Essay
Læsetid: 10 min.

Holberg er en diabolsk satiriker, der udstiller det sociale teater som fuldstændigt latterligt

Søren Kierkegaard er det kompromisløse geni i dansk åndshistorie, og Georg Brandes er den radikale forførende frigører. Men Ludvig Holberg viste os det, der er så farligt, at vi kun kan forstå det, hvis vi griner af det
Søren Kierkegaard er det kompromisløse geni i dansk åndshistorie, og Georg Brandes er den radikale forførende frigører. Men Ludvig Holberg viste os det, der er så farligt, at vi kun kan forstå det, hvis vi griner af det

Silke Hoelgaard

Kultur
15. juli 2022
LYT ARTIKLEN
Vil du lytte til artiklen?
Prøv Information gratis i en måned og få fuld digital adgang
Kan du lide at lytte? Find vores seneste lydartikler her

Et meget velkendt dansk teaterstykke fik i 1971 på Det Ny Teater en chokerende afslutning: Holbergs klassiker Jeppe på Bjerget endte i instruktør Kasper Rostrups opsætning med gruppeknald i baronens saloner. Den overklasse, som gennem hele stykket har demonstreret deres suveræne kontrol over sig selv og samfundet, smider i den afsluttende scene deres parykker, slipper sig selv løs og overgiver sig liderligt til deres lyster. Og den afslutning, der skulle være genoprettelsen af den sociale orden, får tilføjet et moment af kaos.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Steffen Gliese

Kierkegaard er jo ikke en mindre humorist end Holberg.

Thomas Vestergaard

Er spændt på hvad for en karakter Støjberg vil få i en Holberg komedie.

Brian W. Andersen

@ Thomas Vestergaard

Det kan være svært at forudsige, men hun er nu en god påmindelse om at der går mennesker rundt i vores samfund, som ikke behøver af blive karikeret, for at blive gode karakterer i en komedie.

Flemming Berger, Susanne Kaspersen, Eva Schwanenflügel, Katrine Damm, Inge Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

En lille historisk tilføjelse til RL's analyse: det publikum der så Jeppe paa Bierget i 1720'ernes København var jo hverken bønder eller baroner – men det borgerskab der kunne betragte dem begge med kritisk distance. Eller rettere: lære at gøre det, ved at se komedien. Den pointe var tydelig i Kaspar Rostrups iscenesættelse for godt 50 år siden, som RL nævner: lakajen Erik, spillet af vistnok Ole Søltoft, fik en mere fremtrædende og farlig position end man havde set før, som rolig-kynisk iagttager af baronens forfald. Lidt nedtonet mht. kynismen, men stadig markant til stede, i filmversionen, hvor han blev spillet af en meget autoritativ Kurt Ravn.

Anders Hüttel

Jobcenteret kræver at jeg kan opfinde mig selv.
Mig med begrænsede sanser, mental tilstedeværelses fravær og halvsidige lammelser.

Mor spillede Nille for 42 år siden. Jeg var med dengang. Kasper mente at mudder blandet med kokasse og hestepærer fik os til at se realistiske ud. Tænk at Kasper overbeviste min mor at det var ok at smøre mig selv og tre andre børn ind i LORT.

Mor døde før filmen fik premiere, og ekstra bladet mente at en ny lorteindsmurt Hüttel var i "støbeskeen". Ha ha ha

Jeg har ændret personlighed sølle 9 gange på 54 år, og dermed blevet noget andet.
Mine nærmeste har i årene udtalt at jeg er sindsyg.
Om min læge vil, har jeg indvilliget i at bede om en "udredning". For jeg har ikke snakket med min eks og mine børn i 22 år.

Mor og far var begge med i West Side Story som var en elevopsætning fra Odense Teaterskole. De gæstede det Kongelige teater i 1965 og jeg kom to år senere. Tretten år senere stod jeg i lort til halsen på settet i Lejre.

I min nuværende genopfindelsesproces med to besungne blodpropper har jeg genbesøgt noget forskelligt litteratur. Jeg er blever vejledt af mange mæcener og fik i 1992 en bogliste som jeg skulle læse af en præst i Magleby på Langeland. Det møde var blevet forudsagt to måneder forinden. Slet ikke en skelsættene begivenhed at hun sagde jeg ville få den liste, den indsigt, flytte til en anden landsdel, møde en kvinde og få børn.

