Der findes så mange spændende kulturoplevelser derude. Hver uge anbefaler Informations kulturskribenter noget af det, som de synes, flere burde kende til.
Kunstens tradition er hugget i marmor
KUNST Udstillingen ’Marmor’ kan ses på Kunsten i Aalborg indtil den 21. august 2022
I anledning af Kunsten i Aalborgs 50-års jubilæum fejrer de museets marmorbygning af Alvar Aalto i en udstilling, der simpelthen hedder Marmor. Jeg husker, hvordan jeg som barn besøgte Carrara marmorbruddet i Toscana, og det gik op for mig, at marmor ikke er en uudtømmelig kilde. 300 ton derfra er blevet brugt på museet, da al marmoret i 2014-16 skulle skiftes ud, og dertil kan man lægge alle de udstillede værker. Der er marmor i alle afskygninger, fra den polerede til den rå, fra støv til store blokke og over 4000 år gammel til helt nutidig.