Ny serviceaftale
Læsetid: 6 min.

»Tåbeligt udbud«: Fremtidens musikere risikerer at miste undervisning til fordel for grøn kantine

Med en ny serviceaftale, som Det Kongelige Danske Musikkonservatorium er blevet pålagt af staten, risikerer skolen at skulle skære ned på de studerendes undervisning. »Det er skrækkeligt,« lyder det fra undervisere, som nu sammen med studerende har sendt protestbreve til Kulturministeriet
Det Kongelige Danske Musikkonservatorium har de seneste år været udsat for flere besparelser. Derfor mener studerende Simon Sumal, at mange uddannelser nu er »på et absolut minimum«.

Det Kongelige Danske Musikkonservatorium har de seneste år været udsat for flere besparelser. Derfor mener studerende Simon Sumal, at mange uddannelser nu er »på et absolut minimum«.

Malthe Ivarsson

Kultur
22. juni 2022

I protest mod fremtidige nedskæringer har en række studerende og undervisere på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium (DKDM) nu sendt to breve til Kulturministeriet.

Spørgsmålet om nedskæringer kommer i kølvandet på en ny serviceaftale, som staten har pålagt blandt andet DKDM og fire andre kunstuddannelser.

Aftalen har fokus på grøn omstilling, og derfor stilles der blandt andet krav til, at kantinerne skal omlægges til svanemærkede kantiner for at reducere miljøbelastningen. Men aftalen koster meget mere end forventet – den er tre millioner kroner dyrere, og derfor frygter både studerende og underviserne, at der skal skæres i undervisningen.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Jørgen Ellegård Frederiksen

Man må til stadighed undre sig over statens lavprioritering af udgiften til drift af kunst, uddannelser og kulturarv. Store flotte bygninger (Sorte Diamant, DRbyen/Koncerthuset m.m.) kan man opføre, men ikke give tilstrækkelige midler til at drive dem for. På Det kongelige Bibliotek svinder antallet af forskningsstillinger stille og roligt ind, de bliver simpelthen ikke slået op når en medarbejder går på pension. Det samme gælder Nationalmuseet, hvor også samlingernes fysiske tilstand er ved at være truet. Jeg har en grum fornemmelse af at pengene i stedet bliver kanaliseret ned i lommerne på ikke mindst IT industrien, under dække af at kunne opnå "besparelser" og "optimering". Alting koster - og hvis staten vil tvinge en "grøn kantine" igennem på DKDM, så må Staten hoste op med pengene.

Lars Sardemann, Christian Mondrup, Per Klüver, John Scheibelein, Peter Wulff, Eva Schwanenflügel, Sinne Lundgaard Rasmussen, Ole Karlsen, Lene Basballe, Steffen Gliese og Per Salling anbefalede denne kommentar
Danny Hedegaard

Private virksomheder kan jo gøre som de vil for egne penge!

Men hvorfor er det lige at offentlige institutioner og virksomhedet skal have, og skal drive egne kantiner?

Hvorfor ikke bare afskaffe kantinen, og eventuelt give det tilskud som kantinen kostede tidligere, til at medarbejdere og studerende kan gå sammen om at aftale egne frokostordninger?

Eller simpelthen tage en madpakke med på arbejde, og så spise det varme hovedmåltid hjemme, eller sammen i kollegie køkkenet, hvor muligt.

I min optik er det uforståeligt, når nu det normale er at 2 ud af døgnets 3 hovedmåltider spises i hjemmet, mens kun 1 hovedmåltid fortæres på ens arbejdsplads, eller studie.
At der så med djævlens vold og magt skal findes og driftes en kantine.

Man kunne passende nedlægge udbudsbureaukratiet i Økonomistyrelsen og Bygningsstyrelsen.
Og allokere besparelsen til en uddelegering af beslutnings kompetencen lokalt!
De ved i reglen bedst, og er i reglen bedre til det selv, hvis bare de får friheden til det.

Selv arbejder jeg 12 timer hver nat på mine vagter, et sted hvor der ikke er behov for en kantine.
Men jeg og alle klarer os også snildt uden, med en madpakke og et køleskab i frokoststuen.

Jeg selv er blevet fan af sunde hurtige wraps fra 7 eleven, kan anbefales.

Til inspiration, hvis ellers offentlige virksomheder kunne få lov, at slippe for centrale offentlige udbud.
Så findes der et udbud derude i det frie marked, med glubende appetit på at levere til offentlige kunder med frihed til selv at bestemme!

Eksempelvis til fri inspiration for Det Kongelige Danske Musik Konservatorium:

Frokostordning København
Dette er en oversigt over alle vores køkkener, som leverer frokostordning i København. Klik ind på de enkelte leverandører af frokostordninger for at beregne din personlige pris og se udvalget fra vores frokostleverandører i København.
https://frokostoversigten.dk/frokostordning/koebenhavn

Måske er det endda muligt at stille økonomisk konkurrencedygtige krav, til grønne og klima venlige produkter?
Også til flere og mindre udbydere der deler kagen?

Og uden evalueringer, brugertilfredshedsundersøgelser, og det sædvanlige helvede af langsommelige udbuds forløb, der kvæler og dræner både tilbudsgivere og slutaftagere for tid, ressourcer og energi.

Hvis man vælge eksempelvis Frokostordningen.dk, så er det så simpelt at hvis ikke kunderne er tilfredse, ja så stepper de bare ud, og stempler ind hos en ny leverandør.
Det skal nok regulere sig selv, helt uden hjælp fra et offentligt udbudsregime.

Men i Økonomistyrelsen og i Bygningsstyrelsen har de en evig fest.
De kan altid henvise til love, bekendtgørelser, EU regler og EU love.
De har jo ret, og trækker derfor altid det længst strå:-(

Sorte Per bliver i dette tilfælde medarbejdere og studerende på DKDM, og på utallige, her ikke nævnte andre offentlige arbejdspladser.

Venlig hilsen
Danny Hedegaard

Danny Hedegaard

Jeg fik dette afsnit af Yes Prime Minister i vidunderlig erindring:

If the right people don't have power - Yes, Prime Minister - BBC
https://www.youtube.com/watch?v=gmOvEwtDycs

Venlig hilsen
Danny Hedegaard

Steffen Gliese

Problemet med hele denne idé om 'udbud' er, at de penge, man måtte spare, ædes op af selve det omfang, forarbejdet kræver.
Derudover er det synligt for alle andre end det ansvarlige offentlige kontor, at det offentlige altid kommer til at betale en særskilt høj pris, hvor man tror sig begunstiget.
Det kan man ikke altid bebrejde dem, der vinder udbuddet, for de bliver jo også pålagt et omfattende merarbejde for at kunne først komme i betragtning og siden dokumentere sit arbejde.
Nej, det må være institutionerne selv, der tilgodeser deres ansatte og brugere med et relevant tilbud, delvis finansieret af et universelt driftsbidrag.

Jørgen Ellegård Frederiksen og Danny Hedegaard anbefalede denne kommentar