbage til den vilde dag 6. januar 2021, hvor Trump-tilhængere trængte ind i den amerikanske kongres og afbrød den folkevalgte forsamlings igangværende endelige godkendelse af præsidentvalgsresultatet. En række undersøgelseshøringer igangsat på initiativ af Repræsentanternes Hus, er lige nu i gang. Niels Ivar Larsen har set med og svarer blandt andet på det store spørgsmål: Nytter det noget som helst?
Derudover skal vi tale om demokratiske virksomheder. For selv om Danmark er verdenskendt for sin andelsbevægelse, og hver tyvende på det danske arbejdsmarked faktisk arbejder i en demokratisk virksomhed, så kommer der stort set ikke nye til. Sebastian Gjerding fortæller om, hvordan Danmark sakker bagud, i en tid hvor selskabsmodeller med kunde- eller medarbejdereje stormer frem i udlandet, og forklarer, hvad demokratiske virksomheder betyder for en økonomi.
Rune Lykkeberg er også med. Og han har fundet det på sin plads i denne uge at trække en røvtur frem i lyset. Dem har han årligt kun to af – små øv-øer i et hav af opture – men de vestlige lederes beslutning om at fjerne afgifter eller ligefrem give tilskud til benzin på et tidspunkt, hvor IPCC advarer om, at de næste tre år bliver altafgørende for klimaet, fortjener den største røvtur.

Radio Information
Radio Information giver dig det bedste og vigtigste fra ugen, når skribenterne bag artiklerne er i studiet. Chefredaktør Rune Lykkeberg får hver uge en optur over en af de store linjer i vores samfund. Og så kigger kulturskribenterne jævnligt forbi og giver dig ugens kulturanbefaling. Anna von Sperling er vært.
Lyt og abonnér
Seneste podcasts
Ditte Brasso Sørensen: EU har brat indset, at handel ikke skaber fred i verden
5. august 2022I fjerde afsnit af sommerens specialudgave af Radio Information taler chefredaktør Rune Lykkeberg med europaanalytiker Ditte Maria Brasso Sørensen om EU’s nye rolle som en global aktør med både alliancer og fjenderBjarne Corydon: Hele verden er ikke længere et samlet marked
29. juli 2022I tredje afsnit af sommerens specialudgave af Radio Information taler chefredaktør Rune Lykkeberg med Børsens chefredaktør, Bjarne Corydon, om stigende inflation, politisk afmagt, stigende energipriser, ja, i det hele taget verdensøkonomiens tilstandMargrethe Vestager: Europa bliver nu konfronteret med konsekvensen af vores grådighed
22. juli 2022I andet afsnit af sommerens specialudgave af Radio Information taler chefredaktør Rune Lykkeberg med Margrethe Vestager, ledende næstformand i EU-Kommissionen, om Europas tilstand, prisen for den europæiske handel med Putin og – naturligvis – klimaforandringer
Benzinen billigt? Mig bekendt stiger priserne voldsomt! Ikke alene på benzin, men på alt. Alle os med en forbrugskvote på 1 kan mere end mærke det. For gæt engang, der er ingen steder at hente yderligere penge til forbrug. Så du må spise mindre, køre mindre og ja være mindre. Og så må du se på de, der har formue og midler, ja de kan bare forsætte. Men skruen strammes for de fattige, for middelklassen. På den baggrund synes jeg, at det er lidt ubegavet at kalde magthaverne bange, for jo de har noget at være bange for. Bilen og benzin har været motoren i den største sociale revolution og den startede lidt før krigen, men tog fart i 60erne. Er det meningen vi skal strande i vore små lejligheder uden mulighed for at komme ud? Der er nogen af os, der dårligt kan gå? Bilen er der den eneste mulighed. Jeg synes at et sådant podcast, det viser med al tydlighed, at den rige klasse ikke forstår, hvordan den knap så rige, for ikke at sige fattige klasse har det!
Det er sundt at cykle eller gå. Og har du ikke brød, så spis kage.