Baggrund
Læsetid: 4 min.

En kavalkade af kontroverser på Documenta: Kan man vise antisemitisk kunst i Tyskland?

Det var nok ikke helt planen, at kunstudstillingen Documenta 15 i juni blev reduceret til én stor skandale: Et antisemitisk kunstværk, indbrud hos palæstinensiske kunstnere, og så gik direktør Sabine Schormann af. Sidstnævnte var dog det rigtige træk, mener den tyske kunstkritiker Carsten Probst
Et udsnit af det indonesiske kunstnerkollektiv Taring Padi’s 18 meter lange banner, der er blevet anklaget for at være antisemitisk, da det blandt andet viser en Mossad-soldat med et grisehoved.

Et udsnit af det indonesiske kunstnerkollektiv Taring Padi’s 18 meter lange banner, der er blevet anklaget for at være antisemitisk, da det blandt andet viser en Mossad-soldat med et grisehoved.

Peter Hagenfelser

Kultur
28. juli 2022
LYT ARTIKLEN
Vil du lytte til artiklen?
Prøv Information gratis i en måned og få fuld digital adgang
Kan du lide at lytte? Find vores seneste lydartikler her

Må man fremvise antisemitiske kunstværker i et land, som har et kollektivt traume fra Holocaust?

Det er et spørgsmål, der på det seneste har udfoldet sig både på kunstscenen og blandt den tyske befolkning i anledningen af kunstudstillingen Documenta i Kassel, der afholdes hvert femte år og kaldes for verdens vigtigste udstilling af samtidskunst — men som nu er overskygget af massiv kritik.

Kontroversen drejer sig om et 18 meter langt banner af det indonesiske kunstnerkollektiv Taring Padi, hvor to tegneseriemotiver stak ud: en Mossad-soldat (den israelske sikkerhedstjeneste, red.) med et grisehoved og en mand med slangekrøller, hugtænder og sort hat med SS-symbol.

Det medførte prompte reaktioner fra tyske politikere, jødiske organisationer og den israelske ambassade i Tyskland, som fordømte værket.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Bjarne Toft Sørensen

En kommentar til:

" I dette tilfælde foregiver kritikken at være en kritik af Israels regering for dens besættelsespolitik, mens den i virkeligheden forstås som et ’bevis’ for at nægte Israel retten til at eksistere."

Hvis artiklen på en relevant måde skal komme rundt om problemstillingen, må den redegøre for, hvordan Carsten Probst og den tyske forbundspræsident Frank-Walter Steinmeier når frem til, at kritik af staten Israel i forbindelse med det pågældende kunstværk er det samme som at sætte spørgsmål ved landets eksistens.

Hvis Carsten Probst og forbundspræsidenten mener, at det er et bevis på at nægte staten Israel retten til at eksistere, må de vel kunne levere dokumentation for det? I en sådan situation vil det vel ikke være tilstrækkeligt, at f.eks. nogle jødiske organisationer oplever på den måde.

Rubrikkens "Kan man vise antisemitisk kunst i Tyskland?" bliver vildledende. Skulle den ikke snarere lyde: "Kan man i Tyskland kritisere staten Israel uden straks at blive anklaget for antisemitisme?"

Kirsten Dyhrberg Grønne, Inge Lehmann, Mogens Holme, uffe hellum, Morten Larsen, Irene Clausens, Karen Grue, Dorte Andersen, Peter Bryde Poulsen, Olaf Tehrani, erik pedersen, Søren Løvborg, Owen Beuchet, Marianne Stockmarr, Jan August, Christian Mondrup, Ervin Lazar, Thomas Kjær Jensen, Christian Bruun, Nike Forsander Lorentsen, Joen Elmbak og Alan Frederiksen anbefalede denne kommentar
Kasper Pedersen

Antisemitisme er at nægte jøder retten til at leve!

Nike Forsander Lorentsen

At kalde den dårlige serietegning før kunst er da en overdrift, og antisemitiskt nja det skal ikke meget kritik af Israel, så er det antisemitiskt. Så kan man vel måske også kalde attaken på det indonesiske kunstnerkollektiv Taring Padi's 18 meter lange banner for racistisk....eller?

Jørgen Mathiasen

Blandt svarene på Bjarne Toft Sørensens spørgsmål finder man også stykke 3 i den tyske grundlovs artikel 5, som i forlængelse af den almen ytringsfrihed fastslår, at kunst og videnskab er frie. Det skal læses sådan, at begge har vidtgående ytringsfrihed, og således er retten i Tyskland til at kritisere Israel gennem begge garanteret i grundloven.

