Det var først, da de første dage af krigen i Ukraine var overstået, at poetiske værker begyndte at dukke op. Den ukrainske digter Halyna Kruk oplevede, hvordan litteraturen var med til at vække hende og hendes kolleger fra den første lammende choktilstand.
»Den poesi, der pludselig opstod, kan sammenlignes med små skrig om hjælp. Skrig om hjælp eller skrig, som skal videregive de rædsler, folk gennemlever,« siger Kruk, da vi sidder i et af Informations sommervarme mødelokaler og taler sammen på hvert vores modersmål; en tolk oversætter hendes smukke ukrainske til mit flade danske.
Skrigene, fortæller forfatteren, indtager ikke tilfældige former. Hun har lagt mærke til, at poesien midt i krigens rasen opstår spontant, og at de ukrainske forfattere i skabelsesøjeblikket er begyndt at række ud efter faste og klassiske litterære genrer.