Jeg keder mig utrolig meget, for jeg har næsten ingen at "lege" med. Det sidste halve år er gået med skrivning for en kulturinstitution: om skibstatoveringer, sømand stik, fonds søgning og madlavning og rengøring. Det sidste 13 uger arbejdede jeg gratis med at tilberede mad og vaske op og gøre rent på øens næstfineste restuarant.

I onsdags sagde jeg nej tak til at forsætte der. I mandags sagde jeg på jobcenteret at jeg ville sige nej tak. Nu venter jeg på den udredning så jeg kan stille familien tilfreds.
Det er ikke for mig selv og jeg tvivler på at de ønsker at få mig ind.

Vandhanen i mit lejede hus drypper og gråspurvene er begyndt at hakke sig ind ved vindueskarmene. Når jeg har trang til at spejle mig går jeg en tur. For jeg har endnu ikke fundet en udvej.

Jeg er i en tilstand hvor alle foragter mig lige som Jeppe følte det. Ingen vil spille bold. ingen vil "lege" her i menneskehedens "efterår" eller "isvinter".

En tidligere elev havde fødselsdag i dag, 15-07-2022 giver tværssum 9. Tallet som indeholder alle de andre tals kraft. Erfaringens tal som afspejler fortid, nutid og fremtid og det fysiske, det åndelige og det mentale. Det kan jo næsten ikke være bedre! En læges startløn er 43.532 kr. Jeg er 10.000 værd!

Ebbe Overbye, Susanne Kaspersen, Eva Schwanenflügel og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Anders Hüttel

Beklager at tværsum 9 var i går. Sådan er det at være ramt på hele palletten i forhold til et liv. Jeg må hellere komme ud for det blæser.

Inge Nielsen

Brian W Andersen ......min første tanke var på Løkke.

Jeg ser Kejserens ny klær udspille sig overalt .....i alle sammenhænge og samfundslag........lemminge der "følger" for at være "med"........lemminge som lader sig styre/lede af tidens/stedets/magtens/mediernes "budskaber" og -dybest set - manipulationer !
Onde ting sker, fordi "nogen" (mange) lader det ske !! Lukker øjnene, accepterer, ikke handler, eller "rider med" i håb om egen-gevinst.

De sidste årti har jeg undret mig over hvilket "eventyr" medierne (tv2 særdeleshed-men dr følger lige efter) er inspireret af. De har fuldstændig tabt deres moralske og etiske kompas, i jagten på dels sentation og dels jagten på EGEN politisk magt og indflydelse ........og de er lige så selv-blinde som de er angste for afsløring af deres manipulationer og egen "vigtighed" og for tab af den politiske magt de har givet sig selv, ....og fået som licensbetalte medier.

Instruktøren har forladt scenen - for det er ikke længere et formidlings job, men et (også internt) politisk, meningsdannende magtapparat.

Der er selvfølgelig grænser for hvor meget man kan proppe ind i hovederne på børn og unge MEN der er så meget visdom og livsforståelse i Holberg, kirkegård, H.C Andersen, Grim omf.
Det komplicerede kan forenkles og visualiseres.

Søren Kristensen

@Inge Nielsen
, som fx. når de (medierne) ....

Holberg er selvfølgelig bastet og bundet af sin kontekst. Dens officielle ideologi er enevældens stændersamfund. Gud har udvalgt mennesker til deres kald og stand, og hvis Guds orden brydes, fører det til kaos. Holbergs almueportræt viser mennesker, der er uvidende, overtroiske, potentielt tyranniske, overambitiøse og den skal derfor holdes i ave af den oplyste øvrighed. Det er i pagt med Luthers lære om menneskets syndighed og behovet for den verdslige øvrighed. Enevældens regime havde også en oplysningstanke, men den sigtede netop ikke den individuelle eller sociale frigørelse, som liberalisterne og socialisterne sigtede på. Holbergs eget samfundssyn kommer klarest til udtryk i Niels Klims utopier. Eftertiden kan bruge Holbergs ord som redskaber for dens egne projekter. De værker, som er blevet klassiske, kan nytolkes og omfortolkes af eftertiden. Dette er ikke udtryk for at forfatterne så profetisk frem mod vor epokes dagsorden. Denne genbrug er udtryk for at klassikeren bruges til at legitimere vores ideologiske dagsorden.