I praksis har man derfor overordentligt svært ved at forestille sig, at en tysk domstol ville blande sig i kurateringen af Dokumenta. Til gengæld kan man forvente en levende og kritisk debat om værkerne, og den gav forbundspræsidenten sig i kast med i sin Begrüßungsrede.

De jødiske pressionsgrupper var og er stadig for stærke. Mig bekendt er Fassbinder's skuespil fra begyndelsen af 80'erne om bl.a. en brutal, jødisk entreprenør stadig forbudt at opføre. Et skuespil om en led satan blev altså forbudt med henvisning til antisemitisme. Husker ikke titlen og har ikke læst det, men det siges at være et godt skuespil, og forbudet er ret uforståeligt.

Bjarne Toft Sørensen

@Jørgen Mathiasen

"I praksis har man derfor overordentligt svært ved at forestille sig, at en tysk domstol ville blande sig i kurateringen af Dokumenta. Til gengæld kan man forvente en levende og kritisk debat om værkerne---".

Nu er det jo sådan, at institutionen bag documenta er afhængig af såvel politisk som økonomisk goodwill for at kunne opfylde sit formål, så formelle henvisninger til den tyske grundlov er jo ikke så afgørende i den pågældende situation.

Det, som du kalder "levende og kritisk debat om værkerne", fra en række indflydelsesrige politikere og institutioners side, vil meget nemt kunne blive det samme som politisk og økonomisk pression rettet mod documentas eksistens.

Det afgørende er ikke kun "levende og kritisk debat", men også om denne debat føres på et sagligt grundlag af aktører med væsentlig politisk og økonomisk indflydelse på fremtiden for documenta.

Jørgen Mathiasen

@Bjarne Toft Sørensen
Jeg regnede med, at det ville være svaret, og som beskrivelse af virkeligheden er det ikke forkert, men du stillede spørgmålet under anvendelse af et juridisk begreb , "Kan man i Tyskland kritisere staten Israel uden straks at blive anklaget for antisemitisme?"

Det er jo nærmest et retorisk spørgsmål, og svaret er naturligvis ja allerede af den grund, at tyske kunstnere (og videnskabsfolk) har grundloven på deres side. I ordentlige demokratier kuraterer regeringer, ministerpræsidenter, centraladministrationer osv. desuden ikke kunstudstillinger, og derfor kan det også ske i kunstnerisk form.

I en artikel fra 2021 i Süddeutsche Zeitung har forbundspræsident Steinmeier krævet en to--stats løsning i Palæstina og det er et politisk svar på spørgsmålet.
Vi skal ikke have flere løse påstande, så her er et link: https://www.sueddeutsche.de/politik/steinmeier-israel-zwei-staaten-loesu...

Kasper Pedersen

En jødisk soldat med grisehoved og Davidsstjerne og en ortodoks finans-jøde i jakkesæt med slangekrøller, hugtænder og sort hat med SS-symbol rygende på en cigar, er ikke kritik af Israel, men rendyrket jødehad: Antisemitisme.

Jan August, Fassbinders skuespil hed Affaldet, Byen og Døden.

Jeg så det på Husets Teater engang i firserne: en af mit livs helt store teateroplevelser, og en af de mest ubehagelige. Instruktion Klaus Hoffmeyer, og Den Rige Jøde blev spillet med rørende indlevelse af en stærk Niels Skousen.

Alle er ofre i stykket, også jøden. Jeg oplevede ikke stykket som antisemitisk (et punkt hvor jeg er ganske følsom), men snarere som den første af de følgende beskrivelser: et antiracistisk stykke. Se her:

https://bibliotek.dk/da/work/870970-basis%3A06635962

Men her er en anden opfattelse:

http://www.skuespil.net/v2/index.php?controller=pages&action=details&id=354

Og en tegning fra opførelsen:
http://www5.kb.dk/images/billed/2010/okt/billeder/object356649/en

Jan August, Jørgen Mathiasen og Torben Siersbæk anbefalede denne kommentar
Bjarne Toft Sørensen

@Jørgen Mathiasen

Når jeg stiller spørgsmålet: "Kan man i Tyskland kritisere staten Israel uden straks at blive anklaget for antisemitisme?", mente jeg det netop som en "beskrivelse af virkeligheden" og ikke som et juridisk begreb, for den skelnen forstår jeg udmærket.

Du snakker udenom, Jørgen Mathiassen.

Det interessante spørgsmål må være, når nu Tyskland er "et ordentligt demokrati", hvorfor der så alligevel er lobbyorganisationer og institutioner med en direkte og indirekte politisk og økonomisk indflydelse, der er i stand til, som en form for "vetoret", at sætte deres vilje igennem med hensyn til, om bestemte kunstværker kan/skal forstås som antisemitiske, og dermed ligefrem forhindre visningen af værkerne og presse direktøren til at gå af.

Hvordan kan Tyskland være et "ordentlig demokrati", når en kulturminister kan fremsætte følgende udtalelse:

"Kulturminister Claudia Roth har også krævet større statskontrol af Documenta: Føderale organisationer som Jødernes Centralråd i Tyskland skal spille en rolle i fremtidige udstillinger".

Hvordan kan det gå til i et demokratisk Tyskland, at føderale organisationer som Jødernes Centralråd, som del af en statskontrol, i fremtiden skal censurere udstillinger på Documenta?

Inge Lehmann, Mogens Holme, erik pedersen og Ole Meyer anbefalede denne kommentar
Jørgen Mathiasen

@Bjarne Toft Sørensen
Når man præsenterer Claudia Roth som "Kulturminister", kan læserne her næppe tro andet, end at det svarer til en minister i den danske regering: Det gør det ikke.

Der er ikke nogen kulturminister i forbundsregeringen, og Roth er ikke medlem af forbundskabinettet men varetager kulturområdet på forbundsplan og hendes titel er "Staatsministerin". - Det er ikke sammenligneligt med den danske funktion. Roths kontor er en del af forbundskanslerens resort, og at hun fremsætter krav af den ene eller anden art er ikke ensbetydende med, at de bliver omsat i beslutninger.

Dit sidste spørgsmål er uden grundlag. Der er ikke truffet nogen afgørelse om, at "Jødernes Centralråd i fremtiden skal censurere udstillinger på Documenta", og man har svært ved at forestille sig, at det skulle blive tilfældet.

Hvad der i Forbundsdagen er blevet sagt om udstillingen og rammerne for den, kan man se et referat af i Tagesspiegel, 8 juli, under overskriften Claudia Roths forsømmelser. Referent er Nicola Kuhn, som sammenfatter en ophidset debat af "et fundamentalt kuratorisk fejlgreb" :
https://www.tagesspiegel.de/kultur/documenta-debatte-im-bundestag-die-ve...

Her kan man også få en idé om, hvordan den snørklede kurateringsproces skabte "det ideale grundlag for en katastrofe", men når Dorothea Bär fra CSU i debatten foreslog, at man helt skulle afskaffe Documenta, skal man ikke tro, at det bliver omsat i en beslutning. Det vil SPDs overborgmester i Kassel bl.a. modsætte sig.

Torben Siersbæk

@Bjarne Toft Sørensen - 28. juli, 2022 - 18:32

"føderale organisationer som Jødernes Centralråd"

Vrøvl!

Det jødiske centralråd (https://www.zentralratderjuden.de/) er en privat organisation, som fdm, kfum, coop og maaange andre i Danmark.

Undersøg virkeligheden inden du offentliggør din uvidenhed!

Bjarne Toft Sørensen og Jørgen Mathiasen anbefalede denne kommentar

Når man tænker tilbage på, at det var ok at fremstille profeten Muhammed som en hund, så kan det undre, at man ikke kan fremstille en mossadagent som gris. Især når denne figur optræder sammen med andre efterretningsagenter.
Personligt bryder jeg mig ikke om forsimplede fremstillinger.
Man kan udtrykke det samme på bedre vis. Banksys arbejder støtter palæstinensernes situation.
Set herfra trækker zionisterne antisemitkortet igenigen. Og det er de overmåde gode til.
Det er på tide, at Israels overgreb på palæstinenserne kommer ordentligt frem i lyset.
Gerne det samme lys, som bliver kastet på antisemitisme.

Kirsten Dyhrberg Grønne, Hanne Andreasen, Inge Lehmann, Nike Forsander Lorentsen, Ole Meyer, Mogens Holme, erik pedersen og Morten Larsen anbefalede denne kommentar

Israels ret til at eksistere er vel ikke et problem (bortset fra, at zionisterne manipulerede landet fra palæstinenserne)
Problemet er vel mere Palæstinas ret til at eksistere.

Jeg synes den her sag lugter langt væk af censur.

Torben Siersbæk

Artiklen om documenta - og kommentarerne - bærer ikke præg af at nogen af forfatterne aner, hvad de taler om.

Et besøg i Kassel (jeg ved det ikke er alle, der har det på planen) ville have kunnet sætte alle disse kommentarer, hvis forfattere alle har begge ben placeret solidt i den blå luft (undskyld, det kan ikke diges blidere: det er VRØVL!), på plads.

I går talte jeg tilfældigt i en bus - i Kassel - med en Kasselerin, som kvindelige borgere i området kaldes lokalt.

Hun havde - modsat ALLE her - SET det famøse "frimærke" på væggen med 18x6m sammensatte bannere. Selve det omstridte bidrag har vel været et par meter i længden....

Hun kunne berette, at det havde haft en særdeles decentral placering, og at man altså virkelig har skullet lede efter det.
Nogle har altså været mere end opmærksomme!

Hverken artiklen eller kommentarerne er relevante for en diskussion om documenta 15, der er interessant af mange andre årsager, eller af antisemitisme, der er afskyelig - ligesom alle andre racistiske (eller andre) forfølgelser er.

Artiklen er en af de klareste ommere, jeg længe har set i Information.

Og Informations behandling af documenta - der er en af de vigtigste kunstudstillinger i verden overhovedet - er katastrofalt fraværende!

I kan simpelt hen ikke være jer selv bekendt!

Inge Lehmann, erik steenstrup dyhr og Ole Meyer anbefalede denne kommentar
Bjarne Toft Sørensen

@Jørgen Mathiasen

Nu forholder jeg mig i første omgang til, hvad der faktuelt fremgår af fremstillingen i lederen, og jeg havde selv fundet ud af, Claudia Roth ikke er kulturminister i en dansk betydning af ordet.

Ikke desto mindre har der fra andre partier i oppositionen været krav til hende om at forholde sig til sagen og om at udstikke nogle retningslinjer, også selv om det ikke er noget, der aktuelt fører til beslutningsforslag.

Den måde, som debatten føres på i artiklernes fremstilling, virker helt ude af proportioner. Den giver mig mindelser om undervisere på videregående uddannelsesinstitutioner i USA, der i forbindelse med forelæsninger er kommet med udtalelser, der tolket ud af sammenhængen af krænkelsesparate, straks fordømmes som racisme eller kønsfascisme, og hvor ledelserne, for at få ro på og styrke institutionernes image, har følt sig presset til at afskedige de pågældende undervisere.

Når et banner vises på documenta, må det forstås som et kunstnerisk bidrag med forholdsfrie fortolkningsmuligheder, og ikke som et oplæg til debat på et politisk møde eller til en politisk kongres.

Kan det opfattes som antisemitisk? Ja, hvis man er tilstrækkeligt krænkelsesparat og tolker værket ind i en bestemt sammenhæng. Behøver det at blive fortolket på den måde? Overhovedet ikke.

Hvad bliver der tilbage af den kunstneriske frihed, hvis et værks berettigelse alene skal afhænge af, om nogen oplever værket som krænkende? Der er vel næsten altid nogen, der på grund af deres særlige baggrund eller særlige erfaringer vil kunne opfatte specifikke kunstværker som krænkende?

Hvor meget god kunst ville der være tilbage, hvis al den kunst, der vil kunne opfattes som krænkende af nogen, blev censureret bort?

F.eks. oplevede jeg for få år siden Bjørn Nørgaards "Hesteofring" (film) sammen med en gruppe gymnasieelever på SMK. De fleste af dem mente, at der var tale om dyremishandling, og at kunstneren skulle være straffet.

Samtidig mente de, at det var noget svineri, at den slags kunne vises på en kunstmuseum som SMK. Kort sagt gik de ind for censur over for den slags ubehagelige kunst.

Bjarne Toft Sørensen

@Torben Siersbæk

"Undersøg virkeligheden inden du offentliggør din uvidenhed!"

Ja, det lød lidt som noget vrøvl, og derfor burde jeg selv have undersøgt det, men hvorfor står det så i lederen i en ellers troværdig avis som Information?

Irene Clausens

Israelske myndigheder bekæmper kritik af staten Israel ved at bruge antisemitisme-‘redskabet’. Tyskland demonstrerede sin følgagtighed ift Israel da det tyske parlament, som ovenfor omtalt, udtalte at den internationale boykot Israel-bevægelse BDS er antisemitisk. Og det på trods af at BDS bygger hele sin strategi på internationale konventioner og er en erklæret antiracistisk civilsamfundsorganisation! . IHRA’s (International Holocaust Remembrance Alliance) udkast til en ny definition af antisemitisme, som Mette Frederiksen har udtalt sympati for, er farlig da den vil sidestille kritik af staten Israel med antisemitisme.

Ole Meyer, Inge Lehmann, Nike Forsander Lorentsen, Mogens Holme, erik pedersen og Karen Grue anbefalede denne kommentar
Kasper Pedersen

Muhammed som hund er en karikatur over én person, der har været død i over 1400 år - altså ikke alle muslimer - ligesom det at vise Jesus med erigeret lem, ikke er et portræt af alle kristne.

Jødisk soldat med grisehoved og Davidsstjerne og stereotyp krumnæset jøde i jakkesæt med slangekrøller, hugtænder og sort hat med SS-symbol rygende på en cigar, er hadefulde karikaturer over alle nulevende jøder - kan I se forskellen?

Torben Siersbæk

@Bjarne Toft Sørensen - 28. juli, 2022 - 22:43

Min kritik er sandelig også rettet mod Information, som her synes at være meget dårligt informeret!

erik steenstrup dyhr og Jørgen Mathiasen anbefalede denne kommentar
Torben Siersbæk

Et af problemerne i lederen og i kommentarsporet er, at ansvaret for den angiveligt antisemitisk prægede "skandale" placeres hos staten Tyskland.

Ansvaret for udstillingen ligger hos ... udstillingens ledelse!
Den ligger ikke hos staten - hverken Hessen eller hos BRD.
I Danmark er det ikke kulturministeriet, der har ansvaret, selv hvis Statens Museum for Kunst slår nogle skæve i en udstilling. Hvorfor klandre BRD for en skævert i en stor udstilling?

Documenta er denne gang kurateret af et indonesisk kollektiv, der har inddraget et stort antal andre grupper, som heller ikke er tysk baserede.
Udstillingen er dermed et meget omfattende eksperiment, hvis resultat man kan have mange holdninger til. Gennemgående træk i udstillingen er bl.m.a. bæredygtighed og modsætninger mellem udviklede økonomier og "tredje verden".

Dermed får udstillingen er helt andet præg end publikum er vant til, men er det grund til sønderlemmende kritik?

Information kloger sig på noget, den ikke har ønsket at sætte sig ind i!

Documenta er ikke et fænomen man kan få greb om fra en redaktion i Danmark. Når den alligevel vælger at mene noget, ud fra hvad andre beretter, diskvalificerer den sig selv.

(For de få(?), der måtte ønske at vide mere, findes der et omfattende site fra/om udstillingen: https://documenta-fifteen.de/en/.)

Ole Meyer, Bjarne Toft Sørensen og Jørgen Mathiasen anbefalede denne kommentar
Jørgen Mathiasen

Allerede Informations overskrift giver anledning til at overveje, hvilket niveau af eftertanke, den er resultatet af. Man kan naturligvis ikke vise antisemitisk kunst i Tyskland, da antisemitisme er en strafbar handling. Den kan føre til en fængselsstraf på mellem tre måneder og fem år (Strafgesetzbuch). Det turde være så fundamentalt, at avisen ville vælge en anden vinkel. I hvert fald ændrede Bjarne Toft Sørensen tema til "udstilling af Israel-kritisk kunst", og hvorfor det ikke er strafbart, har jeg allerede svaret på.

Et af de mulige svar på Torben Siersbæks spørgsmål, "hvorfor klandre BRD for en skævert i en stor udstilling?" er: I det temaområde, vi har med at gøre her, skal der kun ganske lidt til at udløse automatreaktioner.
Men der er også andre mulige svar, som endda har en vis vægt i selve sagen, hvis man breder spørgsmålet lidt ud: Udstillingen i Kassel har fremkaldt politiske reaktioner startende med forbundspræsidentens kritiske bemærkninger og forsættende med en sjælden debat i Forbundsdagen.

Der findes ingen med erfaring i udstilling, som er uvidende om, hvilke risici der følger med, hvis man udstiller i religiøse eller politiske rum. Den ideologiske kontrol er mere nærværende dér end de fleste andre steder. Hvis Documenta- udstillingens ledelse imidlertid mente, at kritikken var usaglig, måtte den forsvare kurateringen og udstillingen.

Bjarne Toft Sørensen

@Jørgen Mathiasen

"Udstillingen i Kassel har fremkaldt politiske reaktioner startende med forbundspræsidentens kritiske bemærkninger og forsættende med en sjælden debat i Forbundsdagen".

Der kan drages paralleller til Danmark og Muhammed-krisen. I Danmark var der på politisk niveau overvejende konsensus om, at tegningerne i Jyllands-Posten ikke var noget, som folketinget og regeringen skulle forholde sig til.

Hvis der var tale om ulovlige handlinger, havde vi lovgivning og myndigheder til at tage sig af sådanne sager, i overensstemmelse med almindelige retsstatsprincipper i et demokrati som vores.

At folketinget og regeringen så alligevel blev tvunget til at blande sig, skyldes de konsekvenser, som tegningerne fik i udlandet, og hvor nationale interesser på flere områder efterfølgende stod på spil.

At politikere som privatpersoner og borgere i et demokratisk land udtaler sig er helt i orden, men det er det ikke i et retsstat, hvis lovgivende forsamlinger eller regeringer blander sig. Hvis der er tale om ulovligheder fra documentas side, må der ske en anmeldelse, og så må relevante myndigheder og retsvæsenet træde til.

Documenta- udstillingens ledelse kan forsvare kurateringen og udstillingen, men hvis debatten får præg af politisk og økonomisk pression, må det være oplagt for documenta at henvise til, at begåede ulovligheder er noget, som myndigheder og domstole tager sig af.

(Det er måske lidt fjollet og utidigt at anmelde et kommentarspor, endda et hvor man selv har bidraget en smule i et hjørne, men alligevel: jeg synes virkelig jeg er blevet klogere her, i en rolig og saglig tone. Tak til Bjarne Toft Sørensen, Torben Siersbæk, Jørgen Mathiasen og andre.)

Bjarne Toft Sørensen

Man kan gøre sig tanker om, hvad der var sket, hvis kulturministeren og statsministeren i Danmark, som reaktion på Jyllands-Postens præsentation af Muhammed -tegningerne, meget hurtigt havde stillet krav om, at de afskyelige tegninger blev fjernet og ligefrem havde krævet, at de ikke måtte vises fremover.

Mon ikke, der ville være blevet råbt højt om indførelse af censur? Om tegningerne var ulovlige, var vel op til domstolenes afgørelse?

I så fald havde det været et klart brud på adskillelsen mellem den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt (magtens tredeling).

"--- die Kulturstaatsministerin der Bundesregierung Claudia Roth forderte die documenta-Leitung dazu auf, „die notwendigen Konsequenzen“ zu ziehen".

"--- wurde entschieden, es zu entfernen, wie es auch ausdrücklich von Kulturstaatsministerin Roth gefordert wurde."

"Bundeskanzler Olaf Scholz lehnte einen Besuch der documenta fifteen ab. Er fand es „völlig richtig und angemessen“, das „abscheuliche“ Werk zu entfernen, und forderte Konsequenzen für die documenta-Leitung".

https://de.wikipedia.org/wiki/Documenta_fifteen

Jørgen Mathiasen

@Bjarne Toft Sørensen
Ovenfor har jeg medgivet, at der findes visse realpolitiske forhold i kunstpolitikken, som begrænser kunstens autonomi, der ellers skulle være garanteret gennem det såkaldte armslængde-princip. Det sidste er ikke noget, politikere tager særligt alvorligt, undtagen i søndagstaler: Jeg har, - i Berlin, selv været involveret i en udstillingssag, som endte med at en udstilling blev aflyst, fordi en politisk ledende forvaltningsmedarbejder ikke ønskede at se to fotos på rådhuset, - efter vores opfattelse kunstfotos, af sparsomt beklædte kvinder. Mit svar til hende var, at kunsten har det bedst i rum, hvor kunstens normer hersker.

Jeg accepterer alligevel ikke som et kriterium, - det kan kun være normativt, juridisk bliver det aldrig, for en demokratisk retsstat, at lovlig kunst dér ikke kan kritiseres af mennesker i høje politiske embeder. Politikere har en vidtgående ytringsfrihed, desuden har de et forhold til vælgerne, og det sidste spiller en rolle for deres kunstpolitik. (Se Bär ovenfor.) Det er politisk naivitet at stille den slags krav.

Naturligvis kan kunsterne så svare på politisk pres med politiske midler, og det gør de også i talrige tilfælde ved at gøre sig hørbare i den offentlige debat. Det er jo også morsomt, at man kalder en værkdestruktion for en rematerialisation, men politisk og kunstpolitisk hjælper det lige lidt.

Bjarne Toft Sørensen

@Jørgen Mathiasen

"Politikere har en vidtgående ytringsfrihed, desuden har de et forhold til vælgerne, og det sidste spiller en rolle for deres kunstpolitik".

Enig. Anders Fogh Rasmussen blev som statsminister presset til at forholde sig til Muhammed - tegningerne i Jyllands-Posten, og det var klart, at han ikke brød sig om dem.

Samtidig slog han dog fast, at han ikke ville forholde sig til, om det var rigtigt eller forkert af Jyllands-Posten at bringe dem, for en stillingtagen til det spørgsmål fra en statsministers side kunne ikke undgå andet end at lægge et vis pres på avisen, og det ville være i konflikt med hans funktion som statsminister og dermed et indgreb i pressefriheden.

Hanne Andreasen

Er man antisimitisk? hvis man går rundt med en t-shirt med påskriften "boykot Israel"??
Peter Blondin (Hanne Andreasens husbond)

Torben Siersbæk

@Hanne Andreasen - 29. juli, 2022 - 23:30

Nixen bixen.

Men lad være med at bruge den på ferie i Israel ....

@Ole Meyer

Tak for dit informative svar på min kommentar. Ja, det er selvfølgelig navnet på stykket.
Som jeg husker situationen med forbuddet, skyldes (skyldtes?) det også, at den rige jøde kunne identificeres med en virkelig person.
I øvrigt så jeg for et par år siden en norsk krimi med en fremragende (som sædvanlig) Jens Okking i hovedrollen. Husker hverken hvad den hed eller hvor jeg så den, og det er for mig umuligt at finde dens navn på nettet. Denne fremragende produktion og fremragende præstation findes heller ikke på hans c.v..de steder jeg har set. Og hvorfor mon? Fordi agenter fra Mossad var de største skurke? Der er ikke andre forklaringer. Censur fra værste skuffe.

I vistnok 1973 likviderede Mossad nogle palæstinensere - eller var det kun en - i Norge, og i 70'erne var flere af de største skrivende talenter med i AKP, som var maoistisk og både mod USA og Sovjet og bl.a. pro-palæstinensere, som mon ikke forfatteren er a finde blandt dem?

Torben Siersbæk

En tilståelse.

Jeg har sovet - og derfor anklaget Information falsk. Undskyld!

Information HAR faktisk været på Documenta 15 og bragt en glimrende anmeldelse (https://www.information.dk/kultur/anmeldelse/2022/06/kunstverdenens-vigt... - jeg havde avisen på pause pga. ferie på det tidspunkt, og derfor har jeg ikke set stykket).
Anmeldelsen er ikke lang - hvad Documenta 15 ellers godt kunne have fortjent - men den rammer nogle af de meget væsentlige karakteristika ved hele arrangementet.

Det er helt korrekt, hvad Bjarne Toft Sørensen noterer i en kommentar til omtalen, at allerede kurateringen af Documenta 14 ikke var "klassisk", men D 15 gør meget mere konsekvent op med det klassiske koncept.

Derved "risikerer" kuratorkredsen samtidig at krydse nogle grænser, de ikke erkender på forhånd. Det ser ud til at være det, der er sket med det tyve år gamle banner, der er stridens æble, skabt - som det er - i en helt anden kontekst og med et helt andet formål end at debattere staten Israel. Det illustrerer så samtidig det velkendte faktum, at afsenderen af et budskab ikke kan bestemme hvilket budskab modtageren aflæser.

I øvrigt er netop det kritiserede banner et tema, der tages op af alle "guider" på de "rundvisninger" (kaldet "Walks and Stories") man kan deltage i, så det er langt fra noget, der forsøges tiet ihjel i Kassel.

Jeg ville stadig gerne kunne se en større og mere omfattende behandling af årets Documenta i den mindst ringe avis end anmeldelsen fra 24/6.